x

Sebastian – Ordenes melodik, del 3 af 3

Sebastian – Ordenes melodik, del 3 af 3

Sebastian udgiver 24. oktober sit første soloalbum i 21 år, "Øjeblikkets Mester". I den forbindelse har han givet et langt interview til GAFFA, som du kan læse del 3 af her. Del 1 kan du læse her, og del 2 her.

Du var involveret i Torben Billes store biografi "Når lyset bryder frem" sidste år. Var det gnidningsløst, eller var der nogle ting, du måtte bede om at få redigeret. Og er du 100% tilfreds med den færdige bog?

Altså, jeg har ikke diskuteret det så meget, navnlig ikke den nye bog, som jo var bygget på nogle af de tidligere bøger med nogle nye ting tilføjet. Det, jeg måske synes er svagheden ved det, er at Torben har svært ved at aflægge sig anmelderkappen, når han skriver. Han skriver lidt som en anmelder; altså, når han siger noget positivt, så skal han helst sige noget som er mindre fordelagtigt i sætningen efter, fordi ellers tror han ikke, det bliver taget alvorligt. Det er han lidt slem til. Men ellers berører han da mange ting, som har været vigtige…

Jeg nu ellers nok, at den er temmelig jublende i sin karakter…

Arh, men hvis du prøver at læse den igen med de briller på, vil du kunne se, hvor meget han hele tiden sætter modsætninger ind. Og det bliver lidt anstrengende, synes jeg.

Jeg synes måske det største problem er, når den bliver meget meddigtende og får sådan en næsten skønlitterær karakter…

Ja, der er jo nogle eksempler på at han, for eksempel, skal nævne Birthe Tove, at hun var nøgenmodel. Og det er fuldstændigt ligegyldigt, at det er det, hun var. Han har så travlt med at få det ind i en samtid, så han forstørrer nogle personer, som slet ikke har noget med mig at gøre. I forhold til nogen, som faktisk har betydet rigtigt meget for mig, men som næsten ikke er nævnt.

Men du læste det færdige manuskript, inde det blev trykt?

Ja, det gjorde jeg. Men med mindre der har været deciderede, faktuelle fejl har jeg ikke sagt noget. Der er jo også mange gode ting i, det skal vi også lige have med.

Ja, det er en fin bog. Jeg anmeldte den i sin tid og tildelte den fem af seks mulige stjerner, hvorefter jeg fik en mail fra Torben…

Om at der var en for lidt, ha-ha?

Lige præcis.

 

Sangskrivermeritter versus musicals

Jeg håber ikke du tager det ilde op, men ikke desto mindre: jeg har hørt nogle fans af dine ældre ting fremføre det argument, at de finder dine musicalting for "folkelige", i betydningen mindre substantielle end dine udgivelser som solist og sangskriver. Hvad vil du sige til dem? Giver en sådan sondring overhovedet mening?

Jeg bliver jo lidt ked af det, når folk ser halvfjerdserne frem for det, jeg har lavet siden. Af flere forskellige grunde. For det første mener jeg, at jeg i firserne lavede mange flere vellykkede sange end i halvfjerdserne. Hvis du holder albummene fra halvfjerdserne op mod firserpladerne – Stjerne til Støv, 80'ernes Boheme, Tusind og éen Nat, På Vulkaner – er der for mig at se en meget større stringens og kvalitet i de enkelte sange, end der var i halvfjerdserne. Der var mange flere "smuttere" i halvfjerdserne, som nærmest er helt tåkrummende, når jeg hører dem i dag. Men halvfjerdserne havde så nogle enkelte sange, som var meget, meget powerfulde. Når Lyset Bryder Frem, Du Er Ikke Alene, Måske Ku' Vi og så videre, som også var mere hverdagsagtige i deres…

Men nu er det ikke dine firserplader versus dine halvfjerdseralbum, jeg gerne vil tale om her, snarere dine sangskrivermeritter overfor dine musicals…

Jo, og der er det sådan, at jeg mere ser på musicalerne sådan rent sangskriverteknisk, og altså, jeg har lavet nogle af mine bedste sange overhovedet i musicalsammenhæng. Det er jeg selv fuldstændig overbevist om. Men når de har skulle laves på teatret eller på medfølgende teaterplader, så kunne de for eksempel være bundet af en økonomi, som ikke var der. At man hellere ville bruge pengene på scenen end på pladerne, for eksempel. At du var inde i et koncept, hvor man valgte, at det var casten fra forscenen, som skulle synge. Det kunne være en model. Men under alle omstændigheder kan man sige, at det i forholdsvis vid udstrækning var skuespillerne, der sang sangene. Og det gjorde de jo ud fra deres præmisser, kan man sige, og det har fået mange til at opfatte de her plader som "mindre mig".

Men der to ting i det: for det første skulle jeg jo kunne sætte mig ind i alle de her figurer og deres situation; hvad var det for en scene, de var i, hvad skulle der ske lige efter og lige før og så videre. Og jeg er fuldstændig overbevist om, at hvis jeg tog mange af de sange, som der er i de her musicals – selvfølgelig ikke dem, der er decideret låst til en bestemt scene eller en bestemt person, at Cyrano bliver nævnt ved navn ville være svært for mig at synge som en almindelig Sebastian-sang – men de mere neutrale af dem, at hvis jeg selv havde indspillet dem, med band for eksempel, så var der ingen der ville tænke på, at det var musicalsange. Sådan er det. Men i forhold til det her med, at der skulle være mindre substans i…altså, substansen skal jo passe til den historie, som det her værk skulle omhandle eller passe ind i…

Og du mener at, at the end of the day, er det rent håndværksmæssigt mindst ligeså substantielt…

Helt klart. Sangskriverteknisk er jeg helt overbevist om, at jeg har lavet nogle af mine bedste sange i nogle af de mindst kendte musicals.

Du var inde på tidligere, at du stadig er en særdeles travl herre. Hvordan ser din hverdag ud, for nu at bevæge os over i den mere petit-agtige afdeling?

Tingene sker selvfølgelig lidt periodisk. I næste uge skal jeg ind og være med til denne her opsætning af Pippi, som jeg allerede har lavet for tre-fire uger siden i Hillerød, men lige skal shines op. Så der slipper jeg jo ind i en helt anden verden, kan man sige. Så er det så det, der er på programmet. Så om lidt kommer denne her plade, og så er der alt det, der sker omkring det, som jeg skal forholde mig til. Og lige efter det skal jeg så på en solo-tour, både i november og i januar. Så der kan være dage indimellem, hvor man kan sige at der ikke sker noget, og jeg bare går og tuller lidt rundt. Men der er som regel, næsten altid, fuld knald på. For så er der så mange administrative ting om alt muligt, som jeg skal tage stilling til, omkring det jeg har lavet. Nogle gange kan jeg føle mig som min egen kustode…

Ha-ha, det er en god overskrift…

Den må du ikke bruge!

 

Branchen mere diffus

Det skal jeg nok undlade. Din datter (Sara Grabow, red.) er også i musikbranchen. Er det noget, der bekymrer dig? Har du indtryk af at branchen er blevet hårdere, siden du startede?

Altså, det er lidt en blanding…den er blevet mere diffus, eller mere alsidig, alt efter temperament. Hvis man læser GAFFA, apropos, så er der jo kommet tre nye navne hver dag, som man aldrig har hørt om. Man har lidt et indtryk af, at i virkeligheden er der nok en del af dem, som er de samme men bare kalder sig noget andet. Der er lidt sådan en tendens til, at "hvis den ikke går i løbet af det næste års tid, så kalder vi os bare noget andet og prøver igen". Og på den måde bliver det måske sværere for publikum at forholde sig til. Det bliver meget flimrende…

Fordi der ikke i samme grad som tidligere er de store, musikalske ledestjerner…

Ledestjerner, ikoner eller hvad du vil. Som måske også i en anden grad viede deres liv til at skabe noget mere holdbart. Jeg siger ikke, at man nødvendigvis skal skabe noget holdbart, absolut ikke, men det kan alligevel være svært at forholde sig til. Men altså, på den anden side bliver der jo lavet en masse forskellig musik. Men jeg synes ikke der så meget, som sådan virkelig lever længe og godt. Der er nogle enkelte der gør, det er jo både og…

Er der nogle, du har lyst til at fremhæve?

Jeg tror ikke, at jeg skal nævne navne. Men der er nogle, hvor man er helt sikker på, at så stor succes ville vedkommende ikke få, hvis det ikke var fordi vedkommende i dén grad var rollemodel for en bestemt type karrieremennesker. Der er nogle ting, som sælger vildt meget, som intet ville have solgt for tyve år siden. Hvis du forstår, hvad jeg mener.

 

Om Sebastian

-      Hedder egentlig Knud Grabow Christensen og fylder 62 til december

-      Samlede den akustiske guitar op i '66 og debuterede med det engelsksprogede album The Goddess i 1971

-      Slog eftertrykkeligt igennem med Den Store Flugt, der er blevet betragtet som et poetisk gravskrift over sentressernes hippie-romantik

-      Hans seneste studiealbum var Miraklernes Tid fra 1990, hvorefter han helligede sig arbejdet med musicals


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA