x

Ina Lindgreen – En fire-årig legeplads

Ina Lindgreen – En fire-årig legeplads

- Jeg tror, de fleste har følt det som at være med i en sekt. Der har ikke været meget tid til venner, familie og fritidsaktiviteter – eller for den sags skyld at tage orlov eller gå på barsel. Vi arbejder tæt sammen og bruger hinanden på de to årgange, der er på tv-holdet, men også de andre på skolen, fortæller den nyudklækkede flerkamerainstruktør, Ina Lindgreen.

Trods det intense arbejdspres på studiet har hun ikke desto mindre selv turneret, indspillet og udgivet ep og album med Darkness Falls, mere om det senere. Ina har tidligere fungeret som lysmand (m/k) på Loppen og har arbejdet på den nu hedengangne venstreorienterede græsrodskanal, Tv Stop på Nørrebro. Og når turen ikke er gået til Darkness Falls' studie på Frederiksberg, har hun de senere år, camperet på Den Danske Filmskole på Holmen. Hun er en af de meget få, der er  kommet igennem nøglehullet til uddannelsen, som flerkamerainstruktør på skolens tv-linie. Der går i alt 18 på linien, fordelt på to årgange, hvor der optages seks elever på "tilrettelægger/dokumentar instruktør" faglinien, og kun tre på "tv-studieproducer/Flerkamera" faglinien, hvert andet år. En lille klub hvor der arbejdes hårdt igennem, fortæller Ina.

- Vi bruger hinanden meget på skolen, og når vi skal ud og arbejde bagefter, er der nok ikke den store forskel på, hvad vi fra de to grene på TV-linien kommer til at lave, men på skolen er den primære forskel, at tilrettelæggerne kommer "ud i folks stuer", hvor vi opbygger det hele i studiet. Alt skal dirigeres og planlægges i studiet, vi skal få tingene til at ske. Det er på mange måder en meget praktisk uddannelse, i forhold til at skaffe og opbygge rekvisitter, sætte lys og så videre, man får ikke noget forærende, som at solen for eksempel bryder frem. Vil man have sådan en effekt til at finde sted, må man selv planlægge og organisere, at det sker. Det kan være pissesvært, men når noget virker, så ved du præcis hvorfor.

 

Ildsjæle

Filmskolen blev grundlagt i 1966 og TV-linien så dagens lys i 1992. Leder af tv-linjen og prorektor for skolen, Arne Bro, er noget af en ildsjæl ifølge Darkness Falls-musikeren. Han og den anden hovedlærer Karin lægger knofedt i arbejdet og er vandt til at blive ringet op af desperate elever, der er gået i stå – også langt ud over almindelig kontortid

- De er meget engagerede, og Arne er ikke så lidt af en mentor for uddannelsen, her er ikke tale om venstrehåndsarbejde. Men dagligdagen finder ikke så meget sted i et klasselokale med læreren foran tavlen. Vi har noget filmhistorie, vi har flere gæstelærere undervejs, ser premierefilm, og der er undervisning i Dramaturgi med Mogens Rukow hver mandag morgen. Ellers er den eneste bog, jeg har fået udleveret, en jeg selv skulle skrive i, og jeg mindes ikke, at der har været en dag, som har været ens, i de fire år jeg har gået på skolen. Vi lærer at lave egne film, og er involveret i alle faser, fra lyd, manus, klipning og fotografering. Skolen er lidt en fire-årig legeplads. Vi er meget "in charge", det er en god lederuddannelse. Vi bliver støttet i at udvikle os, og lærer os selv at kende, som film/tv-folk og som mennesker. "Hvem er det, jeg er som menneske, og hvad er det for nogle historier som jeg vil fortælle?" er helt centrale spørgsmål. Og det bliver helt tydeligt at genkende med tiden, hvem der laver hvilke film, og hvordan den enkelte vælger at fortælle sin historie.

 

Film og musik

Selvom flerkamerauddannelsen fokuserer på at opbygge alt fra bunden i et tomt studie, og skyde sine film der, er det ikke sådan, at de studerende ikke kommer uden for en dør i fire år:

- Vi får mange små opgaver undervejs, som skal løses  både i og uden for studiets fire vægge.  For eksempel skal vi lave henholdsvis et familie-, et venne- og et kæresteportræt. Ikke som egentlige film, men mere som øvelser. Så har vi tre store film på studiet. En midtvejsfilm, en film skudt i udlandet – for mit vedkommende om en mandlig mavedanser i Libanon – og en afgangsfilm. Som midtvejsfilm valgte jeg at lade mig inspirere af musikken, og brugte en masse musikere, jeg kender i filmen, der foregår i en togkupé. Filmen kredser omkring musikken, og lydsiden er helt essentiel. I det hele taget er jeg meget inspireret af musik, når jeg laver film og omvendt. Billeder relaterer til lyd, og i Darkness Falls arbejder vi meget med at skabe  stemninger. Det er to kunstneriske processer, som er gensidigt forbundne for mig, og jeg vil ikke undvære nogen af delene.

 

Du er ikke kommet til en skillevej, hvor du er nødt til at vælge? Filmene fylder, og Darkness Falls virker også meget ambitiøse...

- Nej, jeg satser på, at begge ting kan lade sig gøre. Jeg syntes, at begge områder giver meget til hinanden, og jeg får rigtig meget ekstra energi og optur ved at arbejde på begge fronter og lave fede projekter. Sådan ser jeg på det nu, jeg har masser af arbejdslyst og gå-på-mod, og skal jeg stifte familie på et tidspunkt, må det også kunne lade sig gøre, fortæller Ina optimistisk med et skævt smil.

 

Grænseland

Arbejdet med afgangsfilmen har været en længere proces, som har strukket sig over det meste af et år, selvom der kun har været tre optagelsesdage. Hovedarbejdet har ligget i forberedelserne og i den efterfølgende bearbejdning af stoffet, fortæller Ina.

- Det har været et stort projekt, som blev påbegyndt helt tilbage i april 2010 og først blev fremvist i marts 2011. Med hjælp fra håndværkere, folk fra skolen og en masse frivillige byggede vi en stor sovesal op med blandt andet otte køjesenge, håndvask og andet interiør. Jeg har arbejdet med at skrive manuskriptet, finde den rette lydside, arbejdet med fotografen om at finde den rigtige æstetik, stået for lyssætning, og caste og finde medvirkende, og selvfølgelig optage filmen. Filmen, Grænseland, handler om drenge i teenage-årene, der er ved at træde ind i voksenlivet. Jeg var nysgerrig på, hvordan denne fase opleves hos drenge. Jeg ved jo godt, at de føler meget af det samme som os piger, men jeg ville høre, hvordan de selv udtrykker det. Jeg har interviewet cirka 30 drenge og endte med tre drenge i slutningen af deres teenage-år. Det har været spændende, og jeg er meget glad for resultatet.

 

Hvor han man kunnet se filmen?

- Afgangsfilmen er den eneste "offentlige" film vi laver. De andre skal ikke påvirkes eller bruges af folk ude fra. Men på den afsluttende film har vi tre visninger; en for dem på skolen, en pressevisning, og en for venner, familie og medvirkende. Så kan man arbejde på at få den vist på filmfestivaler, og så bliver afgangsfilmene traditionelt vist på DR på et senere tidspunkt.

 

Hvordan er jobmulighederne som flerkamerainstruktør?

- Når jeg skriver ansøgninger, fremhæver jeg, at jeg er dokumentarinstruktør. Historikken har vist, at folk fra skolen har klaret sig rigtigt godt. Der er kommet mange film, som har vundet internationale filmpriser fra folk fra skolen, så Arne Bro og rektor på skolen Poul Nesgaard har gjort et godt stykke arbejde. Vi er jo uddannede som instruktører, og det er meningen, at vi skal ud og lave vores egne film og TV-programmer, og så giver filmskolen et supergodt netværk, som man kan trække på. Meget af arbejdet ligger i at søge midler til egne projekter for eksempel gennem Dansk Film Institut. Der er mange muligheder, men det kræver, at man er dedikeret og engageret, afslutter Ina med smittende optimisme.

 

 

Om Den Danske Filmskole:

-Der går cirka 96 elever på skolen.

-Der er følgende fire hovedlinier; animation, manuskript, tv og film, hvor der er to faglinjer under tv, og fem under film, og kun en på de to førstnævnte.

-Skolen hører under Kulturministeriet. Uddannelserne er gratis og S.U.-berettigede.

-Ingen forudgående uddannelse eller beskæftigelse er i sig selv adgangsgivende. Ansøgere med længere kunstnerisk eller erhvervsmæssig erfaring indenfor film-, tv- og videoområdet tages særligt i betragtning.

-Alle ansøgere, der betragtes som kvalificerede, skal gennemgå skolens optagelsesprocedure.

-Læs om ansøgningsfrister med mere på www.filmskolen.dk

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA