x

Guide: Juleræsets opsamlingsheat

Guide: Juleræsets opsamlingsheat

For niende år i træk har GAFFA.dk forsøgt at give et overblik over i hvert fald en del af den sværm af opsamlingsalbum, der hver år med usvigelig sikkerhed udgives op til den søde juletid. Vi kigger både på musikken og sammensætningen af opsamlingen: Er der kælet for detaljerne, eller er det bare en samling sange klasket hurtigt sammen til julesalget, så pladeselskaberne kan få årsregnskabet til at balancere?

Modsat vore normale anmeldelser uddeler vi dog ikke stjerner - det er jo opsamlinger med (primært) velkendt materiale og altså ikke nye værker, så de er lidt svære at vurdere på en karakterskala.

Inden vi går i gang, er det dog – ligesom vi skrev sidste år og året før – værd at hæfte sig ved en positiv tendens af den megen piratkopiering og det deraf følgende faldende pladesalg: Pladeselskaberne forsøger generelt at give køberne valuta for pengene. Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at man kan købe en dobbelt-cd til én cd's pris, og ofte får man en dvd oven i hatten uden nævneværdig ekstrabetaling. Men på den anden side: Det er jo gammel vin på nye flasker, og den slags kan i sagens natur ikke være så dyr at producere som spritnye dråber.

 

 

Gorillaz

The Singles Collection 2001-2011

(EMI Music)

Efter fire studiealbum og to sjældenhedsopsamlinger er Gorillaz klar med den første singleopsamling, der samtidig markerer den virtuelle gruppes 10 års jubilæum. Numrene ligger i kronologisk rækkefølge og viser dermed den kunstneriske udvikling i abegrotten – en udvikling, der har været i fuldt flor siden dag 1 under Damon Albarns særdeles kyndige ledelse.

Man kan blive helt forpustet af at opremse de mange musikalske stjernestunder og gæsteoptrædener af alle fra De La Soul over Shaun Ryder og Neneh Cherry til Bobby Womack og mange flere.

Desværre er der ingen nye numre på opsamlingen, og vi får heller ikke singlen "Revolving Doors" / "Amarillo", den enlige single fra "The Fall"-albummet, det album der i første omgang kun udkom digitalt. Til gengæld findes opsamlingen i en deluxe-udgave med samtlige musikvideoer og en stribe liveoptagelser. Absolut en værdig dokumentation af højdepunkter fra nogle af 00'ernes mest hittepåsomme hoveder, der har formået at mikse utallige genrer og indfald til en holdbar helhed. (ORS)

 

Flemming Bamse Jørgensen

De Store Og De Gemte

(Recart Music)

Det er snart et år siden, Flemming Bamse Jørgensen gik bort, og dermed blev ophøjet til "Danmarks svar på Elvis". Den betegnelse er nok lige at stramme den, men denne opsamling vækker da bestemt en række hyggelige og glade minder ved genhøret med Bamses halbal-sange, der primært har set dagens lys for hyggens og morskabs skyld.

"Flemmings ønske var, at hans musik skabte glæde", skriver familien i bookletten, og det lyder bestemt sådan. Hele tre cd'er udgør udgivelsen: en med hans velkendte danske hits som "En Lille Båd Der Gynger" og "Vimmersvej", en med de engelske cover-versioner og en med uudgivet materiale – både nyt og gammelt.

Hele 12 "nye" numre er der således at finde på udgivelsen, og det må siges at være rimeligt gavmildt og et stort aktiv ved Greatest Hits-udgivelsen. At der så ikke er nogen ny "Hvorfor Går Louise Til Bal", er til at leve med, og Bamse-fans må siges at få fuld valuta for pengene med "De Store Og De Gemte". (MJG)

 

Kashmir

Katalogue

(Sony Music)

Det er efterhånden 20 år siden, Kashmir mødtes på Kastanievej Efterskole, og i den anledning har drengene i år valgt at udgive et musikalsk katalog over, hvad de selv betegner som bandets bedste musikalske stunder op til julehandlen. Og det er en ganske imponerende samling sange, Kashmir her langer over disken.

Vi kender jo langt de fleste i forvejen, men det er alligevel en bemærkelsesværdig kronologisk omvendt rejse fra det nye – og i øvrigt ganske fremragende – nummer "Electrified Love", der lyder som et elskovsbarn af "Zitilites'" og "Trespassers'" fineste stunder, til den rå liveoptagelse af "Child Of A Distant Cult" fra DM i rock 1993. Sidstnævnte er en gave til dem, der bliver ved med at håbe på, at Kashmir vender tilbage til tidligere tiders grungeificerede udgave af bandet, og nummeret rykker sgu.

"Katalogue" er på alle måder en ret lækker udgivelse, der ud over to cd'ers musikalsk underholdning byder på en flot indpakning og en herligt fyldig booklet med essay af Rune Skyum-Nielsen og bandets historie fortalt af de fire medlemmer selv. Skulle der være et aber dabei i forbindelse med udgivelsen, er det, at bandet med fordel kunne have samlet lidt mere op på sjældenhederne. De har trods alt udgivet et par ep'er, hvorfra man kunne have forkælet fansene lidt mere med sjældent hørte numre.

På den anden side gør det jo ep'erne så meget mere værd for dem, der har investeret i dem. Alt i alt er "Katalogue" en fremragende opsamlingsplade, som man roligt kan investere i, selvom man har bandets fem album i forvejen. Om ikke andet ser den også flot ud på reolen. (MJG)

 

Anne Linnet

De Bedste

(Sony Music)

Anne Linnet udgav for to år siden den femdobbelte cd-boks "Boksen", men den er desværre udgået, og årets opsamling er en noget mere skrabet udgivelse, der kun dækker Linnets absolutte højdepunkter. Fire årtiers karriere forsøges indfanget med kun 16 numre, hvoraf fire stammer fra det storsælgende 1988-album "Jeg Er Jo Lige Her".

Vi får dog uundgåelige klassikere som "Smuk Og Dejlig", "Glor På Vinduer" (heldigvis i den uforkortede, næsten syv minutter lange albumversion), "Venus", "Barndommens Gade", "Tusind Stykker", "Forårsdag" og sammenlagt tre sange fra de to solide comebackalbum fra 2007 og 2008, men må kigge langt efter eksempelvis "Blinkende Lygter", "Lille Messias" og "Hun Fletter Sit Hår". Solide sange, men den 12 år gamle dobbelt-cd, "Nattog Til Venus", der stadig er i handlen, er sådan set en bedre investering. (ORS)

 

Rasmus Nøhr

Samlesæt Vol. 1 – Bedste Sange 2000-2010

(Mermaid Records)

"Bedste sange 2000 – 2010" er undertitlen på Rasmus Nøhrs første opsamling. Måske en smule misvisende, da de ældste sange på albummet er udgivet i 2004, men de kan jo selvfølgelig være skrevet i 2000.

Under alle omstændigheder får vi højdepunkter fra skjaldens fire album udgivet i perioden 2004-2010 samt "Den Generte Dreng" fra tv-programmet Zulu Love Camp, den nye single "Lige Nu Lige Her" og en nyfortolkning af Shit & Chanels klassiker "Smuk Og Dejlig" med ny, mere melankolsk melodi under titlen "Verden Er Imod Os". Sidstnævnte er ganske vellykket, og der er mange fine momenter undervejs fra sangeren og sangskriveren, der gør en dyd ud af at holde det enkelt, både musikalsk og tekstligt, uden at gøre det ubegavet.

Her er glade øjeblikke som "Det Glade Pizzabud", "Maria Fra Amerika" og "Sommer I Europa" og mere melankolske momenter som "Fra Kæreste Til Grin" og "Dragen På Din Ryg". Absolut anbefalelsesværdigt – og så kan man undre sig lidt over, at det var Rasmus Seebach, der løb med de store salgstal, når Rasmus Nøhr gør næsten det samme som ham – bare med lidt mere kant og lidt flere nuancer. (ORS)

 

Pink Floyd

A Foot In The Door – The Best Of Pink Floyd

(EMI Music)

Pink Floyds pladeselskab EMI har haft travlt med at gøre opmærksom på, at dette er den første Pink Floyd-best of nogensinde, der samler hele gruppens karriere og kun fylder én cd – og at numrene er udvalgt af de tre nulevende Pink Floyd-medlemmer David Gilmour, Nick Mason og Roger Waters.

Hvad angår sidstnævnte faktum, er det lidt komisk, at de i så høj grad har udvalgt gruppens mest kendte numre – fra "See Emily Play" fra 1967, da Syd Barrett stadig var med i gruppen, over klassikere som "Money", "Shine On You Crazy Diamond" (heldigvis næsten uforkortet), "Wish You Were Here" og "Another Brick In The Wall" til "High Hopes", der afslutter svanesangen "The Division Bell" fra 1994.

Det musikalske niveau er selvsagt tårnhøjt hele vejen igennem, men det ærgrer, at sangene ikke ligger kronologisk, så man kan følge gruppens udvikling fra den psykedeliske pop anno 1967 over 70'ernes symfoniske rock til 80'ernes og 90'ernes syng-med-venlige stadionrock. Stadig er det dog en udmærket introduktion til en af rockens allerstørste grupper, hvis man skulle være så heldig stadig at have til gode at opdage dem – og herefter kan man nok ikke nøjes med denne opsamling. (ORS)

 

Rammstein

Made In Germany 1995-2011

(Universal Music)

Gode gamle Rammstein er også klar med en opsamling i anledning af julesalget. Hvor bandets koncerter er et stadig større visuelt tilløbsstykke, er de gæve germanere ikke ligefrem blevet mere musikalsk interessante siden karrierens kvalitative højdepunkt "Mutter", hvilket opsamlingens nye nummer også vidner om. "Mein Land" er en ærgerlig gumpetung størrelse, der virker direkte latterligt letkøbt hvad både riff, tekst og omkvæd angår. Det lyder mest af alt som en uinspireret b-side, der aldrig skulle have set dagens lys.

Det andet trækplaster på "Made In Germany" er en hel cd med Rammstein-remix af så forskellige kunstnere som Faith No More, Meshuggah, Pet Shop Boys og Scooter (?!). Det er langt fra alle remixene, der er lige vellykkede, men Johan Edlunds lounge-cool håndtering af bandets udgave af "Stripped" er værd at fremhæve, ligesom Pet Shop Boys har bevaret gnisten i "Mein Teil" og Olsen Involtini giver et ret fedt bud på "Amerika". Der er bestemt nogle spændende sager at gå på opdagelse i, men når alt kommer til alt, skal man nok være über-fan for at denne opsamling giver mening. Frohe Weinachten! (MJG)

 

R.E.M.

Part Lies Part Heart Part Truth Part Garbage – 1982-2011

(Warner Music)

Det kan næppe overraske, at R.E.M. sætter punktum for karrieren med et opsamlingsalbum. Dem har bandet allerede udgivet et par stykker af, men man skulle nu være et skarn, hvis man brokkede sig over 40 sange i selskab med Michael Stipe og company. Desuden medfølger en booklet med personlige kommentarer til hvert nummer fra bandmedlemmerne.

Ud over de åbenlyse kvaliteter er albummets store træplaster naturligvis de tre nye sange "A Month of Saturdays", "We All Go Back To Where We Belong" og "Hallelujah", der er indspillet efter udgivelsen af den formidable svanesang "Collapse Into Now". Og hvordan lyder de så, de nye numre? Jo, "A Month Of Saturdays" er en hyggelig lille skarpskåret rocksang, der dog varer under to minutter. Som sådan mere en rar kuriositet end noget at skrive hjem om – den havde været et fint mellemspil på en regulær R.E.M.-udgivelse.

Så er der helt andre boller på suppen med "We All Go Back To Where We Belong", der en gudesmuk, følelsesladet ( uden at være drivende sentimental) rockhymne, som kun R.E.M. kan lave dem, og som kun Michael Stipe kan synge dem. Sangen vokser fra det fint delikate til det altomfavnende, hvor følelserne virkelig sidder uden på tøjet.

Nummeret skriver sig problemløst ind i mængden af bandets stjernestunder og store bedrifter. Sidste nummer er ikke endnu en cover-version af Leonard Cohens smukke, men noget fortærskede klassiker. Det er til gengæld en musikalsk gang gåsehud, der måske ikke går lige så rent og umiddelbart ind som forgængeren, men som til gengæld vinder ved gentagne afspilninger. Et rystende stærkt nummer, der bevæger sig mellem det tyste og det stærkt rockende. Et perfekt punktum for R.E.M.s flotte karriere, og en påmindelse om, hvor meget de bliver savnet. Sidstnævnte gælder i øvrigt hele opsamlingen. (MJG)

 

Sting

The Best Of 25 Years

(Universal Music / A & M Records)

Det er ikke fordi, det ligefrem har skortet på Sting-opsamlinger gennem tiden, men man kan næppe bebrejde manden (eller hans pladeselskab) at smide et opsamlingsalbum ud i anledning af hans 25 års jubilæum som solo-kunstner og 60 års fødselsdag. Og "The Best Of 25 Years" er da også spækket med lutter behageligheder og misundelsesværdig musikalitet fra den sympatiske sangsmeds hånd.

Over 31 sange kommer vi godt omkring i Stings fremragende bagkatalog, om end det dog kan undre, at man helt har valgt at se bort fra de måske lidt smalle, men ellers helt eminente plader "Songs From The Labyrinth" og "If On A Winter's Night". Til gengæld sluttes der af med tre ret hårdkogte (hvis det overhovedet giver mening at bruge det ord i Sting-sammenhæng) live-versioner af "Message In A Bottle", "Demolition Man" og "Heavy Cloud No Rain". Dansk rockanmelderis grand old man, Torben Bille, har engang sagt om Sting, at han i de bedste øjeblikke lyder som grunden til, at Gud gav os en sangstemme. Det er denne samling formidable sange et uomtvisteligt bevis på. (MJG)

 

Jens Unmack

Over Byen, Under Himlen – En Samling

(Auditorium / A:larm Music)

Det er måske lige at stramme den, når Jens Unmack udgiver et opsamlingsalbum efter kun tre solo-plader, men ikke desto mindre er man i afsindigt godt selskab på de 15 sange, der findes på "Over Byen Under Himlen". Det er en sødmefuld fornøjelse at lade sig indhylle i Unmacks flotte, dragende melankolske sangunivers, hvor musik og tekst flot går op i en højere enhed, så det er en fryd.

Her har vi også at gøre med fire skæringer, der skulle gøre det interessant for dem, der allerede er lykkelige indehavere af "Aftenland Express", "Vejen Hjem Fra Rock & Roll" og "Dagene Løber Som Heste", at investere i opsamlingen. Det drejer sig om det nye nummer "Idrætsparken", det uudgivne nummer "Radiostationer", en fordanskning af Thåströms "Sønder Boulevard" fra 2007-antologien "Hjemstavn" samt et nyt miks af det fordanskede Leonard Cohen-nummer "Minder" fra hyldestpladen "På Danske Læber" fra 2004.

Og her er der altså god grund til begejstring, for særligt "Idrætsparken" er – med en nærmest "Suedesk" klang – en forrygende bittersød popsang, der både får hjertet til at banke lidt hurtigere og fremkalder en diskret klump i halsen. Etablerede fans kan glæde sig over det nye materiale, og nye lyttere kan med fordel starte her. (MJG)

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA