x

Kurt Wagner: Det handler om det fysiske

Kurt Wagner: Det handler om det fysiske

En hvid pakke ligger på mit bord og venter på at blive pakket ud. Jeg river indpakningen op og river en cd ud. Cd'en er med det amerikanske band Lambchop. Jeg kender det ikke særlig godt, men alene ved synet af coveret har jeg en idé om, at musikken er god. Coveret er i sort/hvid og forestiller en mand, som nærmest synes at træde ud af det todimensionelle cover. Der står "Mr. M" på det. Det kunne være navnet på manden, titlen på albummet eller måske begge dele. Den sølvglimtende cd placeres i anlægget, drejer rundt og sender bløde toner ud i rummet. Jeg lytter og bladre igennem det lille hæfte.

To dage senere. Jeg har "Mr. M" i den ene hånd og den anden giver jeg Kurt Wagner. Jeg lægger det sort/hvide albumcover imellem os og lader snakken begynde.

Anti-lyd

Vi sidder i foyeren i DR's koncertsal. Lige der, hvor man køber fadøl og hænger sin jakke. De store vinduer er som malerier af det grå søndagslandskab. De skaber kulisserne for vores samtale. "Jeg elsker det her sted. Det er virkelig smukke omgivelser, og det rum vi skal spille i til aften er fantastisk." Kurt Wagner er en mand, som er opmærksom på sine omgivelser og det taktile niveau i ting. Netop det taktile niveau kommer til udtryk, da han beskriver Lambchops lyd.

"Vi arbejder med en anderledes type lyd nu. Den er meget stille. Med dette album og denne type show har vi lavet den mest stille lyd, som jeg nogensinde har oplevet og opført. Det er nærmest Anti-lyd. Koncerter har en tendens til at blive højere og højere, så folk kan feste, snakke osv. Det handler alt sammen om følelsen af noget fysisk. Jeg tror folk forstår ideen. Det har været bemærkelsesværdigt at opleve, hvor tilstedeværende folk har været. Jeg havde virkelig indstillet mig på, at det ville blive svært, men det er gået over al forventning. Vi rejser ikke med en masse strygere og en masse fyld. Det ville være at misforstå pointen med dette album og det rum, som opstår i det. Det handler om at tillade det, som jeg kalder for en form for minimalistisk tilgang, således at hverken stemme, musik, melodi eller ord drukner i lyd."

Hvem er Mr. M?

Jeg lader blikket falde ned på coveret imellem os og manden med den fine hat, som kigger op på os. Nu bliver jeg nødt til at vide. Hvem er Mr. M? "Mr. M er faktisk Mr. Met, som er den her fyr på coveret. Måden det fungerer på, er at hver sang har en ven tilknyttet sig." Wagner tager albummet op, hiver den lille booklet ud og begynder at bladre i hæftet. "Hvis du går billederne igennem kan du se; Åh det er Mister Met. Så kan du læse teksten, høre musikken, og så kan du derfra drage dine egne konklusioner".

Jeg drog mine egne konklusioner, da jeg sad derhjemme og lyttede, læste, kiggede. Jeg havde aldrig fornemmelsen af, at Wagner ville have mig til at forstå sammenhængen på en bestemt måde. Særligt teksterne har en sjov usammenhængende karakter. Er det vigtigt at bevare åbenhed i sin kunst? "Jeg tror til dels det handler om, at folk skal skabe deres egne historier på baggrund af den lille mængde information, som de har fået. Folk er nysgerrige. De vil have ting til at give mening. Selv når vi finder noget uforståeligt, er der noget indeni os, som forsøger at rede trådene ud. Jeg tror det ligger i os. Vi vil skabe mening. Jeg tror det vi har forsøgt at gøre med Mr. Met, er at vi kan gå fra sprog til sprog, land til land og stadig give folk en oplevelse.

Jeg tror ikke der er mange, der vil få mening ud af teksterne ved bogstavelig talt at læse dem. Men der er på en måde et emotionelt og stemningsfyldt lag i musikken. Måske forstår de et ord, en linje og så sætter de tingene sammen. Jeg tror det er den måde tingene fungerer på. Du ved: Nogle gange i en film kan der være øjeblikke, hvor vi panorerer gennem landskaber, og der sker rent faktisk ingenting i billedet. Af en eller anden grund kan det være enormt bevægende, når det er sat i forbindelse med eller placeret i et bestemt øjeblik i filmen. Pludselig er det et stort øjeblik, når man kigger på et træ med en gynge på. Ofte kan det blive fortolket på en masse forskellige måder, fordi det ikke har en titel på det, som siger: Træ med gynge – betyder at du har det skidt. Du må selv lave forbindelserne. Igen. Vi er mennesker. Vi engagerer os i ting. Vi vil skabe mening. Det er derfor vi har hjerner."

To verdener

Kurt Wagner har malet alle billederne, som er at finde i coveret, såvel som han står bag al musikken på albummet. Hvorfor har han valgt at gøre det hele selv? Og hvordan komplementerer de to verdener hinanden? "Inden jeg begyndte at lave musik var jeg maler. Jeg var kunststuderende og skulle have været professor i kunst. Jeg gik ikke den vej. I stedet blev jeg byggearbejder for en tid, og malede bare for min egen skyld. Pludselig skete alt det med musikken, og så fik jeg travlt. I en pause mellem to album begyndte jeg at male igen. Jeg sad i mit atelier og begyndte samtidig at skrive sange. De to ting foregik ligesom på samme tid." Han tager igen fat på coveret og peger på billederne "Lige præcis med de her billeder, så har de altid haft det her firkantede format. Lidt større end en cd, og lidt mindre end en 7 tommers vinyl. Formatet i sig selv forbandt dem til musikken."

"Jeg tror bare jeg tænkte, at det ville være fedt, hvis de to ting var forbundet. Jeg ved ikke, hvor vellykket det er blevet. De to verdener er svære at forbinde. Jeg har været til mange kunstreceptioner. Jeg har spillet til mange kunstreceptioner. Det er absolut den værste fucking ting du kan opleve i dit liv som musiker. Det er det værste publikum i verden. De er fuldstændig ligeglade. De drikker, fester og kigger på kunst. Musikken er totalt ligegyldig. Det fungerer bare ikke. På den måde var det aldrig særligt opmuntrende for mig at kaste mig ud i at forsøge at forbinde kunst og musik. De to verdener forstår bare ikke hinanden, selvom de har så meget til fælles."

Billeder som skulpturer

Jeg er stadig interesseret i at høre mere om forholdet mellem musik og billede. Jeg tænker på om det har haft betydning for Wagners måde at komponere musik på, at han har en fortid som kunstmaler. "Uanset hvad jeg gør, uanset om jeg maler billeder eller laver musik, så er det en del af mit liv. Det er den jeg er. Det er, hvad jeg er. Uanset om jeg laver musik eller maler, er det ligesom det at børste tænder, gå på toilettet osv. Ideen er, at jeg tænker det hele som en del af min samlede oplevelse."

Wagner beskriver, at hans kunstværker er opstået ud fra billeder, objekter, fotografier, som har haft betydning for ham. Han beskriver, hvordan kunstværkerne bliver objekter i sig selv. Objekter, som bliver en del af livet. De er fysiske i sig selv og ikke bare imitationer af virkeligheden. Wagner beskriver sin kunst som skulpturer af billeder.

Snakken har bevæget sig over i billedverden, men jeg vil gerne vide, hvad det er billederne kan tilføre musikken, når de bliver ført sammen? "Da jeg var barn, plejede jeg at få albums. Jeg ville sidde der og holde den forbandede ting i hånden. Jeg ville lytte til musikken og kigge på coveret. Måske var der ikke givet nogen betydning i billedet til at begynde med, men jeg lavede altid disse interessante associationer mellem sangene og billederne. For mig er billederne en del af hele oplevelsen. Det er det, som jeg forsøger at understrege. Det er noget, som jeg bliver nødt til at tilbyde andre."

Cd'er på museum

Tiden er ved at løbe ud. Jeg kan høre døre der åbnes. Lukkes. Og fødder der tripper. Jeg kunne tale med Wagner i dagevis om musik, billede og betydningsdannelse, men må nu udvælge dagens sidste spørgsmål. Jeg løber risikoen og stiller det altid farlige og lidt dumdristigt store spørgsmål: "Hvad er dit budskab?". Heldigvis griber Wagner bolden.

"Engager dig selv i at købe albums. Ikke pga. karmatingen i det, men fordi det er en smuk fysisk oplevelse, som vi ikke må gå glip af. Vi nærmer os desværre et sted, hvor oplevelsen af musik i fysisk format ikke rigtigt eksisterer mere. Jeg synes det er en stor skam. Jeg ville være ked af at se om 50 år, at det eneste sted vi kan se cd'er, er på museum. Cd'en som fysisk format er måske i virkeligheden en lidt dum ting, men den indpakning som den kan komme i, er smuk. Det handler om oplevelsen af at have noget fysisk at forholde sig til, i stedet for bare at være noget, som du kan finde på din harddisk eller telefon.

Jeg mangler det fysiske niveau. Det er ligesom at male billeder, som man kan hænge op på væggen. Selvom man gennem iTunes og andre steder forsøger at genskabe oplevelsen af noget fysisk, ved at have de her albumflows og ting du virtuelt kan bladre igennem, er det bare ikke det samme. Det er ikke fysisk. Du sidder stadigvæk bare og kigger ind i en skærm. Lige nu sidder vi og taler om en cd. Vi sidder her og kigger på den, holder den i vores hånd. Det er den fysiske oplevelse i det. Bare det har betydning i sig selv. Vi bliver nødt til at være opmærksomme på den udvikling vi har gang i, ellers ender vi med at stå og pege på glasboksen på museet og sige: "Se det er en cd!"."

"Så!". Interviewet slutter her. Kurt Wagner har ikke længere tid til at snakke med mig. Jeg trykker ham i hånden, løfter cd'en fra bordet, holder den op foran ham og siger tak. Jeg forlader bygningen og de søndagsgrå malerier med min hånd knyttet om Mr. M. Han udsprang engang af oplevelser, indtryk og et levet liv. Han er sprunget videre ud i virkeligheden. Han har fået en fysisk form. Jeg tager Mr. M. med mig. Han skal hjem og finde sin plads i min cd-samling. Min cd-samling som stadig vokser, gror og lever.

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA