x

Aura – Fri til at lege

Aura – Fri til at lege

Hun har noget særligt over sig, hende Aura Dione. Som hun kommer ind i rummet iført frugktkurvsformede sko, en taske formet som en høne og verdens bredeste smil med tilhørende positiv attitude generelt, kan GAFFAs ellers lidt halvtrætte udsendte kun lade sig opløfte af hendes tilstedeværelse. Efter udgivelsen af det yderst succesfulde debutalbum Columbine i 2008 har Aura brugt de sidste tre år på at finde sig selv igen og finde ud af, hvad hun vil rent musikalsk. En del tid er også gået med at besøge en lang række forskellige lande, og senest har hun givet koncerter  så forskellige steder som Polen, USA, Spanien og Frankrig

For et års tid siden tog Aura turen over Atlanten for at skrive og spille og "for at se, hvad der foregik derovre":

– Siden jeg var lille har jeg gerne ville finde ud af, hvad det var med det der USA, og hvorfor folk var så dygtige derovre. Der er en dejlig storhed i det amerikanske, som jeg var meget nysgerrig efter at finde ud af, hvor kom fra. Og nu bor jeg ved Santa Monica og skriver sange i en lind strøm, fortæller Aura, der da heller ikke er helt ubekendt med at rejse rundt. I teenageårene rejste hun rundt i Australien, hvor hun optrådte på gaden, og som lille rejste hun rundt med sine forældre på bedste Troels Kløvedal-vis. Hun føler selv, hun har levet i et konstant flow af kreativitet. Og mantraet var: "Når jeg bliver stor, skal jeg være musiker":

– Men jeg vidste ikke hvorfor. Der var bare noget inden i mig, der ville det – og kunne det og gjorde det. Så da jeg skulle indspille min anden plade, havde jeg prøvet alle de forskellige ting i mit liv, og så ville jeg gerne "back to basics". Jeg var nødt til at tage udgangspunkt i de ting, jeg ved nu, hvor jeg er klar over, hvad det at leve af sin musik handler om. Jeg havde ikke lyst til at gå tre uger i studiet og lave en indie-plade. Jeg kunne sagtens have sat mig ned med min guitar og lavet nogle nedbarberede folk-sange, men jeg ville meget hellere prøve at skrive en super-integreret og fed pop-plade, som havde alle de store og små elementer, jeg holder så meget af. Der er både strygere, ukulele og tribal-trommer. Der har ikke været nogle regler, og jeg har været fuldstændig fri til at lege med alt fra det intense over det ulykkelige og spørgende til det begejstrede.

 

Sang til vennerne

Before The Dinosaurs har Aura slået de kreative pjalter sammen med blandt andre stjerneproduceren David Jost, der blandt andet lige har produceret for Lady Gaga og har Madonnas kommende album på "to do"-listen.

Hvordan kom du i kontakt med ham?

– Jeg spillede til en showcase, hvor han var, og han kom hen og præsenterede sig efter koncerten. På det tidspunkt havde jeg arbejdet i USA i et halvt års tid, så jeg havde hørt en masse godt om ham. Han havde en masse street credibility, og jeg mødte ham med den approach, at jeg gerne ville vende det hele på hovedet og have tribal trommer, klokkespil og indianske krigshyl med, fortæller Aura og udbryder pludselig: "je je-i jo jo-uh la la – hmm – let's go Geronimo!", for at illustrere en af sine ideer, der kom til at ligge til grund for den første sang, der blev skrevet til Before The Dinosaurs, førstesinglen Geronimo, der handler om at huske at være sig selv, selvom man går nummer et på hitlisten og spiller side om side med Alicia Keys og Jay-Z i udenlandske tv-shows:

– Jeg synes heldigvis, det kommer meget naturligt til mig. Jeg har nogle dejlige forældre og nogle fantastiske venner, der kender mig og som ved, hvad jeg står for. Når jeg er i Danmark, sørger jeg også altid for at få set de mennesker, der inspirerer mig, og dem jeg skriver om; de mennesker, der gør, at det hele er noget værd.

Det er vel også det, et nummer som Friends handler om?

– Ja, der er ikke så meget at tage fejl af der. Men det er også et nummer, der blev skrevet, fordi jeg syntes, der manglede nogle sange til venner. For vennerne er jo alle "de eneste ener" i vores liv, som forhåbentlig altid vil være der for os, og som vi vil være der for. Og den sang er simpelthen en kærlighedserklæring til dem.

 

Ikke sexet for nogen

Den unge frøken Dione er sin unge alder til trods med i mange af de kreative aspekter, der vedrører hendes karriere. Ud over at hun laver sin egen musik, står hun også for sine egne billeder og videoer samt er art director på sine egne ting:

– Jeg har brug for, at alle de ting, der handler om mig, også bliver på den måde, jeg forestiller mig dem. Så lige for tiden prøver jeg at lave musikvideoen til Geronimo så godt, som jeg kan, med al den finurlighed, charme og kærlighed, jeg nu kan proppe ind i den. Det er jo ikke noget, jeg er uddannet i, og det er ikke altid, jeg ved, hvad jeg laver, og derfor er der også en masse ting, der skal trumfes igennem i forhold til, når folk stiller spørgsmålstegn ved mine idéer.

Nu hvor vi taler om dine billeder, så er du jo utrolig nøgen på coveret til pladen. Hvorfor har du ikke noget tøj på?  

– Jeg har valgt at være nøgen på coveret, fordi jeg jo stod med et album, hvor jeg skulle redefinere kunstneren Aura visuelt. Og siden jeg nu havde denne her forestilling om, at kreativiteten var her før dinosaurerne, valgte jeg at træde et skridt længere tilbage til Edens Have med den nøgne krop og æblet i centrum. Jeg synes desuden, det var vigtigt at vise, at jeg har udviklet mig, og på en masse andre måder har jeg altid været enormt ekspressiv og haft min egen måde at klæde mig på, så det her er min egen måde at klæde mig af. Det er også det tætteste, jeg kan komme på at ligne mit album, der er ret nøgent i forhold til, hvor personligt det er.

– En tredje grund til, at jeg har valgt det cover, er at der sidder en lille pige inden i mig, som gerne vil have lov til bare at være nøgen, uden at skulle leve under den måde, det også er at blive fremstillet på som kvinde i dag – som et sexobjekt. Det kan godt ske, at jeg er nøgen på mit cover, men jeg er ikke sexet for nogen. Det har i hvert fald ikke været hensigten. Det kan godt ske, at det springer folk i øjnene som sexet, men så synes jeg, det siger mere om, hvor vi er kommet hen.

Hvad har reaktionerne på billederne været fra din familie og venner?

– De folk, der kender mig godt, ved jo, hvem jeg er, og hvad jeg står for, så de har ikke stillet spørgsmål ved det overhovedet. De har bare syntes, det var enormt flot og "urkvinde-agtigt" – sådan beskrev min mor det i hvert fald. Jeg kommer jo fra en hippiebaggrund, hvor jeg har været nøgen hele min barndom, så for hende er det ikke så mærkeligt. Hun synes mest af alt, at det er sejt og stærkt.

 

For hurtigt voksen

Aura bryder flere gange under interviewet ud i spontan sang. Ligesom hun også hiver computeren frem for at vise billeder fra sit liv og begejstret og smilende fortælle om de mange ting, hun har gang i. Billeder af et sexet tigerkostume ("man må jo også have lov til at være en tiger nogle gange"), selvlysende indianere og en bueskydningeslektion lover godt for den kommende video til Geronimo. Nogle af de ting, der dagligt kører rundt i hovedet på den sprælske sangerinde er: "Hvad kan man gøre for at gøre det umulige muligt? Hvordan kan man gøre verden endnu federe? Og hvordan kan man gøre det bedste med den smule tid, man har, når man også gerne bare vil spille  musik?" Hun er i det hele taget meget begejstret over sit liv og over verden, så er der overhovedet noget negativt ved det liv, hun lever?

– Nej. Det eneste, der kan være lidt svært, er at jeg er blevet så hurtigt voksen. Det, det kræver at gå op foran flere tusinde mennesker og spille en sang og få det til at se helt vildt let ud, og alt det, jeg bruger min energi og mine tanker på, gør, at jeg har været nødt til at tillægge mig et meget voksent blik på mange ting. Når jeg ser mine venner, der er ved at blive færdige med deres studier eller som stadig læser, virker det utrolig langt fra mit liv, selvom vi jo også er det helt samme sted på så mange andre punkter.  Jeg har jo arbejdet professionelt i et par år efterhånden og arbejdet med musikken de sidste otte år, og det kan godt føles lidt længe, når man er 25. Det kan godt være svært, at mit forløb ikke har været "normalt", og at jeg har fået så meget ansvar. Nogle gange ville jeg gerne være lidt mere useriøs, men på den anden side ville jeg jo heller ikke bytte det for noget.

 

Boks: Mødet med Dolly Parton

Tilbage i 2009 var det meningen, at Aura skulle have interviewet Antony Hegarty (Antony And The Johnsons, red.) til GAFFA på baggrund af hendes sang Antony, men det gik desværre i vasken, og Aura har beklageligvis ikke haft lejlighed til at møde idolet siden. Til gengæld er det lykkedes hende at møde et andet forbillede:

– Jeg har desværre ikke fået mødt Antony, men jeg har kastet min cd efter ham en gang, haha! Sidst jeg var til en koncert med ham, følte jeg simpelthen, at verden ikke havde brug for mere musik. Det var fuldstændig vidunderligt, og jeg elsker ham virkelig! Men jeg har lige mødt Dolly Parton, som jo også er en af mine store helte. Hun har været mit idol lige siden, jeg var helt lille. Jeg har længe gerne villet lave en duet med hende, så jeg har løbende forsøgt at få kontakt til hende, og for ikke så længe siden lykkedes det så, og vi fik mødt hinanden og sagt "hej". Hun var simpelthen så sød. Jeg kan jo ikke på nogen måde sammenligne mig selv med Dolly Parton, men det er fantastisk, når man får lov at møde folk, der også er så dedikerede i de ting, de laver, og hvor musikken også er deres liv på samme måde, som den er mit.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA