x

Rangleklods-turnédagbog fra Tyskland kapitel 6

Rangleklods-turnédagbog fra Tyskland kapitel 6

Draaaaamaaaa. Jeg slutter tourberetningerne af med det klart mest action packed kapitel. Man skal altid sørge for at slutte ordentligt af. Selve teksten bliver temmelig retrospektiv, for jeg var simpelthen for smadret til at skrive noget som helst i går.

Berlin 16.12 + Skive 17.12

Det havde været en god dag med fremragende döner hos Mustafas ved Mehringdamms U-Bahn og et møde omkring album-cover med min dygtige grafiker og gode veninde Zille. Vejret var dog forfærdeligt. Slud, regn og storm. Jeg tror vistnok den fik et navn, fordi den nåede orkan-styrke nogle steder i Tyskland. Orkaner skal da have et navn. Helt så slemt var det ikke i Berlin. Jeg tog op mod Chez Jacki ved 21-tiden. Klubben åbnede kl. 23, og jeg skulle nå et soundheck. Det tog mega lang tid at komme derop, fordi togene var forsinkede pga. vejret. Gåturen fra Ostbahnhof til spillestedet var sygt nederen med slud og blæst, og jeg tænkte, at der ikke ville dukke et øje op. Soundcheck blev gennemført, og alt lød godt på Chez Jackis supergode lydsystem. Man lærer virkelig at holde af et godt lydsystem efter man har spillet på crap de første mange gange. Alright, så alt godt hertil.

Jeg skulle på ved midnat, men selvfølgelig blev det trukket pga. vejret samt den vanlige forsinkede Berliner-mentalitet. Så da klokken var 01 gik jeg op til mit udstyr for at begynde. Men fra lydtjek til da havde der sgu fandme været en dude/dudess oppe på scenen og rode rundt med min Mac. iTunes, iCal og alt muligt shit stod åbent, og mit afviklingsprogram Ableton Live gav mig en fejlmeddelelse jeg aldrig før havde set. Jeg forsøgte at genstarte programmet og computeren, men mit arrangement ville ikke åbne igen. Med andre ord var jeg fucked! Enhver elektronisk musikers mareridt.

Jeg tog Mac'en med mig til et baglokale og geninstallerede programmet flere gange, ryddede op i disk permissions, etc. Efter 45 minutter, hvor afvikleren af aftenen (som heldigvis var meget positiv og forstående) jævnligt tjekkede ind, fik jeg det endelig til at virke. Og da var jeg bare to minutter fra at sige, "sorry man, I can't play tonight". Tricket: Jeg skulle bare vente lang nok tid på at en fejlmeddelelse fik lov at gøre sig færdig, hvilket tog 10 minutter. Så snart noget tager over et minut på en ny puter, er jeg ellers allerede overbevist om, at den er helt gal og noget drastisk må gøres. Man lærer noget nyt hver dag.

Well, jeg tog laptoppen i hånden og løb mod scenen og gik i gang lige derefter. En alt andet end perfekt start på en koncert. Klokken var blevet 02, og mens jeg havde løst mit issue, var der pludselig kommet mennesker til Chez Jacki, og stemningen var rigtig god. Så jeg tænkte, at nu skulle den satme bare have alt, hvad den kunne trække. Det fik den, og det blev en awesome koncert med virkelig god publikums-feedback og løssluppen dans foran scenen. Der gik jeg i høj grad fra det laveste lave til en sweet oplevelse på små 60 minutter. Tak skæbne.

Efter min koncert var jeg mildest talt i godt humør, fordi katastrofen var blevet afværget, og jeg igen var i selsskab med gode venner, som var troppet op trods uvejret. Der var absolut ingen sure miner fra afvikleren, Chez Jackis personale eller Justus Könhcke, der skulle spille efter mig - tværtimod. Alle var bare glade for, at der var kommet folk til klubben. Så jeg besluttede mig for at holde den kørende, selvom jeg skulle stå op 06.45 og med fly fra Tegel. Justus Köhnckes sæt var super godt, så jeg dansede, drak og sagde pænt nej tak til at hjælpe en pige med at gøre hendes fyr, der havde været utro, jaloux.

Jeg kom tilbage til Weserstrasse ved 5-tiden og stod op igen 1,5 time senere (tak for tag over hovedet igen Ida, Arrien og Hekla). Det er bare slet ikke nok søvn. Helt zombie-agtigt kom jeg ud til Tegel. Brændstoffet var to klamme croissanter fra en biks nede i Rathaus Neuköln U-Bahn-stationen. Sov on/off i U-Bahn, i ventesalen i lufthavnen, i flyet, i metro fra Kastrup og igen i bus til Århus. Derfra havde jeg fået min far overtalt til at køre mig til Skive, hvor jeg skulle spille koncert, og tilbage igen derefter. Jeg fik alt i alt skrabet nok søvn sammen til at spille endnu et godt sæt i Drivhuset for et publikum, der var med fra starten. De fik endda et ekstra-nummer selvom det er noget jeg ellers aldrig gør. Jeg kom tilbage til Rønde ved 3-tiden om natten, og sov til kl. 13 i en nærmest komatisk tilstand.

Nu er der koncert-pause i ca. en måned. I mellemtiden skal album gøres færdig, og jeg skal forberede mig på opstarten af en linje i elektronisk musik på højskolen i Toftlund, der skal køres sideløbende med koncerter og produktion af nyt materiale i foråret. Det bliver travlt og den diamentrale modsætning til den form for easy living jeg udlevede i Berlin. Men jeg ser sindssygt meget frem til det hele.

Rangleklods out.

---


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA