x

Rangleklods-turnédagbog fra Tyskland kapitel 3

Rangleklods-turnédagbog fra Tyskland kapitel 3

Berlin - 04.12.12

Tilbage i DK igen. Koncerten i nat sluttede ved 2-tiden og vi skulle med U-Bahn mod lufthavnen kl. 05.30, så det blev ikke til mange timers søvn. Og hvordan kan det være, at det lige præcis er, når man er kommet hjem i sin seng og forsøger at gøre op for den manglende hvile, at man får syv opkald? Til sælger fra TDC: Dårlig timing, Dorte. Rigtig dårlig timing. Men koncerten på Soju Bar var det værd. En ikke ubetinget god, men meget interessant oplevelse. Jeg måtte stå for al lyd selv - inklusive volumen udadtil, hvilket er så godt som umuligt, når man står lige bag sin monitor.

De første par sange var derfor ren damage control, men herefter fik jeg heldigvis styr på lydstyrke og derfra mentalt overskud til at koncentrere mig om rent faktisk at spille koncert. Note: Det kan ikke undervurderes at have et fast crew, der dukker op, hver gang man spiller i byen. Det smitter af på alle, der er til stede. Så en stor, stor tak til Kevin, Joshua, Emily, Omer, Larissa, Zille og alle de andre, der efterhånden må have set en håndfuld Rangleklods-koncerter og stadig dukker op!

Soju Bar er et meget specielt sted. Indgangen til baren går via en Korean Fried Chicken. No kidding. Og der er stort set ingenting, der afslører, at man kan få andet end sin "Angry Angy Chicken" (som en af menuerne hedder) på stedet. Men når skydedøren ved bagvæggen skubbes til siden, og man går igennem en snæver gang, afsløres der pludselig en bar, der er indrettet, så det ligner en asiatisk storbygade med vertikale skilte, som man ikke kan tyde indholdet af, monteret på væggene. Derudover er der sort fra gulv til loft.

Det er en ting, jeg savner ved Berlin: Der er så mange steder at gå ud, at de hver især må forsøge at gøre noget specielt for at adskille sig fra hinanden. Andre åbenlyse eksempler på det er Madame Claude, der er indrettet som en lejlighed vendt på hovedet, hvor borde, stole, m.m. er sat fast på loftet, og Bassy Club, hvor rockabilly-stilen i en pop-version gennemsyrer alt fra indretningen til dogmet om, at man kun afspiller musik fra plader trykt før 1970. Og jeg kunne blive ved.

Jeg skulle have været tilbage i Tyskland, nærmere bestemt Hamborg, på lørdag, men jobbet faldt igennem, fordi arrangørerne har haft problemer med venue. For at være helt ærlig passer det mig glimrende. Jeg er i gang med at færdiggøre album, og kan snildt bruge alle de ekstra dage i studiet, jeg kan få. Man er vel perfektionist. Så næste gang jeg tager til Tyskland, bliver det til Spot on Denmark i Köln, hvor jeg spiller med Vinnie Who og Treefight for Sunlight. Det bliver virkelig spændende!

MXD (Music Export Denmark) består af en flok super dygtige mennesker, der forstår at skabe opmærksomhed for de kunstnere, de repræsenterer. Jeg skal bl.a. mødes med et af de tre pladeselskaber, der har stået på Rangleklods-ønskelisten fra dag ét, så jeg er pretty psyched og håber på det bedste. I Köln har jeg også min live-guitarist Tikki med, og det gør det endnu mere interessant at spille koncerten. Jeg må sige, at jeg er glad for, at min evne til at sove i bus/fly/tog er markant forbedret på det sidste, for det er nødvendigt, når de fleste af ens koncerter ligger om natten, og man skal videre til en ny by dagen efter. Men en super god og fast døgnrytme forventer jeg ikke at have i stand det næste lange stykke tid.

Alt i alt var det en suveræn weekend i det Berlinske. Den by er og bliver helt sin egen.

Bis nächste Woche
Rangleklods


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA