x

Ålen og de blinkende lygter

Ålen og de blinkende lygter

- Når man møder en ægte kunstnerisk stjerne mener jeg det gælder om at bruge og eksponere det store talent så friskt og spontant som muligt. Det var hvad der skete på det nye album og jeg havde virkelig ønsket at præsentere denne store kunstner i dag men måtte ikke tage ham med på hotellet hvilket er en stor skam. For mig at se er der ikke stor forskel på denne diskrimination og at mørke artister som Ray Charles tilsvarende blev nægtet adgang på hoteller tilbage i 50erne og i starten af 60erne.

Forståelige og forargede ord udtalt uden skygge af smil eller ironi af multikunstneren E aka Mark Oliver Everett, der siden 1992 har udgivet plader under navnet Eels. Stedet under anklage er det mondæne Mondrian Hotel på Los Angeles herostratisk berømte ’Sunset Strip’. Den store kunstner som E så rosende omtaler for dennes indfølte verbale solo på ”Last time we spoke” fra det aktuelle dobbeltalbum ”Blinking Lights and other Revelations” er hans egen Hound Dog, Bobby Jr.

Rigtig gættet er E langt fra helt normal. Siden han slog igennem til et bredere publikum med albummet ”Beautiful Freak” i 1996 har han i branchen været kendt som en af de ’vanskelige’ personer. Det er anden gang undertegnede oplever at være på tomandshånd med selv samme E og præcis som første gang tilbage i 1996 er han halvgnaven og kryptisk, hvilket dog ikke forhindrer ham i at fyre et par lejlighedsvise krasse perler af som ovenstående hyldest til Bobby Jr.

Med døden som passager
E er en sammensat person som få, såvel som person og kunstner. Trods hans brovte og tillukkede fremtoning er han sjældent åben og direkte i sine tekster. Når ulykkerne er væltet ind over ham privat har han selvterapeutisk brugt en kombination af hudløs ærlighed og humor til at håndtere det indvendige kaos. Og E’s liv har ikke været nogen ubrudt dans på roser. I tiden efter ”Beautiful Freak” ligefrem væltede ulykkerne ind over ham. I 1996 gjorde hans søster Elizabeth selvmord og nærmest samtidig fik hans mor diagnosticeret uhelbredelig kræft som 1 1/2 år efter kostede hende livet. Da E’s far – den berømte kvantematematik professor Hugh Everett III døde allerede i 1982 – var E med et slag familieløs. Responsen var det hudløse terapeutiske album ”Electro-Shock Blues” hvor det tunge tema blev fremført med befriende jokes og ’feel good’ fornemmelse i den helt store stil på den efterfølgende tur, bl.a. ved en sublim koncert på Vega.

Umiddelbart paradoksalt men ikke for E. Her er den universelle kur mod alle jordiske som overjordiske onder og dæmoner indlysende.
- musik har været et mirakel for mig jeg ved ikke hvor jeg ville være hvis ikke det var for musikken, den er som et mirakel, jeg kan ikke sige andet. Det er i forhold til at skabe og spille musikken selv men også at høre den fremført af andre. Sådan har det altid været for mig så langt som jeg overhovedet kan huske tilbage. I forhold til ”Electro-Shock Blues” har jeg altid ment at følelsesmæssig dybde – lys som mørk - virker stærkest fremført i vekselvirkning med sin modpol. Derfor den lysere attitude ved koncerterne.

Blinkende lygter
Med de mange hudløse og smertefulde tekster i jeg-form er ”Blinking Lights…” på mange måder en videreførelse af netop ”Electro-Shock Blues” men i følge E et væsentligt sværere album at lave
- ”Electro-Shock Blues” var meget lettere fordi den omhandler et instinktivt og tidsbestemt drama. ”Blinking Lights…” er mere kompliceret og sværere at udtrykke da den opsummerer et bredere perspektiv. Det er parallelt til hvordan man bearbejder den omstændighed at mennesker som er tættest på dig dør. I starten kommer alle med mad, kager og omsorg til dig, du får opmærksomhed og stemning er fortættet. Den rigtige prøve kommer i det lange perspektiv hvor gravøllet er drukket og gæsterne er gået hjem. Det er sværere og langt mindre håndgribeligt at udtrykke, hvilket har været ambitionen på ”Blinking Lights…”.

Har det krævet et dobbeltalbum at udtrykke?
- Det er et album jeg har arbejdet på længe, men det fungerede dårligt som enkelt album. Det var først da jeg tænkte på det i filmiske termer at det begyndte at fungere som jeg ønskede det. Derfor er det blevet et dobbeltalbum og ikke fordi jeg mener at jeg har skrevet 33 sange som er så fantastiske at hele verden absolut skal høre dem.

Hvorfor blinkende lygter?
- Jeg kiggede ud af vinduet om aftenen og så et fly og tænkte på folk med flyskræk og forestillede mig, at det ville være mindre skræmmende for folk hvis der var blinkende lygter fra flyet som sendte et slags morsesignal som afkodet sagde ’slap af og tag det roligt alt bliver helt OK’. Det var startskuddet. En anden reference er de følelser og associationer barnet får ved at se de blinkende lys på juletræet.

Mark og Tom
Selvom E i lange perioder er lidt af en excentrisk eneboer har han altid rangeret højt blandt flere prominente kollegaer, ikke mindst Tom Waits der ofte og vedvarende har hyldet Eels musikalske og verbale kvaliteter. Respekten er gensidig og som resultat gæsteoptræder Waits på ”Blinking Lights…”
- Jeg har virkelig sat pris på alt omkring Tom Waits. Han har altid været som en helt for mig og det at tilbringe tid sammen med ham, lave musik sammen og det at han kan lide hvad jeg laver, har været en virkelig stor oplevelse.
Du har også Peter Buck fra R.E.M. med på albummet?
- Ja, vi har faktisk arbejdet sammen mange gange efterhånden. Han kigger gerne forbi når han er i byen og så laver vi et eller andet. Et fint samarbejde som jeg værdsætter.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA