Koncert- og dokumentarfilm med Antony og kvinderne

Koncert- og dokumentarfilm med Antony og kvinderne

Antony Hegarty aka Antony and The Johnsons turnerede i udvalgte byer i Europa under overskriften Turning tilbage i 2006. Her kunne man høre en række originale sange fra kunstneren – bl.a. fra gennembrudsalbummet I'm a Bird Now – og for hver sang kom en kvinde på scenen og poserede på et "drejende" podium (i alt 13 forskellige kvinder) og blev samtidig eksponeret på det store lærred, bag musikerne, i installations- og videokunstneren Charles Atlas' optik. Samme Atlas stod for at filme hele projektet, og det er der nu, i samarbejde med danske Bullit Film og Beofilm, kommet den fine koncert- og dokumentarfilm Turning ud af.

Ud over live-sange fra koncerten bringer filmen løbende portrætter af de optrædende kvinder, der spænder i alderen 21-60 år. De fortæller deres livshistorier, og berører emner som transseksualitet, kvindelighed, længsel, drømme, ambitioner og håb. Filmen følger kunstnerne på turnéen med diverse andre klip på og uden for scenen. Charles Atlas er filmens instruktør, og Antony Hegarty står for musikken og for at caste og interviewe de mange medvirkende kvinder. Filmen får premiere på CPH:DOX den 11. november i år og vises igen den 12. november. I den anledning mødte GAFFA Antony og Charles Atlas (sidstnævnte er i øvrigt også "artist in focus" på CPH:DOX, og udstiller i den forbindelse på Charlottenborg under hele festivalen) til en snak om bl.a. det feminine univers, filmens tilblivelse og Danmarks fortræffeligheder.

– Det har ikke været ønsket om at sætte det homoseksuelle, eller transseksuelle tema på dagsordenen, selvom det til en vis grad bliver afspejlet blandt de medvirkende, men derimod at hylde og udfolde det feminine univers i mange lag og afskygninger, og lade det være ledetråden i koncerterne og i den efterfølgende film. Vi har med vilje ønsket at præsentere et bredt udsnit af kvinder med forskellige aldre, historier og baggrunde. Mange af dem er kunstnere, mange af dem er gode personlige venner, som kommer fra den subkultur i New York som jeg selv hører til, fortæller Antony.

Det er måske ikke hovedsigtet, men det transseksuelle fylder en del både i dit univers og i filmen. Er det lettere at leve som homoseksuel i New York end...

– end i Jamaica, i Afghanistan, i Saudi Arabien... i Trondheim... det skal jeg ikke kunne sige, men transseksualitet et vigtigt emne, som er blevet meget behandlet i mode og kunst de senere år, hvilket er med til at fremme forståelse og accept, vurderer Antony. 

 

Turning

Hvorfor har filmen fået titlen Turning? 

– Det skal forstås på såvel et konkret som et mere symbolsk plan. Helt konkret så optræder kvinderne på et drejende podium, men titlen refererer også til forandring, livshistorier, åbenbaring såvel som revolution. Vi syntes, det var et godt og dækkende ord, der repræsenterer mange af de aspekter, vi har arbejdet med i filmen, mener Charles. 

Hvor mange gange opførte I Turning, og hvor mange medvirkede?

– Tilbage i 2003 optrådte vi tre gange med stykket på mindre scener i New York. Men den turné, som vi har filmet var på i alt seks koncerter rundt omkring i Europa. Vi har filmet på flere af de locations, men selve koncerten er filmet på The Barbican i London. Vi var omkring 30 mennesker af sted i alt, inkl. musikere og filmfolk, fortæller Charles 

Der er mange sjove klip i filmen, herunder ikke så få, hvor de medvirkende kvinder har travlt med den store make up-pung. Ud fra filmen at dømme er stemningen ganske opløftet bag scenen.

– Der var virkelig god stemning blandt de medvirkende. Der var ikke mindst en stærk følelse af kammeratskab blandt kvinderne. Det var en tur fyldt med kærlighed, hvilket jeg håber, man fornemmer, når man ser filmen, siger Antony. 

Og det er da i hvert fald sivet igennem til overtegnede. "Turning" er i det hele taget en meget original film, og det har også været hensigten, fortæller instruktør Charles Atlas.

– Vi har ønsket at lave noget nyt, noget der ikke har været prøvet før, og det synes jeg er lykkedes. Det er hverken "bare" en koncert- eller en dokumentarfilm. Vi har ikke forsøgt at læne os op ad andres værker, men har ønsket at skabe noget nyt, noget der er sit eget. 

 

Danmark

Der skulle gå hele fem år, før Charles' og Antonys arbejde kom på film, et emne ingen af de to virker interesseret i at dvæle ved. De glæder sig i stedet over, at samarbejdet med danske Bullit Film – som har produceret filmen i samarbejde med Beo Film – er faldet på plads, og at der i skrivende stund arbejdes på højtryk for at få de sidste brikker til at falde på plads i filmen. 

– Vi er meget glade for samarbejdet, det er meget givende. Ikke mindst fordi det har givet os mulighed for at arbejde sammen med den svenske klipper Åsa Mossberg. Hun har tidligere arbejdet med blandt andre Lars Von Trier, og er den skandinav, som har haft størst indflydelse på filmen. Hun er fantastisk, og vi vil meget gerne arbejde med hende igen, fortæller Antony. 

I det hele taget er kunstnerne begejstrede for Skandinavien og ikke mindst Danmark. Charles Atlas har boet på Christianshavn i flere måneder, og Antony har rejst frem og tilbage flere gange

– I social- og kulturpolitisk sammenhængende er Danmark et Utopia, et foregangsland. Jeg kommer fra et land uden offentlig sygesikring. Nu har jeg selv ved et tilfælde opnået en vis popularitet og økonomi, så jeg har råd til sygesikring. Men det har mine venner ikke, og senest i år var der en af mine venner, der døde af helbredsmæssige årsager, som kunne have været undgået med en indlæggelse. Så synes jeg det er fantastisk, at I diskuterer, om der skal være fem eller seks symfoniorkestre på finansloven. Det er dejligt med et land der prioriterer kultur og forstår, og accepterer, at ikke alt kan og skal fungere på kapitalistiske markedsvilkår.

Og Antony Hegarty taler af erfaring. Han har flere gange optrådt med DR UnderholdningsOrkestret og mere er på vej fra den kant.

– Vi optrådte med mit materiale i 2009 og spillede to koncerter i Koncerthuset igen her i september. Et samarbejde jeg har været utroligt glad for. Tænk at de har villet omfavne en kluntet folkesanger som mig. Senest har vi indspillet materiale, og jeg regner med, at anstrengelserne udkommer som album i 2012, afslutter en tilfreds Antony Hegarty, som vi nok ikke har set for sidste gang på vores breddegrader.

"Turning" bliver vist fredag den 11. november klokken 14.20 og igen lørdag den 12. november klokken 21.30, begge gange i Grand Teatret i København. Læs mere på cphdox.dk

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA