x

Entertainer med broget baggrund

Entertainer med broget baggrund

– Jeg er en entertainer. Jeg underholder folk. Jeg nøjes ikke med at rappe.

De, der havde indfundet sig på Loppen den 10. april, ved, hvad han taler om. For at anskueliggøre R.A. the rugged mans til tider næsten obskøne sceneshow for resten af læserne, kræves såmænd blot at løfte blikket til ovenstående billede.

Bag det selvironiserende ydre gemmer sig imidlertid en rapper, hvis talent såvel som historie rækker et godt stykke ud over det gennemsnitlige. GAFFA talte med R.A. før koncerten for at få hans udlægning af historien, der med en søgt analogi kunne karakteriseres som en omvendt grim ælling.

– Da jeg var 12 år gammel, mødte jeg en knægt, der hed Human Beat Box Bob. Vi begyndte at rappe sammen og optræde til skolefesterne. Jeg besluttede mig for at ville være den bedste, og efter nogle år var jeg en af de bedste på amatørscenen i New York.

Hvidt guldæg
Det var ellers ikke konkurrence, det skortede på. R.A. voksede op på Long Island i midten af firserne, en spirende tid, hvor navne som Rakim, Public Enemy og EPMD alle havde deres debutalbum til gode. Efter at have arbejdet sig vej gennem undergrunden, så det i 1990 ud til, at R.A. snart kunne lægge navn til sit første pladecover.

– Jeg hørte til blandt verdens bedste rappere på det tidspunkt. Alle pladeselskaberne ville have mig.

I 1991 skrev han som 17-årig kontrakt med Jive Records. På daværende tidspunkt var han musikbranchens hvide guldæg, producerne stod i kø for at arbejde med ham, og pengene strømmede ind på kontoen. Men så gik det galt.

– Der skete en masse lort. Jeg flippede ud et par gange, blev anklaget for sexchikane og fik at vide, at jeg ikke var velkommen på mit pladeselskab. Jeg var en forstyrret knægt, og de var bange for mig.

Depressionen
Efter nogle års paragrafpolemik og surt spilde dollars var R.A. endelig ude af sin kontrakt. Men sprængte champagnepropper afløstes af opslugende depressioner. Retssagerne havde tæret hårdt på ham.

– Jeg var depressiv fra jeg var 18-26. Jeg troede ikke, at verden havde nogen fremtid. Jeg havde ingen lyst til at leve, jeg var parat til at tage de nødvendige konsekvenser. Det var en trist periode.

R.A. var langtfra den eneste i sin familie, der var bebyrdet med mentale kvaler. Hans far aftjente værnepligt under Vietnamkrigen, blev såret og sendt hjem inficeret med giftgassen Agent Orange. Kemikalierne blandedes med den genetiske arvemasse og resulterede i, at R.A.’s søskende blev født med svære handicap.

– Min bror Maxx blev født lam, blind og stum. Han lå blot 10 år i sengen og ventede på at dø. Min søster Didi kan hverken tale eller gå. Hun er 23 år gammel og praktisk talt bundet til sengen.

I folkeskolen gik R.A. i hjælpeklasse. Ikke fordi han var mentalt underlegen, men fordi han ikke kunne finde ud af at opføre sig ordentligt. Dengang brugte han musikken som tilflugtssted. Samme skjul genfandt han, da depressionen havde ædt sig ind på ham. Og det blev hans udvej.

En lidet produktiv årrække på Priority Records, hvor han ikke fik udgivet mere end et par 12-tommere, blev sidste år tilendebragt, da R.A. skrev under på en kunstnerisk lukrativ kontrakt med det mindre label Nature Sounds. Og en del pladeselskabeligt pres senere skete det således, at R.A , efter 15 år i branchen, med albummet ”Die, Rugged Man, Die” endelig kunne signere bagsiden på sin første booklet.

– De snød mig. De fleste pladeselskaber giver dig en masse penge på forskud, så beholder du bare pengene, fester og lader være med at indspille. Men ham her gutten gav mig kun penge, hver gang jeg afleverede et færdigindspillet track, og før jeg vidste af det, var der nok til et helt album.

Sort sælger bedst
I modsætning til den gængse opfattelse mener han ikke, at det er en fordel at være hvid.

– Hvis jeg var sort, havde jeg sgu solgt tredobbelt platin nu. Det er fordi jeg er hvid og bedre end alle de andre rappere. Det kan folk ikke lide. Eminem er en god hvid rapper, men han er ikke bedre end alle andre, så folk føler sig trygge ved ham.

Med et næsten nyudgivet album i pladetasken ville det være nærliggende at tro, at R.A. ønskede, at så mange mennesker som skulle stifte bekendtskab med hans musik. Men R.A. er ikke, som kunstnere er flest. Selv indrammer han det på albummets førstesingle ”Lessons” med linjerne:

”I don’t wanna sell records, I don’t wanna be big, I don’t want MTV running up in my crib, I don’t wanna be liked in the music biz, I don’t want fans that don’t know who G Rap is.”

Kort før han gik på scenen, udtalte han dog følgende ord til GAFFA.

– Jeg kunne godt tænke mig, at der var dukket flere mennesker op til aftenens koncert. Men jeg har optrådt til fyldte shows for andre rappere, hvor publikum var nogle af klodens største tabere. Jeg vil hellere stå foran 50 hoveder end 1200 fags


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA