x

Southern Gothic Tales i New York kapitel 2

Southern Gothic Tales i New York kapitel 2

Part 2
 
Under opholdet her i New York er jeg bosat hos en ven der bor på 71th street, på upper East side. Det er en klassisk New Yorker-bygning med portner og forgyldte elevatorer. På en eller anden måde føler jeg mig som massemorderen Patrick Bateman fra "American Psycho", hver gang jeg passerer lobbyen og kører op.

Morgenen inden den næste koncert vågnede jeg med alt mit tøj på og konstaterede, at jeg havde sovet oven på mine briller, hvilket havde resulteret i at de var knækket midt over. Jeg kan ikke for godt kan klare mig uden, så jeg lappede dem med gråt gaffatape. Jeg kan ikke helt finde ud af om det får mig til at ligne en hipster eller en retarderet, men jeg heller sgu nok mest til det sidste. It's a fine line!

Da jeg igen kunne se, gik min ven og jeg på diner for at spise en klassisk Manhattan breakfast. Den bestod at en bacon-omelet, hash brown potatos, pølser og en dobbelt vodka og juice. Måske ikke den mest fornuftige måde at starte dagen på, men når man sidder i en bås på en diner på Lexington Avenue virker det helt rigtigt. På denne tur har jeg faktisk kun spist på diners. De anonyme skikkelser der sidder i båsene minder mig om karakterer fra et Edward Hopper-maleri eller en Tom Waits-sang, og de er virkelige sjove at observere. Når, tilbage til musikken!

Dagens koncert skulle spilles på en musikklub i East Villige der hedder Arleans Grocery. Jeg har spillet der tidligere, og det er en virkelig fed klub. Sidst jeg spillede der lykkedes det mig at blive fanget i en taxa i rush hour, og komme for sent, og det ønskede jeg selvfølgelig ikke denne gang, så vi slentrede tidligt ned mod The Villige. Da vi havde en del vodka og bacon i blodet, virkede der også som en god ide at gå!

På Arlene's skulle jeg på som den første ud af fem den aften. I modsætning til Goodbye Blue Monday, så var der både varme i lokalet, og udstyret blev ikke holdt sammen af malertape. Det hele virkede ret tjekket, og jeg fik 45 minutter til at vise hvad jeg havde i mig! I alt ubeskedenhed så fornemmede jeg at det gik ret godt. Mange af numrene fra min sidste plade er mørke downtempo folksange, og de virkede forbavsende godt solo.

Det måtte fejres! Hyren for jobbet var at jeg kunne drikke øl til halv pris, og efter et par stykker nåede jeg frem til at hvis jeg bare drak nok, så var flybilletten tjent hjem!!  Det resulterede i at jeg glemte mit guitar-gear i backstagerummet og for vild, beruset i New Yorks gader. Lige efter bogen…  

Næste koncert er på den legendariske klub The Bitter End, hvor blandt andre Bob Dylan, Neil Young og Paul Simon har spillet i deres tidligee år. Det glæder jeg mig til.

Hvis I ikke hører mere fra mig i denne omgang, skyldes det at jeg modvilligt har sat mig på et fly mod den danske isvinter. Hep Hey.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA