x

Finale: Lotte Andersen

Finale: Lotte Andersen

Alder: 48 år

 

Profession: skuespiller/sangerinde/filminstruktør – aktuel i filmen Undskyld Jeg Forstyrrer.

 

Kommer du fra et hjem med klaver?

– Min mor arvede et gammelt opretstående klaver, som min oldemor havde musiceret på. Det stod i vores kælder og blev flittigt anvendt til forskellige børnesange og julesalmer.

 

Spiller du selv et instrument?

– Da jeg var 12 ønskede jeg mig en guitar i fødselsdagsgave. Jeg husker ikke, hvorfra jeg havde fået den ide, men kravet fra mine forældre var, at jeg skulle gå til guitarundervisning. Det blev til to sæsoner hos Hagstrøm Musik på Dalumvej i Odense, og det var altså godt givet ud. Jeg komponerede en pæn mængde kvindefrigørelsessange på den guitar, som ingen ville have været foruden

 

Har du nogensinde drømt om at blive musiker?

– Øhh .. jeg har altid selv synes, jeg var sangerinde inderst inde, men skuespillet overhalede den drøm i virkeligheden. Jeg ved ikke, om jeg egentlig vidste, at man kunne leve af at spille musik. Det var ikke så oplagt i min familie. Ingen beskæftigede sig med musik, udover min oldemor, som jeg aldrig havde mødt.  Hun tog sit liv i en tidlig alder, da hendes mand gik hen og døde og efterlod hende med fem små børn. 

 

Synger du i badet?

– Nej. Jeg holder ikke så meget af badeværelses-klangen.

 

Hvad betyder musik for dig?

– Musik er ikke noget, der kan spille i baggrunden, mens jeg skriver eller læser eller vasker op. Musik kræver et aktivt lyttende øre fra min side. Og det er ikke noget, jeg har besluttet mig for. Sådan er det bare.

 

Hvor mange meter fylder din pladesamling?

– Min pladesamling har været gemt væk i kælderen indtil for ganske nylig. Sammen med min nye musikalske ven og guitarist Søren Bigum, fik jeg endevendt den jordslåede samling af vidnesbyrd på hele min ungdom. Det var egentlig både vemodigt og samtidigt lige til at dø af grin over. Hvilket vi også gjorde. Min cd samling er på et par meter og en anelse mere updated, såvel som mit iTunes library lægger de sidste års musikforbrug og kan ikke rigtig måles i meter.

 

Hvad er din yndlingsplade? 

– Min yndlingsmusik er meget omskiftelig. Men lige nu lytter jeg meget til M. Ward. Og det er M.Ward i mit eget udvalg fra End of Amnesia til Post-War og Transistor. Jeg er også fuldstændig forført af Feists Let It Die og Joan as Police Womans Real Life.

 

Hvad er den mest pinlige plade, du har stående i din pladesamling?

– Den kan jeg ikke nævne af bare pinlighed. Men kan dog oplyse, at jeg selv medvirker på den.

 

Hvilken sang vil du vælge på Karaokebaren?

Bohemian Rhapsody af Queen. Men det skal lige tilføjes, at jeg for enhver pris undgår karaoke. Jeg får fint stillet mit behov for at synge coversange i de utallige teaterkoncerter, jeg har medvirket i. Og det endda med et yderst velspillende liveband.

 

Hvilken sang forbinder du med din første forelskelse?

– Ten CC's I'm Not in Love. Det er måske lidt absurd, men det er den sang, der klinger i mine ører, når jeg tænker på de første klassefester, og jeg kyssede Lasse, som var min allerførste kæreste. Det var noget med lange våde kys, som varede uendeligt, og lige indtil sangen sluttede, fordi det var fuldstændig uoverskueligt, hvad der skulle ske efter kysset. Men så kom der heldigvis et nyt nummer med Bachman-Turner Overdrive, og så ku man starte forfra.  

 

Hvad er det perfekte musik til en erotisk aften?

– Jeg har en absolut varm anbefaling til netop dette spørgsmål. Talk Talks Spirit Of Eden er et legendarisk album. Blot tanken om at de kuldsejlede hele deres 80`er pop karriere med denne ene udgivelse, som siges at være blevet til under improvisationer i komplet mørke, får det til at risle ned af ryggen på mig. Jeg har tilbragt mange nætter under dynen med dette Talk Talk-album. Jeg lagde lp`en på grammafonen, slukkede lyset og lænede mig tilbage i lige dele afspænding og antænding og lod musikken vælte ind over mig. Jeg har altid haft et svagt punkt for Mark Hollis stemme, og synes at den hører hjemme i disse lange æteriske drømmende og æggende kompositioner.

 

Hvad hører du helst søndag morgen?

– Mozart. Helt klart. Det lette lyse Mozart, violinsonater i g og c dur og b flat. Det er friskt, uskyldigt, solrigt og minder dig om alt det skønne i dit liv. Jeg spiller med i teaterkoncerten Mozart og har haft en god grund til at gå i kødet på komponistens kæmpemæssige bagkatalog af værker: operaer, balletmusik, symfonier, solokoncerter for klaver, violin og bratsch, valdhorn, tværfløjte, klarinet og obo, messer, lieder, strygekvartetter, sonater og megen anden kammermusik, og det har ganske enkelt ingen ende. Det er mig en gåde, hvordan han overhovedet fik tid til at lave al den musik. Og det overraskende er, at jeg kendte mange af melodierne, som var de printet ind i mig. Jeg genkendte strofer og passager og kunne nynne med. Der stråler en fornem ynde fra hans musik. En blomstrende melodik, som regel munter og livsglad og til tider også vemodig, men altid med den samme naturlige og ukunstlede understrøm.

 

Hvilken sang får dig stensikkert på dansegulvet?

– Hvis jeg nærmer mig et dansegulv, hvilket sjældent sker, så er det akkompagneret af latinamerikanske rytmer.

 

Hvad er den første sang du kan huske?

– Som treårig lærte jeg en sang i børnehaven, som hed Tænd Dit Lys Min Flamme. Jeg ved ikke, hvor den kommer fra, men jeg havde stor succes med at synge den, hver gang mine forældre havde gæster. Jeg satte mig på knæ og sang sangen til min pegefinger, som skulle forestille at være flammen. Jeg kunne så skifte ordet "flamme" ud med "blomme" og tage endnu et vers.

 

Hvilken sang kan få tårerne frem i øjnene på dig?

– Coldplays smukke og livskloge sang Fix You og min egen komposition Smukke Dreng. Sidstnævnte har jeg skrevet til min søn Louis. Den handler om kærligheden til dit barn, som den eneste form for kærlighed, som naturligt skal ende med adskillelse. Det er ikke let at give slip, men det skal til. 

 

Hvilken musik skal der spilles til din begravelse?

– Jeg vil lade det være op til mine nærmeste at bestemme repertoiret til den dag.

 

Har du været i operaen?

– Jeg har optrådt på operaen i forbindelse med Matador Musical. Det var en meget blandet fornøjelse. Men at opleve huset indefra med den professionelle stab på og bagved scenen, det var en kæmpestor oplevelse.

 

Har du været på festival?

– Jeg har en fobi, der går ud på, at jeg trives rigtig dårligt på steder med mange mennesker. Derfor har jeg undgået festivaler, men jeg glæder mig til den dag, jeg får mulighed for at spille på en.

 

Hvad har været din bedste koncertoplevelse?

– I 1990 var jeg til koncert i Carnegie Hall i New York med Antonio Carlos Jobim, kongen af Bossa Nova. Han er absolut en af mine musikalske forbilleder og at opleve ham og hans orkester live var en oplevelse i særklasse. Også selvom jeg sad på en af de bagerste rækker allerøverst i denne prægtige koncertsal, og bandet var så små som myrer i en skovbund.

 

Hvis du skulle på date med en musiker, hvem skulle det så være?

–M. Ward

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA