Cesaria Evora - gigant på verdensscenen - er død

Cesaria Evora - gigant på verdensscenen - er død

Sodade. Sodade. Længselsfuldt klagende som en støvet saxofon blæst i passatvinden. Åndeligt en blues, hudløs som hos en Billie Holiday. Stilen hedder Morna. Vi er midt i Atlanterhavet, hvor søfolk ville sejle med passatvinden mod Sydamerika. Og måske lægge til i Mindelo, byen på øen Sao Vincente, hvor Cesaria Evora blev født i 1941. Født til at synge den klagende musik som niece til den legendariske handikappede komponist, Francisco Xavier da Cruz, som aldrig blev kaldt andet end B. Leza. Med over 1700 sange på samvittigheden frem til sin død for cirka 30 år siden en gigant indenfor musikken fra havneknejperne på øgruppen vest for Senegal.

På Cap Verde taler man kriolu, et sprog der både rummer en gammeldags form for portugisisk og en masse ord fra forskellige afrikanske sprog. De ti øer ligger godt 600 kilometer vest for Senegal, og var ubeboede indtil portugiserne kom i 1400-tallet. Snart fulgte søfolk og slaver på vej mod den nye verden, men øerne var notorisk et hårdt sted at bo, og livet har altid været præget af tørke og  hungersnød i en grad, at de fleste har set sig nødsaget til at drage videre. Alligevel er øerne eksponent for en righoldig musik, som udover morna også indeholder stilarter som batuco og funana.

Alligevel er det først og fremmest morna, som man forbinder med Cap Verde. Lige dele poesi og musik, altid med en melankoli og melodier i mol. Sproget nærmest konsekvent kriolu og teksterne om kærlighed og længsel, om landets skønhed og først og fremmest om lidelse. Oprindelsen er der tvivl om, men menes blandt andet at være i Luso-Brasiliansk modinha, portugisisk fado og afrikanske rytmer fra den tidligere portugisiske koloni, Angola. I den moderne form er den store legende komponisten Eugénio Tavares, der levede mellem 1867 og 1930, samt altså Cesaria Evoras onkel.

Det var den store mandlige stjerne indenfor morna - Bana - som bragte Cesaria Evora med sig til først Lisabon og derefter Paris i 1988. Cesaria var da 47 år, og havde allerede fra 20-årsalderen været den lokale stolthed på de glemte øer, men i Paris mødte hun en beundrer i landsmanden José da Silva, som derefter stiftede pladeselskabet Lusafrica og udsendte La Diva Aux Pieds Nus (Den barfodede diva). Musikstilen er ikke morna, men den hurtigere coladeira, og hun opnåede en vis succes i storbyens samfund af indvandrere fra hjemlandet. Det næste album, Distino di Belita, indeholdt morna som skulle blive hendes varemærke, og nu begyndte der at ske noget i Frankrig samt "hjemme" i Portugal.

Alligevel var det først i 1992, da hun udsendte sit fjerde album, Miss Perfumado, at der for alvor kom gang i den internationale opmærksomhed. Journalisterne kunne ikke få nok af den barfodede dame, som ifølge legenden røg store cigarer og drak cognac som en garvet sømand. I sommeren 1993 spillede hun ved to udsolgte koncerter på Paris Olympia og pladen grovhittede og har til dato solgt over 300.000 eksemplarer. Og alt i alt er det samlede pladeslag oppe i 5 millioner på verdensplan.

Efterfølgende har Evora udsendt en perlerække af album. Hun blev hurtigt hyldet af stjerner som brasilianske Caetano Veloso og siden har hun i den grad lagt hele verden for sine bare fødder som led i en verdensmusikalsk succes, hvor man egentlig kun kan sammenligne med de cubanske veteraner i Buena Vista Social Club. Og historien er lidt den samme, hvad angår publikum og gennemslagskraft. For begge stod for en stil, som virkede som et romantisk tilbageblik til verdens begyndelse, en sang fra de varme lande, som gik lige i hjertekulen - og i pengepungen - hos det altafgørende hvide middelklassepublikum over hele verden. Også her i Danmark var hun sindssygt populær, hvor man især husker tætpakkede koncerter i Store Vega, hvor alle syntes af huse for at nyde den smukke sang.

Cesaria Evora sled sig op. Tag nu bare året 2001, hvor hun spillede 120 koncerter og udsendte albummet Sao Vincente di Longe, eller i 2004, hvor hun toppede med Grammy for albummet Voz d'Amor, som året før var blevet udsendt over hele verden på BMG. En enig presse hyldede den store sangerinde betingelsesløst.

Året efter kommer de første hjertekomplikationer, og turneerne måtte stoppe for en tid, mens Cesaria blev opereret. Men snart var hun på benene og genoptog turneerne og udgivelserne indtil hun i 2006-7 igen måtte holde en lang pause og igen var på hospitalet og blive opereret.

Tidligere i år kom så beskeden om, at den store diva nu trak sig tilbage. Man undte hende et velfortjent otium, men det blev kort.

Og i dag kom så beskeden om, at det store hjerte var stoppet og den klagende stemme fra de forblæste øer nu er blevet en del af historien.

Cesaria Evoras betydning har været enorm. Og ikke mindst må den nuværende opblomstring for portugisisk fadomusik, som giver os kvindelige stjerner på stribe som Ana Moura, Mariza og Carminho, i høj grad tilskrives Cesaria. Fordi hun for alvor åbnede en hel verdens øjne for, at sang på portugisisk også har validitet uden for Brasilien. Og at den melankolske musiks mestre netop har forfinet deres kunst med udgangspunkt i byer som Lisabon - og flækken Mindelo på øen Sao Vincente ud for Afrikas kyst.

Her kan flaget gå på halvt for en legendarisk sangerinde.

Cesaria Evora 1941-2011. Æret være hendes minde.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA