x

Echo Me-turnédagbog fra USA del 3 af 4

Echo Me-turnédagbog fra USA del 3 af 4

Echo Me alias Jesper Madsen er et nyt navn på den danske musikscene. Echo Me er for tiden på turné i USA og skriver dagbog for GAFFA.dk, men først en introduktion til Echo Me skrevet af Jesper Madsen selv:

Echo Mes selvbetitlede debutplade er blevet til i samarbejde med producer Noah Rosanes. På pladen medvirker musikere fra bl.a. Murder, Cody, Slaraffenland, Penny Police, Asbjørn & The Strange Ears, The Freudian Slip samt årets vindere af Karrierekanonen Boho Dancer og Kites & Komets.

Pladen udkom i USA, Canada, Australien og Mexico d. 3 oktober og vil løbende udkomme i resten af verden over det næste halve år.

Echo Me turnerede i Europa i juli og august måned. Alene på rejse med en forstærker, en akustisk guitar og en sækkevogn.

Når Echo Me rejser følger han sine impulser og de muligheder der opstår. Fra by til by, fra spillejob til spillejob. Overnatning finder han via internettet - skriver hvor han er og håber at nogle tilbyder en seng. En gammeldags oplevelsesrejsende med de moderne medier som assistent.

I løbet af de første 30 dage betalte han kun for overnatning 4 gange og overkom at spille 25 koncerter på barer, caféer og mindre spillesteder i Berlin, Paris, London, Amsterdam, Bruxelles.

En tour baseret på spontanitet inkluderer mange spændende og mindre spændende oplevelser. Udmattelsen efter hver dag at skulle sætte sig op til at jage gaderne i ukendte byer efter spillejobs var enorm. Dette blev honoreret gennem utroligt mange koncerter, 5-stjernet hotel i Malmö, videoshoot i Berlin og co-write i London. Dog blev indsatsen ikke værdsat på samme måde alle steder. En koncert i berlinerbydelen Kreutzberg blev eksempelvis belønnet med ordene "we all hate you".

I oktober måned vendte Echo Me blikket mod USA. 12 jobs landede i kalenderen i NYC, Providence og Austin. Listen tæller legendariske steder som "Arlene's Grocery", hvor Jeff Buckley spillede en af sine sidste koncerter før sin død, samt Café Vivaldi, der bruges som kulisse i flere film af bl.a. Woody Allen og Al Pacino. Derudover inviterede "BalconyTV" ham til at lave akustiske balkon-performances i både New York og Austin, Texas.

Spilleplanen er som følger:

5/10 Arlene's Grocery, NYC

7/10 The National Underground, NYC

8/10 Café Vivaldi, NYC

10/10 The Living Room, NYC

13/10 Bar 4, NYC

17/10 BalconyTV, NYC

18/10 The Sidewalk Café, NYC

14/10 Brooklyn Coffee Tea House, Providence

24/10 Sullivan's, Austin

26/10 Momo's Club, Austin

26/10 BalconyTV, Austin

27/10 Romeo's, Austin

 

Følg Echo Me på tour her:

http://www.facebook.com/echomemusic

 

Mandag d. 17 BalconyTV

Mandag vender vi blikket tilbage mod New York. Det har været en vildt afslappende weekend, men også alt for kort tid til at besøge vores nye venner i Providence og Boston. Det er derfor ikke med ubetinget begejstring, at vi går storbyen i møde. Vi har dog fundet et rigtigt lækkert sted at bo ved 11th Street og 1st Avenue på Manhattan. Til en open-mic den første uge mødte vi tilfældigt en bekendt, som har boet i Danmark i to år. Hun og hendes søster tilbyder os at bo hos dem ganske gratis og opvarter os tilmed med aftensmad og morgenmad.

BalconyTV er vigtigste punkt på dagsordenen. Aftalen er ganske ny, da den først blev endeligt bekræftet den 6. oktober – tre dage efter vores ankomst til byen. Konceptet, der startede i Dublin, går ud på, at et band eller en kunstner spiller et akustisk nummer på en balkon eller et hustag med udsigt over byen. Mere end 20 forskellige storbyer er nu med i projektet, deriblandt London, Paris, Istanbul og Austin, som vi optager for i næste uge. 20 millioner mennesker har set videoer på siden med kunstnere som Mumford & Sons, Joan as Police Woman og The Script.

Vi var hele dagen meget spændte, da vi skulle spille nummeret i et hidtil uprøvet arrangement. Det går heldigvis rigtigt godt, og vi møder nogle forskellige bands, som vi aftaler at hænge ud med senere på ugen.

Tirsdag d. 18 Sidewalk Café

Vores sidste NY job er på et sted kaldet Sidewalk Café. Det er en restaurant, hvor det tilhørende baglokale har en scene. Her tilbydes vi turens hidtil bedste betaling, som er 25% rabat på mad samt én øl pr. mand. Vi har i løbet af ugerne vænnet os til de skrabede amerikanske forhold, så denne aflønning føles pludselig som en god deal.

Vi får besøg af nogle gengangere fra tidligere koncerter, men til trods for det bliver aftenen turens mest uoplagte koncert.

På Sidewalk Café får vi også lejlighed til at dele scene med Robert Steel, og det er noget af en oplevelse. Efterfølgende er vi stærkt uenige om, hvorvidt Austin-musikeren var en elendig eller fantastisk oplevelse. Mellem numrene bandt han sine dystre og naivt komponerede sange sammen med historier om at være født i fattigdom, at få tæsk i skolen og at blive far som 17-årig ved et uheld. Først sent i koncerten gik det op for os, at sarkasme og selvironi var virkemidler Robert Steel baserede sin historiefortælling på. Pludselig kunne man tillade sig at le ad de stærkt humoristiske sange, han skriver. Jeg kan varmt anbefale folk at give ham et lyt, da det klart er det hele værd.

Onsdag d. 19 CMJ Music Marathon


Anden uge i NY opdager vi at vi er så heldige at havne midt i en kæmpe branchefestival, og at vi tilmed har 100% fri kalender. 1200 upcoming bands spiller 1600 koncerter over 5 dage i hele New York. Ud over musik tilbyder festivalen også filmpremierer, paneldebatter, workshops og alt der i mellem. Vi har ikke haft tid til at tjekke programmet ud, så vi prøver lykken. Vi har anskaffet et showpass, som giver fri adgang til stort set alle koncerter. Dog fører de fleste steder en one-drink-minimum-pr-set-politik, hvilket giver os problemer første sted, vi går ind. Bartenderen er hurtigt henne og modtage vores bestilling, og da vi modtager drikkevarerne, starter den værste og mest klistrede omgang usmagelig musik, jeg længe har hørt. Det var særligt forfærdeligt, fordi de var så forbandet dygtige til det.

Et par showcases senere finder vi ud af, at der er langt større bredde i programmet her end på for eksempel Spot og Start-festival, hvor man måske prøver at ramme en samlet alternativ profil. De fleste spillesteder på CMJ booker selv musikken og køber sig senere ind i programmet. Festivalen er således meget stor, men med det rodede indhold stiller den ekstra store krav til prioritering og gennemlytning, før de gode oplevelser melder sig.

Senere samme aften rammer vi således plet på spillestedet Bowery Electric, hvor danske Hannah Schneider giver en super god solokoncert.

Torsdag d. 20 CMJ

Anden dag på CMJ forsøger vi at smide lidt større planlægning ind i valget af bands. Erik remser nogle navne op fra programmet , og jeg bliver glædeligt overrasket over, at en af de første navne han nævner, er Dad Rocks! Jeg delte scene med ham i Silkeborg på en tour med Penny Police, og jeg har siden da været kæmpe fan. Dad Rocks! er efter min mening en af de bedste singer/songwriters, vi har i Danmark, og hans underfundige og stærkt iørefaldende sange var endnu engang en stor oplevelse.

Vi tager derefter til Dutch Impact Party, som er en musik-event på The Delancey arrangeret af MusicXport.nl og forskellige hollandske managements. Formålet er at sætte fokus på den gode hollandske musik, der spiller på festivalen. Vi hører de sidste to ud af eftermiddagens tre bands - "Death Letters" og "De Staat". Det er totalt fedt og man ærgrer sig over, at der ikke er et lignende arrangement fra dansk side.

Til BalconyTV først på ugen mødte vi tre søstre fra Philadelphia, som går under navnet Sisters 3. De spiller på festivalen, og vi har lovet at kigge forbi. Vi finder her ud af at vores showpass har været en god investering. Fra 18-20 er der nemlig fri bar for branchefolk og det går utrolig godt i spænd med den dansk/amerikanske tidsforskel, der får de første facebookfødselsdagshilsner til at tikke ind på mobilen. Ekstra stor grund til være i godt humør!

Vi slutter aftenen af med Fallulah, som har fyldt The Local 269 med danskere. Meget underligt at stå midt i NY og høre dansk overalt. At forholdene er andre her end det Fallulah er vant til i DK er tydeligt, men hun formår alligevel at kapere monitorproblemer og 3 mikrofonskift ganske pænt og lave en fest alligevel. Respekt!

Fredag d. 21 CMJ Fødselsdag

Efter en lille uges luksus i East Village på Manhattan var det blevet tid til at rykke videre. Gennem Ana Mallozzi mødte vi ugen forinden Amanda Owen, som bor i Bed Stuy i Brooklyn. Hun inviterer os til at overnatte hos hende og hendes veninder, og det takker vi naturligvis ja til. Noget af det første hun siger, da vi ankommer, er dog, at Bed Stuy er et af de farligste beboelsesområder i NY. Hun hører jævnligt pistolskud, og for et par uger siden blev 5 drugdealers skudt få meter fra hendes hoveddør. Det værste er dog husets kat, hvis yndlingsbeskæftigelse er at frarøve os muligheden for at sove. Til gengæld er pigerne super søde, og vi klager ikke over gratis husly.

Om aftenen har vi aftalt at mødes til fødselsdagfest med Nikolaj Holger og Lucas Dedmon, som spillede med i bandet til koncerterne i NYC. Vi bliver bl.a. joinet af Hannah Chaker som er bartender på "Ä" i Neukölln og vi finder en hjemmeside, der ganske overskueligt viser, hvor man kan veksle sit showpass til fri bar. Således havde vi en billig og fantastisk aften.

Lørdag d. 22 Søndag d. 23 CitizenMusic, Piano's og Secret Soundshop


Sidste dag på CMJ bliver halvvejs sovet væk, og da vi endeligt kommer afsted, har jeg glemt mit showpass. Vi tager til Lower East Side og løber tilfældigt ind i trommeslageren fra The Shake, som vi mødte til BalconyTV tidligere på ugen. Han er sammen med drengene fra deres management, og de byder os på øl på The Living Room. Efter lidt snakken frem og tilbage inviterer de os til at komme at spille til deres showcase dagen efter på Pianos. Det takker vi naturligvis ja til, da de helt sikkert kan samle en masse mennesker på spillestedet, hvor Casiokids blandt andet spillede nogle dage forinden.

Sidste dag i NY inden afrejse til Austin kan vi dermed fejre med et sidste job. Pianos ligger, som de fleste andre steder vi har spillet på, i Lower East Side, og dette sted har været næsten umuligt at komme ind på i løbet af CMJ. De har haft et virkeligt højt niveau, så vi er temmelig begejstrede for at komme til at spille der.

Citizen Music havde sat denne showcase op med en 4-5 andre bands, og vi har fået en god tid lige før The Shake, som trækker et godt publikum. Vi mødte der Katia Vannoy fra Secret Sound Shop, som skal filme showcasen. Secret Sound Shop laver små videoklip med forskellige kunstnere på atypiske locations rundt i NY. De er vildt dygtige og får klippet en meget flot video sammen til os.

Jeg mødte to finske piger til Brett Randell koncerten, som også dukkede op på Pianos. Med sig har de nogle venner, der laver "Min Morgon" i Helsinki. Det er morgenfjernsyn i stil med det hjemlige "Godmorgen Danmark", og de inviterer mig efter koncerten til at spille i deres program. Jo tak.

Fantastisk måde at afslutte NY-eventyret på, og Austin ligger nu for vores fødder. Jeg besøgte byen i juni måned og faldt pladask for den. Vi har fire jobs dernede, og der er en håndfuld mennesker, som jeg glæder mig utroligt meget til at se igen.



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA