x

Kristian Leth: Jeg glæder mig sindssygt meget

Kristian Leth: Jeg glæder mig sindssygt meget

I aften møder folkemusikken den symfoniske musik, når Dreamers Circus og Sjællands Symfoniorkester giver koncert i Dronningesalen i Den Sorte Diamant.

Koncerten, der er døbt 60 Minutes Of Dreams, er den anden i rækken af Sjællands Symfoniorkesters nye koncertformat 60 Minutes, hvor de inviterer andre kunstnere til at spille med sig og dermed skabe nye spændende udtryk.

Ved aftenens koncert fungerer folkemusik-gruppen Dreamers Circus således som solist, og til at hjælpe gruppen med at finde ud af, hvilket ben folkemusik-gruppen kunstnerisk skal stå på over for det store symfoniorkester, har de fået assistance af William Blakes-mand m. m. Kristian Leth, der har haft rollen som instruktør.

Der vil både blive spillet musik af Dreamers Circus selv, men også Arvo Pärt og Mozart vil blive taget under spændende behandling af den umage og spændende konstellation.

Dreamers Circus og Sjællands Symfoniorkester har givet koncerter siden den 9. november. Forud for aftenes klimaks i Den Sorte Diamant fangede GAFFA Kristian Leth til en snak om den store udfordring, det er at få to musikalske verdner til at mødes, og den kunstneriske ambition der ligger bag.

Billetter til aftenens koncert, der løber af stablen kl. 19:30 formidles via GAFFA Live.

Kristian Leth er instruktør

Hvad er din rolle i 60 Minutes Of Dreams?

– Jeg er en form for instruktør. Det er en mellemting mellem to ting. Vi har en gruppe, der hedder Dreamers Circus, og så har vi en gruppe, der hedder Sjællands Symfoniorkester. Dreamers Circus skulle finde ud af, hvad det var, de ville med den koncert. Der har min rolle været at arbejde med, hvad for et udtryk det var, de gerne ville have, og så simpelthen prøve at finde frem til det rent kunstneriske udtryk. Det har sådan set mest bestået i at hjælpe dem med at være allermest ærlige overfor sig selv.

Det er måske godt at få en ekstra mand med, når man er oppe imod et helt symfoniorkester?

– I høj grad. Et symfoniorkester er lidt ligesom en kæmpestor drage, som man står overfor. Så har man fået at vide, at man på en eller anden måde skal tæmme eller besejre den, men man har ikke rigtig belæg for at gøre det på nogen som helst måde. Det er altså 50 mand, eller hvor mange det nu er, der stirrer på en. At stå overfor et symfoniorkester er temmelig intimiderende, kan man sige. Man er måske vant til at stå over for nogle andre musikere, men ikke 50 ad gangen, og så er det nogle mennesker, der har brugt hele deres liv på at lære at spille et instrument og derfor har en meget meget god teknik. Det handler i den situation om at turde være musiker og turde at være ærlig.

Nu siger du, at de har en lang uddannelse, og der er vel også et udtalt hierarki i sådan et symfoniorkester. Har der i den sammenhænge været nogen problemer eller opstået nogen bestemte dynamikker?

– Det er for det første en utrolig spændende verden at komme ind i. Som du er inde på, så er hierarkierne nærmest hugget i granit. Det er ret sjovt at høre, hvordan de kommunikerer. Når de taler til hinanden, så taler de til førsteviolinisten, og så gør de andre, hvad der bliver sagt. Det er nemmere at få ørenlyd der, end det er i mit eget orkester, hvor vi er syv/otte stykker, når vi spiller live. De får jo utrolig meget mere fra hånden, end vi gør, og de er altså 50 musikere. Det er virkelig beundringsværdigt at se – ikke kun hierarkiet, men også diciplinen.

Unikt i Danmark

Hvad har du gjort dig af tanker om mødet mellem de to musikalske verdner?

– Det er jo ret unikt, at folkemusik og symfonisk musik bliver blandet. I hvert fald i Danmark er det vist ikke gjort før, så der har været sådan en følelse af, at vi skulle ind og opdage et eller andet territorium, som ikke rigtig var blevet besøgt før. Det er også det, der ligger i alt den der drømmeretorik, at vi er ude noget uformeligt og ret spændende. Vi havde en idé om, hvad vi ville få ud af det, men det lyder ikke rigtig som noget andet. Det er ret unikt at høre på.

– Det lyder ikke som folkemusik, det lyder ikke som klassisk musik. Det lyder som et eller andet, der har en stor genklang. Man kan kende det, der noget dansk i det, som man forstår, og samtidig så er det på en på en ret vild ny måde. Dreamers Circus har sådan en melodisk eventyrlighed over sig, og det er ligesom om, du har taget det eventyr, og så er det lige pludselig i 3D, ikke? Så er det lige pludselig Peter Jackson, der instruerer det i stedet for, at det bare er på en kro et sted.

Balance mellem improvisation og indøvede ting

Hvor meget er planlagt og hvor meget er improviseret?

– Det er et interessant spørgsmål, for det er lige præcis det, der er udfordringen i det. Essentielt i folkemusikken og specielt i Dreamers Circus' musik er nemlig improvisationen og den åbne tilgang til det at være musiker, hvor alt kan ske, og hvor boldene skal gribes. Samtidig kan et symfoniorkester per definition ikke improvisere, fordi det er en masse mennesker, der spiller ét udtryk. Det er det, der er så utroligt ved et symfoniorskester. At man hører et helt orkester, der nærmest lyder som et instrument, når det er godt. Så det har været sådan en balance mellem at lave sekvenser, som er improviseret og så tegn til symfoniorkestret, når de skal komme ind.

– Men jeg vil så sige, når det er sagt, at vi har oplevet, at symfoniorkesteret virkelig har responderet på denne her umiddelbarhed. Det har virkelig været sådan én til én, at når drengene har taget nogle chancer rent musikalsk, så kan man høre, der bliver spillet tilbage. Det kan godt være, at det er de samme noder, der bliver spillet tilbage, men det er virkelig berigende at høre, at det er 50 musikere, der sidder og føler musiken og er med på den. Det er virkelig fedt.

I har spillet sammen nogle gange nu. Hvordan går det?

– Der er en udvikling. Dreamers Cirkus tør udfordre sig selv mere og mere, selvom de står sammen med det her kæmpe orkester, og det er en fornøjelse at se. De bliver ligesom frækkere og frækkere, og det løfter bare det hele. Jeg glæder mig utrolig meget til Den Sorte Diamant. Stemningen arbejder ligesom hen imod, at det bliver et decideret højdepunkt.

Jeg glæder mig sindssygt meget!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA