x

Echo Me-turnédagbog fra USA del 4 af 4

Echo Me-turnédagbog fra USA del 4 af 4

Echo Me alias Jesper Madsen er et nyt navn på den danske musikscene. Echo Me har for nylig været på turné i USA og skriver dagbog for GAFFA.dk, men først en introduktion til Echo Me skrevet af Jesper Madsen selv:

Echo Mes selvbetitlede debutplade er blevet til i samarbejde med producer Noah Rosanes. På pladen medvirker musikere fra bl.a. Murder, Cody, Slaraffenland, Penny Police, Asbjørn & The Strange Ears, The Freudian Slip samt årets vindere af Karrierekanonen Boho Dancer og Kites & Komets.

Pladen udkom i USA, Canada, Australien og Mexico d. 3 oktober og vil løbende udkomme i resten af verden over det næste halve år.

Echo Me turnerede i Europa i juli og august måned. Alene på rejse med en forstærker, en akustisk guitar og en sækkevogn.

Når Echo Me rejser følger han sine impulser og de muligheder der opstår. Fra by til by, fra spillejob til spillejob. Overnatning finder han via internettet - skriver hvor han er og håber at nogle tilbyder en seng. En gammeldags oplevelsesrejsende med de moderne medier som assistent.

I løbet af de første 30 dage betalte han kun for overnatning 4 gange og overkom at spille 25 koncerter på barer, caféer og mindre spillesteder i Berlin, Paris, London, Amsterdam, Bruxelles.

En tour baseret på spontanitet inkluderer mange spændende og mindre spændende oplevelser. Udmattelsen efter hver dag at skulle sætte sig op til at jage gaderne i ukendte byer efter spillejobs var enorm. Dette blev honoreret gennem utroligt mange koncerter, 5-stjernet hotel i Malmö, videoshoot i Berlin og co-write i London. Dog blev indsatsen ikke værdsat på samme måde alle steder. En koncert i berlinerbydelen Kreutzberg blev eksempelvis belønnet med ordene "we all hate you".

I oktober måned vendte Echo Me blikket mod USA. 12 jobs landede i kalenderen i NYC, Providence og Austin. Listen tæller legendariske steder som "Arlene's Grocery", hvor Jeff Buckley spillede en af sine sidste koncerter før sin død, samt Café Vivaldi, der bruges som kulisse i flere film af bl.a. Woody Allen og Al Pacino. Derudover inviterede "BalconyTV" ham til at lave akustiske balkon-performances i både New York og Austin, Texas.

 

Spilleplanen er som følger:

5/10 Arlene's Grocery, NYC

7/10 The National Underground, NYC

8/10 Café Vivaldi, NYC

10/10 The Living Room, NYC

13/10 Bar 4, NYC

17/10 BalconyTV, NYC

18/10 The Sidewalk Café, NY

19/10 Brooklyn Coffee Tea House, Providence

24/10 Sullivan's, Austin

26/10 Momo's Club, Austin

26/10 BalconyTV, Austin

27/10 Romeo's, Austin

 

Følg Echo Me her:

http://www.facebook.com/echomemusic

 

 

Mandag d. 24 Chris Hawkes and Miranda Dawn

Austin er en by, der er meget anderledes end hvad vi har set i New York, Providence og Boston. Overalt ser man tegn på, hvor stor en betydning musik har for byens indbyggere. Farvestrålende guitarer i megastørrelse pryder bagagebåndet i lufthavnen, hvor en tilfældig bar også har en scene med musik alle ugens syv dage. Samtidig er klimaet markant anderledes, end hvad vi hidtil har været vant til. Vi får i den grad gravet shorts, solbriller og solcremen frem og glæder os over at komme væk fra efterårsvejret i New York.

I juni 2011 var jeg i Austin gennem DJBFA. I samarbejde med Troy Cambell og andre lokale sangskrivere har de startet projektet "House of Songs". Hver anden uge sendes 2 til 3 sangskrivere fra Danmark hertil og får et hus med instrumenter stillet til rådighed. Der bliver arrangeret co-write-sessions med amerikanske sangskrivere i huset og ligeledes sættes nogle showcases op i området.

Det var en stor oplevelse for mig at besøge Austin i juni måned, og jeg mødte en masse sangskrivere og musikere fra byen. Især Chris Hawkes og Miranda Dawn var meget tilknyttet min gruppe, som også bestod af Marie Fjeldsted (Penny Police) og Kristine Hoelgaard. Chris var så flink at hente os i lufthavnen og tilbyde os et sted at overnatte i løbet af vores visit. Samtidig fik Erik og jeg mulighed for at spille et sæt på stedet Sullivan's. Det er en restaurant/bar, hvor han og Miranda hver mandag spiller 4 sæt. Et "rentgig" som de kaldte det. Duo-formatet passer rigtig godt til stedet, og Chris lader os jamme med på et par af hans numre senere på aftenen.

 

Tirsdag d. 25 Flipnotics & Troy fra The House of Songs

Chris har 2 ledige cykler stående på matriklen og efter en kort tur hos cykelsmeden, er vi klar til at udforske Austin på 2 gange 2 hjul. Det er en fed måde at gå på opdagelse i byen, men det er tydeligvis ikke noget ret mange andre benytter sig af. I Austin er folk glade for at køre i bil. Rigtig glade. Nogle steder stopper cykelbanen abrupt og efterlader os midt på en highway, hvor bilisterne ikke skeler meget til "share the road"-skiltene. Til gengæld får vi set alle de steder vi skal spille i byen og set os lidt omkring.

Jeg skrev til Troy Campbell for at invitere ham til vores koncert på Momo's om onsdagen. Han skrev tilbage, at han desværre ikke kunne, men at han til gengæld havde et ekstra job til os. Flipnotics er en café, hvor mange studerende kommer for at læse og hænge ud. "House of Songs" holder bl.a. deres showcases der. Han tilbød mig at spille 2 timer tirsdag aften, og jeg syntes det var oplagt at invitere Chris og Miranda med som tak for jobbet mandag. Som tredje navn fik jeg fat i Les RAV, som jeg hang en del ud sammen med i juni. Hun hedder Lauren Bruno, og vi startede på et nummer sammen, som vi nu endeligt fik mulighed for at bringe til live igen. 

 

Onsdag d. 26 Momo's & Balcony TV

Momo's Club er et af de bedre spillesteder i byen, hvor de mest etablerede lokale navne spiller. Jeg gæstede på tre numre til Brett Randells koncert der i juni, og jeg brugte en optagelse fra koncerten til selv at booke et gig på stedet. I NY havde jeg udover Erik Lindkvist spillet med Nikolaj Holger på trommer og Lucas Dedmon på bas. De havde desværre ikke mulighed for at tage med til Austin, så Erik og jeg måtte finde nye musikalske legekammerater. Chris Hawkes havde anbefalet et par stykker, og Michael Christmas var straks klar på trommerne. Jeg havde skrevet lidt frem og tilbage med ham, og han var meget opsat på at spille. Han er fra Ohio og flyttede, som mange andre, til Austin for at spille musik. Han er en meget brugt sideman både live og i studiet. Han var også ekstremt tjekket og en virkeligt tight trommeslager, og det var fedt at opleve, hvor instinktivt han forstod feelingen i numrene. Jeg havde forsøgt mig med et par forskellige bassister, men der er åbenbart, ligesom i Danmark, stor rift om dem. I sidste øjeblik aftaler jeg med vores vært Chris, der normalt synger og spiller guitar, at han giver den et skud som bassist. Vi øver halvanden time inden Michael og Erik joiner senere på eftermiddagen. Vi øver numrene igennem igen og tager direkte ned til Momo's. Koncerten går ganske glimrende, trods sidste øjebliks hasteøver og lyn-indstuderen.

Efter jobbet har vi en halv time til at komme hen til det sted, hvor de filmer BalconyTV. Vi er temmelig stressede, og stemmen er ved at være godt brugt efter dagens program. De er heldigvis forsinkede da vi når frem, og vi får tid til at falde ned, før vi skal på. BalconyTV i Austin filmes på en forholdsvis ny location på taget af City Hall. Det går godt, og vi bliver ledt gennem interviewet, af en meget smuk texansk kvinde. Hvad mere kan man be' om.

Sidste punkt på dagen bliver Songwriters Weekly. Miranda Dawn er tovholder på dette projekt, som ud over en ugentlig event består af et velbesøgt sangskriverforum på nettet. Hver uge vælges en ny sætning, som man skal skrive en sang ud fra. Sangen filmer man, og uploader på siden. Sangskriverne bruger tid på at kommentere hinandens resultater og opfordrer nye folk til at være kreative. I Austin står Miranda for en ugentlig showcase, hvor nye og gamle ansigter har mulighed for at vise deres produkt. Der afholdes allerede lignende events flere andre steder i landet, og meningen er selvfølgelig, at konceptet skal sprede sig til så mange byer som muligt. Idéen er super god, men tidskrævende, så hatten af for Miranda, og det arbejde hun lægger i det.

 

Torsdag d. 27 Romeo's

Onsdag var meget turbulent, så torsdag står på afslapning inden turens sidste gig på Romeo's. Vi beslutter at tage til Barton Springs, der ligger ret tæt på spillestedet. Barton Springs er et afgrænset område af et flodleje, hvor folk kommer for at bade og hænge ud. Vandet har året rundt en temperatur på omkring 20°C, og vi nyder at slappe af og koble ud i varmen.

Om aftenen tager vi ind til Romeo's. Stedet tilbyder rigtigt god mad og fri bar, så vi ser gevaldigt frem til denne aften. Mens vi benyttede os af dette, kunne vi i løbet af aftenen fornemme på mængden af ventende musikere, at der var noget, der ikke stemte helt overens i programmet. Jeg måtte gå den lange vej over for at tale med sangeren i det andet band, og vi finder ud af, at der er tale om en dobbeltbooking. Han har trukket en del mennesker til stedet, og nogle af bandmedlemmerne er kommet langvejs fra. Der lader ikke til at være den store diskussion om hvem, der skal spille, og vi vælger at stille os til takke med gratis mad og drikke. 

 

Fredag d. 28 Hooter's & Soccer

De næste par dage er sat af til at nyde Austin i fulde drag. Vejret er dog blevet lidt køligere, og vi erfarer, hvor utroligt hurtigt man bliver godt vant. De første dage havde vi 32 grader, og de 22-24 grader føles lidt som om vi bliver snydt. Shortsene bliver pakket væk, og der skrues lidt (og kun lidt) ned for airconditionen. Texanere kan tydeligvis godt lide deres aircondition. En nat hvor AC-maskinen kørte på sit højeste, slukkede jeg for bedre at kunne sove. Næste morgen står Chris op ved 10-tiden, kigger underligt på maskinen og siger: "Oh man, did you guys turn off the aircondition?" Fornærmet tænder han den for fuld drøn og går i seng igen.

Chris bliver god igen, da der er baseballkamp mellem Texas Rangers and St. Louis Cardinals om aftenen. Han foreslår at tage til den lokale Hooters, og det er bestemt en beslutning vi kan bakke op om. Jeg glemmer dog mit pas og kan således ikke få øl, før Miranda kommer forbi senere. Det står pludselig ret klart for mig, at baseball i sig selv rager mig en papand. Gad vide hvor mange af de tilstedeværende, der vil have haft det på samme måde uden øl??

 

Lørdag d. 29 Lauren Bruno LesRav

Sidste dag i Austin bruges i selskab med Lauren Bruno. Hun var ligesom Chris Hawkes, Miranda Dawn og Brett Randell tilknyttet "House of Songs". Hun havde ved første møde, betaget mig med sin meget energiske personlighed. Hun fik i en alder af 11 år konstateret Chron's Disease, som er en kronisk betændelsestilstand i maven. Det betyder at hun i perioder er meget syg. Da vi mødte hende i juni, var hun lige blevet udskrevet og for afkræftet til at passe et arbejde. I USA betyder det, at du er rimeligt meget til hundene. Til trods for det formår hun at holde humøret skyhøjt, og hun har et drive, jeg sjældent før har set. 

Vi mødtes for at arbejde på det nummer vi påbegyndte i juni. Jeg havde dengang lige læst en bog af Ian McEwan, som jeg var ret inspireret af. Historien er den, at to venner mødes til en begravelse af deres fælles veninde. Hun har været syg gennem længere tid, og de bliver enige om, at hun mistede sin værdighed i det forløb. De laver en aftale om, at hvis en af dem bliver syg og ude af stand til at tage vare på sig selv, skal den anden udøve aktiv dødshjælp. Det har været lovligt i Holland siden 2001 og deraf titlen "Amsterdam". Historien tager den drejning, at de begge i fysisk fuldt vigør begår nogle grusomheder i jagten på deres egne karrieremæssige mål. Det er interessant at tænke lidt over hvor grænsen for sindssyge går, og hvad/hvem der definerer det. Vi tændte begge på den vinkel og skrev ud fra det. Nummeret er nu færdigt til stor glæde for os begge.

 

Søndag d. 30 Secret Sound Shop

Austin var endnu engang en overdådigt stor oplevelse og jeg er totalt vild med den by. Inden jeg flyver til Danmark og efterlader Erik, har vi dog en sidste dag i NY. Jeg blev kontaktet af Secret Sound Shop som filmede os på Pianos. De laver nogle forskellige videooptagelser af bands og solister rundt i byen og har tilbudt at gøre det samme for os. Det var temmelig heldigt, at det kunne lade sig gøre, da jeg kun havde én dag til rådighed i byen, før jeg skulle hjem. Vi tager derfor direkte fra lufthavnen hen til mødestedet, som bliver stationen Marcy Avenue. Vi optager tre sange; en udenfor toget og to i toget. Vi har en rimelig god fornemmelse af det, men resultatet vil først ligge klar i december.

Opsummerende kan jeg sige, at det har været en fantastisk tur. Jeg er allerede så småt ved at planlægge den næste US tour, som nok bliver en del anderledes en den her. Jeg synes virkeligt, New York er fantastisk, og da det var første gang i byen, var det en nødvendighed, at være der i et vist tidsrum. De største musikalske oplevelser har jeg dog personligt haft i de mindre byer. Da der er så mange af dem, vil næste tour nok kun have nogle enkle jobs i New York til fordel for at lave jobs hele vejen ned langs østkysten.

Til slut vil jeg gerne takke alle de mennesker, som har givet husly under rejsen og på anden vis hjulpet os på vej. Lily og Caroline Meyer, Amanda Owen, Chris Hawkes, Ana Mallozzi og Sarah Ann Adams har alle huset os på turen, og vi har været utroligt glade for at opleve den gæstfrihed og varme de har vist os. Mange tak til Secret Sound Shop, The Shake og Citizen Music, der alle "opdagede" os i løbet af turen og kunne lide hvad de så og hørte. En speciel tak skal gå ud til Benjamin Aggerbæk, som var afgørende for mængden af jobs og ikke mindst Erik Lindkvist for at være verdens bedste bandmate. You Rock!

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA