x

Echo Me – turnédagbog fra Europa

Echo Me – turnédagbog fra Europa

2011 blev et år med rigtig mange Echo Me-koncerter.  I juli måned pakkede jeg en sækkevogn med en forstærker, en guitar og en kuffert og tog afsted uden et eneste job i kalenderen. Turen gik til Malmø, Berlin, Hamborg, Utrecht, Amsterdam, Rotterdam, Bruxelles, Paris, Bremen og London. 30 koncerter blev det til på 7 uger, og derefter bragte oktober måned mig til USA, hvor GAFFA bragte min dagbog. November måned slog jeg pjalterne sammen med Londonsangskriveren Jay Brown og lavede en lille tur med 8 meget forskellige koncerter i Danmark og Sverige. December tog jeg endnu en tur ned gennem Europa og fik lov at stifte bekendtskab med Madrid og de lange fingre i Barcelona. Her måtte jeg vinke farvel til hele min vogn med min forstærker, min elskede guitar og kufferten med alt mit tøj.

Efter en pause i januar, havde jeg igen mod på en lille tour, som kom til at se sådan ud:

12/2 Kulturmaskinen, Odense
13/2 Pony Bar, Hamborg
15/2 "Ä", Berlin
17/2 Micro Marche, Bruxelles
19/2 BalconyTV, Prag
22/2 U Malého Glena Club, Prag
23/2 St. Gaudy Café, Berlin
24/2 "Living Room" koncert, Köln

Turen blev skudt i gang på dansk jord i Odense, hvor Kulturmaskinen kører nogle søndags arrangementer de kalder Tømmermændscafé. Her slapper tilskuerne af i sækkestole og bløde sofaer i et stemningsfyldt rum med gamle lamper og levende lys. Min stemme var meget medtaget af mere end en uges sygdom, men koncerten gik trods alt godt, og GAFFA kvitterede med en 4-stjernet anmeldelse.

På togturen mod Hamborg var jeg mere spændt, end jeg normalt er før en turné. Et dansk/tysk pladeselskab havde kontaktet mig i forvejen for at sætte et møde op. Jeg havde arrangeret et job på studentercaféen Pony Bar i Hamborg, og de havde fundet mit navn i stedets program. Bandet er i denne omgang blevet hjemme, men jeg har endnu engang fået følgeskab af min højre hånd Erik Lindkvist til koncerterne i Hamborg og Berlin.

Stemmen har det endnu dårligere mandag, hvilket desværre sætter sit præg på de fire første koncerter. Mod forventning lader det heller ikke til, at sene udflugter i det tyske natteliv er den medicin stemmelæberne har bedst af. Det ene dæk på min helt nye sækkevogn begynder at sprække efter jobbet på Pony Bar, så slangen ruller direkte på asfalten. Jeg gruer for de næste dages transport rundt i 5 europæiske storbyer.  

Ä Bar i Neukölln er et populært sted. Det forstår man tydeligt, første gang man træder ind i lokalet. Selvom stedet er nærmest mørklagt skaber det smadrede inventar og de sparsomt indrettede rum en rå, men alligevel hyggelig stemning. I baglokalet sidder folk bænket som i en biograf foran den lille scene. Barpersonalet er super flinke, øludvalget er stort og man må ryge over det hele. Åbenbart også andet end cigaretter.

Drengene fra pladeselskabet er mødt op og kan lide hvad de hører. Jeg havde egentlig forestillet mig, at mødet dagen efter mest ville være en masse løs snak. Det viser sig dog at byde på et overraskende konkret tilbud fra de to pladeselskabsmænd. Efter mødet tager vi på bar, og i det sekund jeg skal til at rejse mig for at komme tidligt hjem og hellige mig søvnen, træder en ven fra Danmark ind ad døren. Goddag fest, farvel døgnrytme.

Derfor kommer jeg selvfølgelig alt for sent op dagen efter. Selv en vild taxatur med bundgas igennem Berlins gader hjælper ikke, og jeg må se Bruxelles-togets døre smække i for næsen af mig. Næste forbindelse koster mig yderligere 25 €, 7 timers togtur er ikke hvad jeg har mest lyst til, og den nu helt døde sækkevogn har givet mig hold i ryggen, da den nu er dobbelt så tung. Jeg ankommer 20.30 i Bruxelles og får jobbet på Micro Marché udskudt til kl. 22. Tim Joris har sat jobbet op for mig. Jeg mødte ham tilfældigt på en bar i Bruxelles i sommers, hvor han – ligesom jeg – forsøgte at booke et gig.

Jeg må indse, at jeg har været lidt optimistisk i min planlægning, da turen dagen efter går til Prag. Der er tilsyneladende ingen direkte forbindelse, og jeg må simpelthen hele vejen op forbi Berlin. Jeg havde ikke rigtigt gennemskuet, at 15 centimeters rejse på europakortet tager sin tid, når man skal med toget. Det bliver dermed et lynvisit i Bruxelles, og jeg føler, at det er for ubehøvlet overfor min vært at insistere på at gå tidligt i seng. Derfor bliver det endnu engang sent. Toget går allerede 7.30, så 3 timers søvn og 12 timers togtur er på det tidspunkt præcist hvad der skal til, for at jeg lover mig selv aldrig at tage på tour igen.

BalconyTV lavede jeg i New York og Austin i oktober, og nu er turen gået til Prag. Crewet var super flinke og den ene fyr, Vojta, hjalp mig til et supportgig for hans ven Jamie Marshall på U Malého Glena Club om onsdagen. Under optagelserne opdager jeg, at træet på halsen af min 2 måneder gamle guitar er begyndt at flække. Med ødelagt sækkevogn og guitar samt flere dages søvnunderskud tjekker jeg ind på et hostel og tager nogle velfortjente fridage. Det er fedt at couchsurfe, når man turnerer, men det er også hårdt at være afhængig af sine omgivelsers planlægning. Når din vært råber "bytur" efter et show, er du oftest den eneste i flokken, der skal spille et gig 1000 km væk dagen efter. Jeg skruer tempoet ned i et par dage og får brugt min tid på sangskrivning, booking, kontraktforhandling og guitardrømmeri, hos forhandleren af det tjekkiske guitarmærke Furch.

Torsdag går turen igen til Berlin, hvor jeg har job på St. Gaudy Café om aftenen. Jeg holder 2. møde med pladeselskabet, og det er en ren fornøjelse. Alle mine forbehold bliver imødekommet, og jeg begynder at se mig varm på idéen. Café Gaudy bliver også en succes, da min stemme for anden aften i træk viser, at den er kommet sig. Jeg crasher i bartenderens og bookerens lejlighed i Prinzlauerberg og er efter et besøg på baren "Intersoup" generelt ganske tilfreds med min tilværelse.

På min sidste tour i december deltog jeg i "Spot on Denmark" i Köln, som er et arrangement, hvor danske branchefolk får mulighed for at networke med folk fra den tyske branche. Her møder jeg Anke van de Meyer, som laver freelance radio for nogle forskellige radiostationer . Hun tilbød at arrangere en livingroom-koncert i sin lejlighed, og vi blev enige om at lade det være sidste job på denne tour. Det viste sig at blive en kæmpe succes, og 40 af hendes venner kom og efterlod mig intet mindre end 145 € i drikkepenge. Det fejres med armene i vejret hele natten, og jeg når at få 30 minutters søvn på et gulv, før jeg tager toget hjem.

I løbet af mine 14 dage på landevejen får jeg spillet 8 jobs fordelt på 6 byer i 4 forskellige lande. Over 7 rejsedage bruger jeg 51 timer på at transportere mig godt 4000 kilometer rundt i Europa. Jeg kender efterhånden en håndfuld folk i de forskellige byer, der hjalp med at hive deres venner med til koncerterne. Det forklarer dog ikke hele fremmødet. På flere af stederne nød vi godt af, at der en gå-ud-kultur, hvor publikum er villige til at møde op, selvom de ikke kender musikken.

På sidste tur fik jeg stjålet alt hvad jeg ejede. I denne omgang gik min stemme i hårdknude, min nyindkøbte sækkevogn blev slidt op og min 2 måneder gamle guitar slog revner. På trods af den modvind har det sgu været en af de fedeste turnéer, jeg har været på indtil nu.




Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA