x

Patti Smith: Uofficiel HCA-ambassadør er i landet

Patti Smith: Uofficiel HCA-ambassadør er i landet

Billede: Mick Anderson

I disse dage er den amerikanske sangerinde og sangskriver Patti Smith i landet. Søndag den 28. august spillede hun på Train i Århus, og mandag 29. august gælder det Amager Bio. Umiddelbart før Århus-koncerten fik GAFFA lov at komme ind i Smiths omklædningsrum til en snak med legenden, der med sit på én gang rå og elegante udtryk har inspireret utallige ikke mindst kvindelige musikere – for eksempel P.J. Harvey og vor egen Jomi Massage – siden sit banebrydende debutalbum "Horses", der til november kan fejre 30-års jubilæum.

Da GAFFA kommer ind, er Patti Smith i fuld gang med at surfe på nettet efter omlysninger om Hans Christian Andersen, viser hun og fortæller, at det var hende selv, der kontaktede Train med henblik på en koncert i Århus Festuge, da hun fandt ud af, at festugens tema – ligesom det meste øvrige kulturliv herhjemme i 2005 – står i H.C. Andersens navn.

– Jeg har været stor beundrer af H.C. Andersen siden min barndom, fortæller hun. – Først var det selvfølgelig hans eventyr, og siden kom hans rejseberetninger, essays, digte, romaner, hvad som helst. Da jeg var syv-otte år, fik jeg lov til at spille ham i en skolekomedie, og gennem min opvækst kom jeg hurtigt til at identificere mig med ham og ikke mindst "Den Grimme Ælling". Jeg følte mig også som en grim ælling, da jeg var barn. Jeg var høj, ranglet, havde en stor næse, helt ligesom Andersen, og følte mig i det hele taget grim. Jeg led som han også af en masse sygdomme, og i det hele taget følte jeg mig anderledes, beretter Smith og fortsætter:

– Det gav mig lyst til at blive noget specielt, at blive berømt, og helt ligesom Andersen forsøgte jeg i flere forskellige kunstarter. For mit vedkommende blandt andet maleriet, rockjournalistik, poesi og endelig musik, og prøvede samtidig til at komme til at kende de rigtige mennesker på kunstscenen i storbyen, som i mit tilfælde altså var New York. I starten med visse problemer, men inderst inde vidste jeg, at jeg en dag ville blive en smuk svane, siger Patti Smith med blød, men fast stemme.

Klassiker bliver genudgivet
Årene er ikke gået sporløst hen over det 58-årige ikon, hvis ansigt er dybt furet, men yderst markant, og hun har oven i købet en diskret tendens til overskæg. Både øjne og stemme er milde, men efterlader absolut indtryk. Smith er trods alt en kvinde, der har oplevet det meste, man kan komme ud for i rockverdenen, fra samarbejder med folk som Bruce Springsteen – der var med til at skrive hendes største hit "Because The Night", R.E.M., Television-frontmanden Tom Verlaine og beat-forfatteren William S. Burroughs, til at have mistet mand, bror og en række musikere, til druk, sygdom og død.

Men tilbage i 1975, efter at Smith blandt andet var begyndt at hænge ud med Andy Warhol, Velvet Underground og beat-forfatterne Allen Ginsberg og William S. Burroughs, blev det altså til noget af et kunstnerisk gennembrud med debutalbummet "Horses", produceret af det gamle Velvet Underground-medlem John Cale. Et album, der til november kan fejre 30-års jubilæum. I den forbindelse kommer der en speciel legacy-udgave, fortæller Smith:

– Den bliver genudgivet med en ekstra cd med en liveversion af hele albummet, som vi spillede i London i juni på Meltdown-festivalen (hvor Smith var kunstnerisk leder, red.) med blandt andet Tom Verlaine, som også er med på denne turné, og Red Hot Chili Peppers-bassisten Flea.

Coveralbum på vej
Hvordan ser du på "Horses" i dag? Mange kritikere fremhæver jo det som dit bedste album.
– Jamen, jeg er stadig meget stolt af den plade. Den har en særlig ungdommelig, måske lidt umoden og meget charmerende energi, som jeg ikke kan genskabe i dag, fordi jeg er blevet lidt mere erfaren, fortæller Smith, som også kan oplyse, at hun snart går i gang med at indspille et album med coverversioner.

– Det bliver et album med fortolkinger af sange, som har gjort stort indtryk på mit band og mig op gennem årene. Helt præcis hvilke, ved jeg ikke, men det bliver nok noget Bob Dylan, Rolling Stones og Grateful Dead, for eksempel. Albummet kommer nok engang til foråret.

Nogle gange er coverplader tegn på, at man er ved at løbe tør for inspiration...
– Ja, men ikke hos mig, kommer det med eftertryk fra Patti Smith. – Jeg har lavet coverversioner helt fra "Horses" og altid forsøgt at gøre dem så personlige som muligt. Til gengæld kræver det ofte noget livserfaring at kunne lave en personlig fortolkning af sange, som måske er indspillet af mange andre, men det synes jeg efterhånden også, jeg har fået. Min stemme har også fået mere styrke og flere nuancer med tiden.

Irak-krigen er ikke en krig
Du er ofte politisk i dine sange, og på dit seneste studiealbum, "Trampin'" fra sidste år, langer du hårdt ud efter Bush-administrationen og invasionen i Irak. Hvad er dit syn på indtoget i Irak nu, her to et halvt år efter? De har dog haft et nogenlunde frit parlamentsvalg...?
– Det går absolut ikke bedre, måske tværtimod, siger Patti Smith med eftertryk. – Krigen i Irak er ikke en krig, men en besættelse. Irak kan jo ikke kæmpe tilbage, men er et besat land ligesom Palæstina og den gamle østblok. Og jeg mener, man som kunstner har ret og pligt til at engagere sig politisk, fortsætter Smith, der blandt er kendt for sange "People Have The Power".

Hun fortsætter: – Der er så meget at kæmpe mod. Bush-administrationen, multinationale selskabers forurening, medicinalfirmaers patenter på aids-medicin, for eksempel. Og når turnéen her er slut, er der en fredsmarch i Washington 24. september, som jeg har været med til at arrangere, slutter Smith, inden hun gør sig klar til aftenens koncert.

En koncert, der viser en Smith i topform med både klassiske sange, nyere numre, coverversioner og spontant improviserede digtfremførelser på blandt andet "People Have The Power" og "About A Boy", der tilegnes – ja, selvfølgelig Hans Christian Andersen. Der er noget at glæde sig til i Amager Bio.

Patti Smiths hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA