Finale – Casper Christensen og Frank Hvam

Finale – Casper Christensen og Frank Hvam

Casper Christensen

Alder: 42 år

Civilstatus: I et forhold

Profession: Komiker og skriver

 

Frank Hvam

Alder: 41

Civilstatus: I et dejligt meget, meget langt parhold.

Profession: komiker

 

Kommer I fra et hjem med klaver?

Casper: – Nej, jeg kommer fra et hjem med klarinet.

Frank: – Nej. Der var ingen musik i mit hjem. Folk, der sang, fik at vide, at de skulle dæmpe sig. Det handlede ikke om tyranni. Det handlede om kvalitet. Vi var og er alle meget umusikalske, og man måtte ikke optræde med noget, der ikke holdt i længere tid ad gangen. Det var regel nummer et.

 

Spiller I selv et instrument?

Casper:– I midt 80'erne spillede jeg fisse-sax; altså altsaxofon i jeans og hvid undertrøje, ubarberet i skumringen på Gråbrødre Torv.

Frank: – Nej, men jeg optræder med guitar.

 

Har I nogensinde drømt om at blive musikere?

Casper: – Ja, jeg ser mig et sted mellem Herbie Hancock og Hansi Hinterseer.

Frank: – Ja for helvede. Havde jeg været musikalsk, var jeg blevet musiker i stedet for komiker. Så skulle jeg vise de strengespillere, hvordan man gør. Der er alt for mange, der står og klimprer uden at ville noget med det. Havde jeg haft talentet, havde jeg sat verden i brand, det lover jeg.

 

Synger I i badet?

Casper: – Jeg ikke kun synger, jeg spiller også på min vandtætte xylofon.

Frank: – Ja, ofte. Men hvordan kan det interessere nogen?

 

Hvad betyder musik for jer?

Casper: – Mere end et kæledyr, men mindre end et varmt måltid.

Frank: – Meget. Jeg har som mange andre et stort behov for at forlade den virkelige verden flere gange dagligt. Man skal bare væk, væk, væk – og der hjælper musikken.

 

Hvor mange meter fylder jeres respektive pladesamlinger?

Casper: – En halv centimeter. Jeg har kun én plade, og det er med Whitesnakes ikke så kendte B-side.

Frank: – NUL meter. Jeg har smidt mine vinylplader ud, og jeg har pakket mine cd'er ned. Al min musik ligger på iPod'en. Alt det med at tage en vinylplade ned, støve den af og løfte pick-uppen over, siger mig ikke noget. Jeg vil have musik, ikke nusseri.

 

Hvad er jeres yndlingsplader?

Casper: – Whitesnake, A-siden.

Frank: – Líge nu The Nationals High Violet.

 

Siden Casper kun har én plade, hvad er så den mest pinlige plade, du har stående i din pladesamling, Frank?

Frank: – Det må være En Aften Med Hitler.

 

Hvilken sang ville I vælge på karaokebaren?

Casper: – Der vælger jeg altid Walking In Memphis med Marc Cohn.

Frank: – The Rose (Bette Midler-udgaven), og så skulle hende fra Blue Foundation synge den. Jeg skal ikke selv op og stå på den scene. Det ville ødelægge aftenen for alt for mange mennesker. Det, jeg i virkeligheden taler om, er en natklub i København, hvor der hver eneste aften står en dejlig dame og synger nogle smertefuldt smukke sange. Så kan vi andre sidde i baren, drikke os ned og lade tårerne trille ned ad vores gamle forslåede kinder, mens børnene sidder ude i bilen og venter.

 

Hvilken sang forbinder I med jeres første forelskelser?

Casper: – Don't You Want Me med Human League.

Frank: – Luka med Suzanne Vega, Fast Car med Tracy Chapman og 99 Luftballons med Nena.

 

Hvad er det perfekte musik til en erotisk aften?

Casper: – Defected In The House, Ibiza 2010.

Frank: – Jamen altså – det må afhænge af min kæreste. Jeg kan faktisk knalde til al slags musik – alt fra pop over rock til salmer. Det plejer at være noget andet, der går galt.

 

Hvad hører I helst søndag morgen?

Casper: – Der hører jeg altid Django Reinhardt.

Frank: – Helst ingenting. Der skal være ro.

 

Hvilken sang får jer stensikkert på dansegulvet?

Casper: – Return Of The Mack af Mark Morrison.

Frank: – Alt med Søren Huss.

 

Hvad er den første sang, I hver især kan huske?

Casper: – Det må være Bay City Rollers med Shang-A-Lang.

Frank: – Jens Vejmand, som min morfar (storbonde) var besat af at lære mig. Jeg synes stadig, det er en meget smuk sang.

 

Hvilken sang kan få tårerne frem i øjnene på jer?

Casper: – Der er to sange, Naked As We Came af Iron and Wine og Ray Lamontage med Jolene.

Frank: – Elvis Presley, der synger Unchained Melody. Det er storladent og rørende – gåsehud overalt. Og så selvfølgelig alt med Søren Huss.

 

Hvilken musik skal der spilles til jeres respektive begravelser?

Casper: – Red Hot Chili Peppers med nummeret Road Trippin'.

Frank: – Hvad er det for et patetisk spørgsmål? Det nægter jeg at forholde mig til. Det må være op til de efterladte. For det første er jeg ikke selv til stede. For det andet afhænger musikken vel også lidt af dødsårsagen. For eksempel vil Leaving On A Jetplane være god, hvis det nu drejer sig om et flystyrt.

 

Har I været i operaen?

Casper: – Ja, en gang for at låne toilettet.

Frank: – Ikke i den danske. Jeg synes, jeg har støttet den rigeligt over skatten. Jeg mener faktisk, vi er derhenne, hvor en operasanger burde banke på min dør.

 

Har I været på festival?

Casper: – Ja, jeg er blevet smidt ud af Burning Man for at have skabt mig.

Frank: – Ja da.

 

Hvad har været jeres bedste koncertoplevelse?

Casper: – Eric Gadd på det gamle Montmartre.

Frank: – Johnny Cash på Roskilde, Nick Cave på Roskilde, The Ark i Malmø, Volbeat på Nibe Festival og The William Blakes på Vega.

 

Hvis I hver især skulle på date med en musiker, hvem skulle det så være?

Casper: – Nicki Minaj.

Frank: – Pink. Ingen andre. Hendes kombination af rå kraft og inderlighed rører mig. Jeg har ladet mig fortælle, at hun en dag trænede i Arndal Spa. Dagen efter var jeg nede og købe alle håndklæderne. Kan det ikke blive Pink, så skal det være Linda P – hun kan lidt af det samme.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA