Emma Acs - Jeg er også glad for Aleister Crowley

Emma Acs - Jeg er også glad for Aleister Crowley

I foråret 2011 udsendte københavnske Emma Acs & the Inbred Family deres debutalbum "Champagne", og siden har bandet haft travlt med at give koncerter i både ind- og udland og promovere pladen, som fik en særdeles velvillig modtagelse af kritikerne. Således også hos GAFFAs Christian Erin-Madsen, som udtrykte et håb om at "hun (Emma Acs, red.) aldrig bliver voksen, og krydser fingre for, at hun kan skabe mere på det her trippede niveau".

Nu har den lovende, 20-årige sangerinde med den karakteristiske stemme og den brede musikhistoriske referenceramme just udsendt en ny musikvideo, som kan ses nedenfor, og samtidig taget en snak med GAFFA i anledning af at hun og bandet netop nu arbejder på en opfølger til sidste års debut.

Sidst vi talte sammen fortalte du, hvordan det første album var frugten af mange løse jamsessions. Har arbejdsprocessen været anderledes denne gang?

– På en måde er det lidt det samme, i den forstand at det igen bare er sjovt at prøve en masse forskellige ting af, bare lege utroligt meget med det. Så det er lidt den samme arbejdsproces, bortset fra at der er forskel på at skrive en plade.....før skrev jeg sange, og så blev det til en plade, fordi det nu pludselig kunne udgives, kunne blive til en plade. Denne her gang skriver jeg et album, og på den måde synes jeg at det er sjovt at arbejde udfra, at man skriver et album og ikke bare skriver en ny sang, og en ny sang, og en ny sang. Det er den eneste forskel for mig, tror jeg. Og så har jeg lært mere. Altså, jeg er mindre begrænset i og med at jeg har lært flere ting, men ellers er det lidt det samme udgangspunkt; det dér med bare at lege med musikken, prøve ting af og have det sjovt i processen.

Det at du nu ved, at du arbejder hen i mod en hel plade, betyder det at du i højere grad tænker i helheder, at der måske i højere grad en sidst er en rød tråd på spil?

– Det gamle album var jo sådan lidt en opsamling af nogle af de sange, jeg havde skrevet fra jeg var 15 til jeg var atten. Altså over flere år, og nogle af dem var ret gamle. Denne gang er der sikkert en rød tråd i og med at jeg har været ældre, når jeg har skrevet dem og har en mere ens måde at skrive musik på end dengang hvor det var nyt for mig at skrive sange. Og så er der også det der med, at man laver en plade som et værk. Men det er svært at sige, hvordan det bliver og om det kommer til at virke som et mere samlet værk. Det er jo bare, hvordan jeg oplever det, og jeg ved ikke hvordan resultatet bliver, fordi vi stadig er inde i en proces og der kan ske tusind ting endnu. Det kan godt være, at alle de ting vi har lavet nu slet ikke kommer med, man ved aldrig. Jeg er bare i gang, og så udvikler det sig hele tiden. Det kan ændre retning hele tiden, men det er sindssygt spændende og sjovt.

Cave og Crowley

Oplever du, at det at du er blevet ældre og at omstændighederne har ændret sig, påvirker din måde at skrive tekster på?

– Jaeh, på sin vis. Jeg ved ikke om, det kun er mig der kan høre det. Men for mig er det nogle andre emner. Jeg skriver om, hvad der nu sker, og der sker nogle andre ting nu end der gjorde for tre år siden. Så på den måde, jo. Men jeg tror stadig, at jeg skriver sange på min egen måde. Jeg skriver sange som jeg plejer, men det er nogle andre emner, der er aktuelle for mig nu...

Og hvad er det for nogle emner?

– Alt muligt. Bare ting, der sker. Det er svært at komme ind på. Det er nemmere, når der er nogle konkrete numre at snakke om.

Du har jo en temmelig vidtfavnende musiksmag, der spænder fra The Beatles og Nico over Joy Divison til Ace of Base. jeg kunne godt tænke mig at spørge, hvem dine litterære forbilleder er...er der nogle favoritter?

– Helt klart. Jeg er blevet meget glad for Arthur Rimbaud. Og jeg er rigtig glad for Brett Easton Ellis, og J. D. Salinger. Jack Kerouac og Allen Ginsberg. John Cooper Clark, som jeg var inde og se i går og har været fan af i mange år. Jeg er også glad for Aleister Crowley. Nick Cave, som forfatter.....alle mulige...

Ja, hans seneste roman var fremragende. Men tilbage tilbage til pladen. Bevæger I jer i nye retninger rent musikalsk?

– Det kan jeg slet ikke sige endnu. Jeg kan slet ikke sige, hvordan det kommer til at lyde. Lige nu prøver vi ting af, men igen: det kan nå at ændre sig hundrede gange.

Er det de samme musikere som sidst?

– Altså, sidst havde vi jo rigtigt mange musikere inde over og der er da nogle af de samme med. Men sidst havde vi for eksempel omkring fem forskellige trommeslagere på pladen, og jeg kan ikke love at de alle sammen er med igen....

Det jeg mente var også lige så meget, om I i højere grad er en fast entitet som band i dag?

Ja, det er vi jo på en måde...men det er ikke sådan at "nu laver vi en plade kun som band", det er stadig i høj grad en åben fest. For mig er det stadig sjovt at hive folk ind, som man lige tænker på ville være fede til nogle bestemte ting. Så der er ikke noget, der er låst fast. Men mit band er selvfølgelig med på pladen.

Så du har sitar med igen?

– Det kan jeg ikke garantere. Men jeg vil heller ikke udelukke det.

Jeg synes, at det fungerede fremragende....

– Jamen jeg er også meget glad for sitar, så det har da helt bestemt høj prioritet. Det er bestemt en ting, som godt kunne forekomme....

Milepæle

En af grundene til at vi taler sammen i dag er jo også, at du er aktuel med en ny video. Prøv at fortælle lidt om den....

– Ja, det er en video, som jeg har filmet på min telefon, når vi har været ude at spille. Jeg har egentlig bare tit filmet, fordi man ofte render rundt og ikke har noget at lave, mens man venter på at skulle spille. Så jeg havde en masse klip, fra Roskilde, fra Berlin og forskellige ting, og så synes jeg egentlig bare at det kunne være hyggeligt at bruge dem til et eller andet. Og så klippede jeg en video sammen og lagde "And So Are You..." (fra debutalbummet, red.) ind over. Lidt som en opsummering af, hvad vi har lavet efter vores udgivelse. For mig er det lidt en mindevideo, på den måde.

Ja, jeg har indtryk af at I har haft travlt efter udgivelsen af debuten, som jo også fik en pæn modtagelse af kritikerne. Prøv at fortælle, hvad tiden er gået med?

– Det gik ret hurtigt efter udgivelsen, og allerede inden udgivelsen var der mange ting...der var mange af de dér milepæle, som man går og håber på og som så pludselig skete lige efter hinanden; vi spillede Spot og Roskilde og spillede for flere tusind i Tivoli som opvarmning for Sort Sol. Og så spillede vi nogle showcases og fik også spillet en del i Berlin. Og vi har spillet en del koncerter; vi har været på to Danmarks-turnéer, samtidig med at der jo også var mange interviews, "Go' Morgen, Danmark" og Awards og alt sådan noget. Der skete mange ting....vi fik pludselig travlt, og det var jo vildt fedt. Vi har oplevet en masse ting.

Jeg hørte faktisk en af de koncerter i Berlin i sommer, på White Trash Fast Food (spillested og restaurant i Prenzlauerberg, red.). Det var lidt hårde odds.....

– Ja, da vi spillede akustisk. Det var nu iøvrigt en underlig aften, udover det, fordi vi skulle dele vores sæt op i to. I forhold til alle de andre koncerter, vi spillede i Berlin som har været klart federe, så var det en lidt underllig koncert. Også i forhold til at vi havde spillet akustisk på 8MM dagen inden, hvor det havde været helt vildt fedt og været noget helt andet. Og hvor jeg i hvert fald selv følte, at det var en rigtig fed koncert, en megafed stemning, et fedt lokale  Der var en anden koncentration og en anden vibe. Og så pludselig at skulle stå som sådan en slags dining- eller underholdningsband på White Trash dagen efter, det var lidt underligt.

Vi var inde på din alsidige musiksmag; er du stødt på nogle nye musikalske bekendtskaber siden sidst?


– Jeg ved ikke, om jeg har opdaget noget nyt musik, som sådan. Altså, jeg har hele tiden været meget inspireret af for eksempel Blur og Panda Bear og sådan nogle nyere navne. Hvad har jeg været inspireret af på det sidste? Jeg synes at jeg hører rigtig meget forskellig musik, også en del ny musik. Jeg tror at jeg bare generelt....jeg kan godt lide at holde øje med hvad der sker i musikverdenen. Lige for tiden tripper jeg sindssygt meget over et lille, L.A.-baseret undergrundsband, der hedder Warm Climate. Og så har jeg hørt rigtig meget Rhythm & Blues igen her på det sidste. Inspirationskilder finder jeg i alt hvad jeg hører, lige fra at sidde og dyrke et enkelt album og trippe over det til at være på en bar og høre et eller andet gammelt hit, hvor man bare tænker: "Nå ja, det der er bare virkelig en popsang der fungerer"....det er meget forskelligt; man kan drage inspirationer fra alle mulige forskellige slags musik, også selvom det slet ikke minder om det, man selv laver.

Galningen griner

Apropos det dér med album, der fungerer som helheder; prøv at nævne en håndfuld af dine yndlingsplader, bare fra hoften....

– Åh, det er svært. Altså lige nu eller generelt, for der er jo stor forskel. Jeg har et virkelig stærkt forhold til Panda Bears "Person Pitch", det er sådan et album jeg hele tiden vender tilbage til, et rigtig gennemført album. Og så.....jamen, det er jo et helt vildt svært spørgsmål; der er så meget god musik og man er i forvejen helt stresset over at man skal nå at høre det hele. Men Syd Barretts "The Madcap Laughs"....Blurs "Leisure" er også et vanvittig godt album, alle Joy Divisions album var gode, så der har jeg slet ikke et yndlingsalbum....Loves "Forever Changes" er også et rigtig godt album. Lige på det seneste har jeg også hørt en del Sleigh Bells....

I kølvandet på dit debutalbum har visse medier også præsenteret dig som et nyt stil-ikon. Tillad mig, i den mere poppede ende, at spørge: Hvem er dine egne stil-ikoner?

– Det må være Wedneday Addams fra "The Addams Family", hun er mit ultimative stilikon. Jeg plejer bare at kigge på hende; jeg drager al min inspiration derfra.

Du har fortalt, at du skrev mange af sangene fra debuten på ukulele. Er det også en metode du bruger denne gang?


– Ja, men jeg spiller lige så meget på guitar, det er sådan lidt i perioder. Men jeg bruger stadig ukulelen: det fede ved en ukulele er, at den er så lille at den er så nem lige at hive fat i.

Hvad sker der ellers i den umiddelbare fremtid for dig og bandet?

– Altså det mest spændende der sker lige foreløbig er, at vi skal varme op for The Brian Jonestown Massacre ved flere af deres koncerter. Det glæder vi os rigtig meget til, for de har også været en inspiration. Det bliver også første gang vi spiller i København i ret lang tid, vi har ikke spillet i København siden oktober. Det bliver rigtig fedt at spille igen. 

Se videoen til "And So Are You" her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA