x

Efter WOMEX: Tillykke til Verdensmusik DK

Efter WOMEX: Tillykke til Verdensmusik DK

WOMEX er slut for denne gang. Fokus flyttes nu på den årlige Grammyfest for verdensmusikken i Danmark. En scene som skønnes at have haft massiv glæde af, at verdens opmærksomhed i tre år hvilede på København og de mange danske grupper, der enten spillede til showcases eller fik opmærksomhed ved de såkaldte off-WOMEX-arrangementer rundt omkring i byen.

WOMEX i København har været en succes. Med massiv indsats fra World Music Fair - sammensat af lokale partnere som blandt andre byen København og Wonderful Copenhagen, Roskilde Festival og Copenhagen Jazzfestival, CKU, Global Copenhagen og brancheforeningen World Music Denmark, samt ikke mindst et væld af frivillige - har de tre år med kombineret messe og festival været en succes og vurderes samtidig som af stor betydning for verdensmusik i Danmark. Både til messedelen i Forum, hvor 2250 delegerede fra 98 lande, som inkluderede blandt andre musikere, musikforlag, alskens institutioner, mediefolk og alle andre aspekter af en branche, hvor diversitet i den grad er et fællestræk, og til de såkaldte showcases, som blev afholdt i DR Byen, har der været en massiv aktivitet, og ikke mindst mange danske kunstnere har kunnet melde om stor interesse fra mange dele af verden. Bare spørg orkestre som Valravn, Afenginn, Tako Lako, Klezmofobia, Edith Tamayo, Dawda Jobarteh og mange andre, og de vil kunne melde særdeles positivt tilbage om det store årlige møde, som næste år rykker teltpælene og flytter fokus til Grækenland og byen Thessaloniki.

 

Unikke verdensmusik

Verdensmusikken indtager en unik position. Som vel eneste marked taler man her om ekspansion fremfor nedskæringer. På WOMEX ville vi i år opleve en stigning af stande, hvor deltagelsen bliver stedse mere global. I år tilmeldte over 750 kunstnere sig til at få den eftertragtede plads som showcase, altså 45 minutter til at overbevise branchens mest kritiske om, at lige de skulle være dem, vi siden skal se rundt i verden på festivaler som Roskilde Festival. Vi endte med at opleve 60 fra hele 52 lande. I en fest der sluttede søndag med den årlige prisoverrækkelse, hvor den store pris gik til den sydafrikanske legende, trompetisten og sangeren Hugh Masekela (billedet), som kvitterede med en koncert og for alvor gik til den samme aften på Global på Nørrebro.

GAFFAs udsendte medarbejder kunne selvfølgelig ikke være til stede overalt, men nåede dog at være med til et hav af musikalske højdepunkter. Her var der knyttet store forventninger til enkelte veteraner, som i den grad greb chancen for at genstarte karrieren. Mens andre nye navne afgav løfter om en stor fremtid, ofte foran et ekstatisk publikum. Som færøsk/danske Dánjal, som torsdag fyldte studie 4 helt op, eller et andet lokalt orkester, som også optrådte under kategorien Nordic Club, nemlig balkanfænomenet Tako Lako, som med Ognjen Curcic i spidsen fik føjet ny alen til deres internationale gennembrud.

 

Spansk hvirvelvind

Alligevel var undertegnedes fokus i den store koncertsal, hvor der foregik oplevelser, der ikke bliver slettet på den indre harddisc foreløbig: flamencosangeren Duquente ledsaget af en hvirvelvind i form af guitaristen Chicuelo, fadosangerinden Carminho, som trods influenza sang så englene må sig forbarme, eller bluesmesteren fra Mali, Boubacar Traore, som greb en sidste chance for et otium à la Buena Vista Social Club med en optræden, hvor han viste, hvem der er kongen af blues i det musikalske land syd for Saharaørkenen. Andre store oplevelser, der kan nævnes i flæng var JuJu, som vi tidligere har anmeldt her i bladet, i form af den gambianske mester Juldeh Camara og Robert Plants tidligere guitarist, Justin Adams, som spiller en helt egen og meget skæv bluesrock med rødder i Gambia.

Jeg var også rigtigt glad for den azerbaijanske sanger, Mansum Ibrahimov, som leverede et fantastisk show i traditionel stil, ledsaget af en virtuos gruppe og med lokale supportere på lægterne, som viftede med flag fra det lille land nord for Iran. Og endelig var vi vist mange, der tabte både næse og mund, samt efterfølgende hjertet, til det formidable kvindelige orkester fra Sibirien, Ayarkhan, som med rødder i shamanerne og med specielle jødeharper inde i mundhulen, frembragte en vild lyd, der indeholdt alt fra dyreskrig til nærmest ambient musik, besættende kor og nogle tilløb til storladende nyklassiske komponister som Igor Strawinsky. Rigtigt, rigtigt godt og rigtigt langt ude.

 

Township jive

Og endelig skal vi ikke glemme Hugh Masekela fra Sydafrika, som i den grad afsluttede Womex søndag med sin emminente gruppe, først til prisoverrækkelsen og siden ved en koncert, som fik Global på Nørre Alle til at virke, som om den altid havde været den fedeste jazzklub. Han leverede et show, som trak trådene gennem et levet liv, og som tog os med forbi venner som Fela Kuti og den sejeste funk, ligesom han på unik vis ville glide over i congolesisk rumba à la Franco og derefter med største selvfølgelighed cykle afsted i løb direkte fra hjemlandets townships og deres mbaqanga, eller kor, der mindede om den gospelmusik vi kender fra Ladysmith Black Mambazo. Kæmpe koncert fra en verdensstjerne.

Der var selvfølgelig også skuffelser. Jeg havde forventet mig meget af Asif Ali Khan, som i forskræppet var blevet lanceret som den store sufisanger Nuzrat Fateh Ali Khans arvtager. Og bevares, den pakistanske sanger sang godt, men hans gruppe skuffede fælt, bortset fra perkussionisten. Og jeg har også hørt mere ophidsende ting fra Sahara, end "Nigers svar på Jimi Hendrix", som det nye stjernefrø, Bombino, blev lanceret som.

Næste år går turen igen ud af landet. Som i Sevilla i 2008, vil vi igen være i Sydeuropa fra 2012. Og i Cardiff i Wales i 2013. Det ligger foreløbig fast. Ligesom Ungarn, som stod for gallaåbningen i onsdags med showet Hungarian Heartbeats, afslørede sig som en mulig mødeplads i fremtiden. Så verdens musik drager igen ud i verden.

Det samme gør jeg. Det er helt sikkert. Til samlingen for nørder besjælet af ubegrænset appetit på lyde fra hele verden.

Mens dem der vil have mere i første omgang anbefales at tjekke prisuddelingen Danish Music Awards World 2011 i morgen torsdag den 3. november på Global på Nørrebro. Her optræder blandt andre det nye reggaehåb, Wafande, den elektroniske balkanorienterede duo, Megafon og afrobeatbigbandet WhoAreYouPeople? Tjek det ud her.

WOMEX i tal:

2250 delegerede and 1250 selskaber fra 98 lande.

700 koncert- og festivalbookere

500 pladeselskabere, forelæggere og distributører

600 managere og 250 producere

300 mediefolk fra hele verden

Messe i Forum med 270 stande og 700 udstillende kompagnier fra 68 lande

60 Showcase acts med 320 kunstnere på 6 scener

3 WOMEX-priser samt den årlige Roskilde Festival-pris

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA