x

Med mord som muse

Med mord som muse

Fra venstre: Thomas L. Fagerlund, Søren Corneliussen, Rune Pedersen

Midt om natten bankede det på Søren Corneliussens dør i Middelfart. Uden for stod en læge og en politibetjent, som spurgte, om han var Søren Corneliussen, og om hans far arbejdede i kiosken Spilloppen.

”Ja”

Så fortalte de, at Sørens far, Ejvind B. Corneliussen, var død. Stukket ihjel under et røveri i kiosken samme aften - 1. december 2003.

” Jeg blev meget stille, og min verden faldt langsomt fra hinanden,” skrev Søren Corneliussen senere i Fyens Stiftstidende, hvor han agiterede for, at samfundet skulle passe bedre på psykisk syge. En kamp, han fik ført hele vejen til statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Røveren var nemlig erklæret paranoid skizofren allerede inden røveriet, men ikke under opsyn. I dag sidder han morddømt på en psykiatrisk afdeling på ubestemt tid.

Imens sidder Søren Corneliussen med bassisten Rune Pedersen og guitaristen Thomas L. Fagerlund og fortæller om deres band Isles, der netop har udsendt deres debutplade ”We Have Decided Not to Die”. Her fortsætter kampen gennem teksterne for at få flere penge og bedre kår i distriktspsykiatrien.

- Det er også for dårligt over for de syge, at de ikke får en ordentlig behandling. Og så var det jo tragisk, det der skete med Sørens far, pointerer Rune Pedersen.

Så tragisk, at Isles' debut næsten aldrig var blevet til noget.

- Lige efter at det skete - faktisk med det samme jeg vågnede næste morgen - sagde jeg til mig selv, at jeg aldrig kunne spille musik igen, og så sagde jeg det til min mor: ”Det er slut med musikken nu”, siger Søren Corneliussen og skæver til de to andre:

- Det fik jeg vist aldrig sagt til jer.

- Nej, men det lå ligesom underforstået, at Søren nok skulle komme til os, når og hvis han blev klar igen, brummer Rune Pedersen med sin barytonstemme.

Og det gjorde Søren. Men han ville ikke tage mordet og sorgen med sig ind i musikken - det viste sig bare umuligt at undgå.

- Jeg ved ikke, hvordan Isles ville have udviklet sig, hvis det ikke var sket. Men det har da gjort noget. Jeg har fået lavet nogle gode tekster, men jeg ville jo hellere have skrevet om noget andet. Jeg kan huske, at jeg tænkte: ”Jeg vil ikke skrive om det, det er for hårdt.” Men det var det, jeg havde i hovedet, og jeg kunne ikke få andet frem. Jeg havde det ikke godt ved den første koncert, efter at det var sket, hvor jeg havde skrevet en tekst til ham, der gjorde det. Sådan en hadesang. Der fik jeg en klump i halsen, da jeg skulle synge. Den slags tekster skriver jeg ikke mere, nu er det mere døden generelt. Den anden sang dér droppede vi med det samme. Jeg kom til at stå og tænke i billeder. Og det er nogle grimme billeder, men jeg har vænnet mig til at have de billeder inde i hovedet, fortæller Søren Corneliussen.

Glade melodier
Men trods Sørens stærke mentale billeder, så har selve musikken - inspireret af blandt andet Granddaddy, dEUS, Sunny Day Real Estate og den magiske Dave Fridmann-lyd - ikke noget med drabet at gøre.

- Det er ikke noget, jeg har tænkt over. Altså når jeg har siddet og skrevet en melodi, har jeg ikke været sådan: Hov, nu skal jeg huske, det er, fordi Sørens far er død, siger Thomas L. Fagerlund.

- Det er sjovt, for mange af melodierne lyder sådan ivrigt, hurtigt og lidt let på tå, og så er teksterne det totalt modsatte, tilføjer Søren Corneliussen.

Modsætninger til musikken er også titlen ”We Have Decided Not to Die” og det faktum, at billedet på omslaget er malet af Sørens far - ja, pladen er decideret dedikeret til ham. Alligevel fandt bandet i almindelighed, og Søren Corneliussen i særdeleshed, svært at tale om det til pressen.

- Jeg har hele tiden tænkt, at jeg ikke ville bruge det. For jeg synes ikke, jeg ville sælge min sjæl. Det skulle handle om musikken. Men det er jo i teksterne, og min far har malet coveret - hvorfor så skjule det?

Og nu, hvor der er blødt op, er bandet ligeglade med eventuel kritik af, at de slår plat på tragedien for at få opmærksomhed.

- Folk kan sige, hvad de vil. Vi har betalt ud af egen lomme, så det er begrænset, hvor meget vi kan slå plat på noget som helst. Vi slår nærmest plat på os selv, konstaterer Rune Pedersen.

100.000 kroner har de tre medlemmer lagt i at få pladen indspillet og udgivet. Men historien bag den dødsmærkede debut kan ikke gøres op i penge.

Isles' hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA