x

Boganmeldelse: EMP – Livet i et glasperlespil

Boganmeldelse: EMP – Livet i et glasperlespil

Den nu 80-årige Else Marie Pade (EMP) er for mange et ubeskrevet blad, og det er en af grundene til, at denne bog er en kærkommen udgivelse. Den fortæller om et stykke dansk musikhistorie præget af pioner-ånd og international opmærksomhed, som i mange år har været utilgængeligt for den almindelige dansker, og som nu endelig får mulighed for at finde vej til den almene bevidsthed.

Else Marie Pade er en af Danmarks største pionerer inden for elektronisk musik og musique concrète (en stilart, hvor reallyde fra omgivelserne benyttes til at skabe musik). Denne bog fortæller om EMPs liv og virke.

De knap 150 sider er delt op i tre hovedafsnit. I det første og længste, “Med egne ord”, fortæller Else Marie Pade kronologisk om sit liv og sin musikalske karriere. Andet hovedafsnit, “Med egne øjne”, består af tre artikler skrevet af EMP i løbet af hendes virke som komponist samt et uddrag fra en af hendes tekniske journaler. Det sidste hovedafsnit, “Med andres ører”, består af bidrag fra et udvalg mennesker, som har personlige relationer til EMP og/eller har arbejdet med hendes musik, og som her belyser hendes karriere gennem analyser og personlige anekdoter.

Med egne ord
EMP's personlige fortælling, “Med egne ord”, går helt tilbage til barndommen i Århus, hvor hun fødtes i 1924, og hvor hun som et meget sygdomstynget barn udviklede en god fantasi, snart begyndte at associere specifikke ting med specifikke lyde og lærte at spille klaver. Den afslører, hvordan hun i præ-teenage-årene fik smag for jazz og senere oplevede musikkens virkninger på egen krop i gruppen The Blue Star Band. Den dækker også, hvordan hun som 19-årig blev arresteret som modstandskvinde - og som indsat i Frøslevlejren både mødte sin kommende mand og besluttede sig for, at hvis hun overlevede, ville hun beskæftige sig med musik.

Efterkrigstiden bød på ophold på Konservatoriet i København og 2 sønner. Hun beskriver, hvorledes hun fik interesse for musique concrète og efter et møde med stilartens bannerfører, Pierre Schaeffer, lavede Danmarks første musique concrète-værk, “En dag på Dyrehavsbakken”, som blev vist på DR TV i august 1955. Vi får fortalt, hvordan hun fortsatte med at udforske mulighederne inden for både musique concrète og elektronisk musik i de efterfølgende år – blandt andet i flere projekter for DR – og deltog i internationale udstillinger og seminarer med andre hovedfigurer inden for den såkaldte “nye musik”, samt hvordan disse inspirerede hende.

Fortællingen fortsætter helt op til nutiden og afdækker, hvordan der efter en lang, stille periode fra midt i 1970’erne og indtil slutningen af 80’erne - hvor EMP blandt andet vandt en personlig kamp mod krigstraumer tilbage fra 2. verdenskrig - igen opstod interesse for hendes værker, og hvordan hun efter arbejdet med at restaurere optagelserne af kompositionen “7 cirkler” midt i 90’erne igen fik lyst til at komponere.

Fortællingens afslutning byder på EMP's udlægning af mødet med den nye generation af elektroniske musikere i Danmark, der blandt andet resulterede i 2002-udgivelsen af “7 cirkler – 5 remix”, hvor blandt andre Bjørn Svin og Opiate remixede EMPs klassiske værk “7 cirkler” fra 1958. - Et projekt, der af Pade i bogen i øvrigt beskrives som: “…en af de største oplevelser, jeg har haft musikalsk.”

Redaktør Hans Sydow har gjort et godt stykke arbejde med at samle denne livsberetning fra samtaler, han har haft med EMP gennem foråret 2004. Det er en beretning, som både formår at afdække kunstneriske og personlige begivenheder og overvejelser samt det uundgåelige samspil mellem dem - og man får som læser blandt andet indsigt i, at det ikke altid har været lige let for EMP at balancere familielivet og den stærkt brændende musikalske flamme dybt i hendes bryst.

Fortællingens natur gør den meget subjektiv med hvad, der dertil hører af prioriteringer, efterrationaliseringer, og så videre. Dette gør dog også teksten utrolig medrivende, og EMP's entusiasme for musikken er umulig at overse.

Med egne øjne
Dette er også noget, man mærker i bogens andet hovedafsnit, “Med egne øjne”, der består af tekster skrevet af EMP i perioden mellem 1956 og 1962, hvor hun ikke blot var meget aktiv som komponist, men også rejste en del for at følge med i den internationale udvikling inden for elektronisk musik og musique concrète.

Vi får således serveret artiklen “Tonens rumfart tur-retur” om Verdensudstillingen i Bruxelles 1958, den hidtil upublicerede aviskronik “ISCM i Köln” om Verdensmusikdagene i den tyske by i 1960 og manuskriptet “Dagbogsblade fra Darmstadt” om et to-ugers undervisningsforløb afholdt i Darmstadt i 1962, som EMP skrev med henblik på to radioudsendelser, som aldrig blev produceret.

De tre tekster viser EMP som en glimrende formidler og er gennemsyret af hendes entusiasme for musikken. Hun fortæller om lektioner og koncerter i detaljer og er både professionelt kritisk og får plads til personlige anekdoter. Vi får blandt andet at høre om en skandalekoncert involverende John Cage og stykket “Musik for 3 pianoer” samt undervisning ved Karlheinz Stockhausen og Pierre Boulez. Vi får her sat EMP's værker og kunnen i perspektiv og oplever samtidig kvalificerede førstehånds-beskrivelser af datidens nye musik og de komponister, der drev udviklingen.

Til slut i dette hovedafsnit er der uddrag fra en teknisk journal, som EMP holdt under sit arbejde med at lave lydsiden til nogle eventyr for DRs skoleradio i 1956-57. Det er interessant læsning og viser, at EMP's kompositioner involverede masser af pioner-arbejde. Man kan således blandt andet læse sig til, hvordan hun sammen med teknikere i Radiohusets Laboratorie III eksperimenterede sig frem til lydene af spøgelsesstemmer og havfruer ved hjælp af elektroniske hjælpemidler, og hvordan hun frembragte lyden af lyn ved blandt andet at kortslutte en mikrofon.

Med andres ører
Den sidste del af bogen, “Med andres ører”, indeholder 16 korte tekster om EMP's liv og musik skrevet af mennesker, som alle har et forhold til EMP og/eller har arbejdet med hendes musik. Det værende sig alt fra den unge designer Margrethe Odgaard, som fortæller om, hvordan hun har lavet tekstildesign inspireret af EMPs komposition “Illustrationer”, til den svenske komponist, kurator og kunstner Carl Michael von Hausswolffs syv personlige associationer til EMPs “7 cirkler” og et tilbageblik på perioden 1940-45 skrevet af Lis Bomhoff, som var formand for den barak, EMP boede i, i Frøslevlejren.

Dette tredje hovedafsnit omhandler 15 af Else Marie Pades værker, der alle er del af “EMP Volume” – et udvalg af hendes arbejde, der idag findes på Statsbiblioteket i Århus og er tilgængeligt for offentligheden. Det er sjældent, at teksterne er deciderede dybdeborende, men de giver nye indfaldsvinkler til EMP's musik og virker i stort omfang perspektiverende.

Et succesfuldt projekt
Bogen bærer et læservenligt layout, indeholder et interessant billedmateriale og byder læseren indenfor – også selvom man ikke har den store musikteoretiske viden. Det er med til at gøre “EMP – Livet i et glasperlespil” til et gennemgående succesfuldt projekt og et spændende bekendtskab, der forhåbentligt vil bidrage til, at den renæssance Else Marie Pade har oplevet over de sidste år – og som allerede har resulteret i en Steppeulv i 2003 og Statens Kunstfonds livsvarige ydelse i 2004 – vil fortsætte.

For mere information, se Resonance.dk, der står bag udgivelsen af bogen.

Resonance.dk


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA