x

Boganmeldelse: Martin Hall – Den Sidste Romantiker

Boganmeldelse: Martin Hall – Den Sidste Romantiker

Meget kan man sige om Martin Hall, men i dansk kulturliv er han noget helt for sig. Hvor mange andre kan i en alder af 42 år prale af at have udgivet 26 album spændende fra postpunk over pop til avantgarde, foruden begået en række skønlitterære bøger, en selvbiografi, installationskunst, totalteater og meget mere? Nej, vel? Så derfor kom nyheden om, at Martin Hall ville udgive en delvis selvbiografisk roman på hele 700 sider ikke som den helt store overraskelse.

"Den Store Romantiker" følger den navnløse jeg-fortællers liv og udvikling, fra han er 18 år i 1980 og 25 år frem. Fortælleren er forfatter, og hans biografi og kunstneriske virke har tydelige paralleller til den virkelige Halls forfatterkarriere, men som om det ikke var nok, møder fortælleren en åndsfælle, musikeren Nicolas Weber, der hvis leben og værker igen har klare paralleller til den musikalske side af Martin Hall.

Forholdet mellem de to personer er omdrejningspunktet i romanen, og deres oplevelser har som antydet meget tilfælles med den virkelige Halls gøren og laden. Fra eksperimenterende, dystre bøger og plader i startfirserne over stof- og sexorgier, flirten med nyreligiøsitet til mainstreamsucces. Mod slutningen af romanen taber fortælleren dog næsten forbindelsen til Weber, der nærmest går i stå, mens fortælleren først får succes som tekstforfatter for popsangerinden Monica Bergholt, siden som forfatter og efterhånden får mere og mere ro og afklaring over sit ellers utæmmelige kunstnerego, romantikeren i sig.

Dermed er "Den Sidste Romantiker" først og fremmest en dannelsesroman, i den klassiske forstand, hvor helten efter at være blevet kastet ud i en række prøvelser til slut når frem til en form for erkendelse. Samtidig er bogen også et højtopløst snapshot af den danske musik- og kunstnerscene i perioden 1980-2005, mens det øvrige samfund tydeligt kan opfattes i baggrunden. Firsernes generelle knugende stemning af koldkrig og atomkrigsfrygt afløses efterhånden af halvfemsernes kitsch-fetichisme og nærmest religiøse dyrkning af ironien, ligesom de tidlige firseres ubekymrede sexorgier langsomt tæmmes i tragt med udbredelsen af hiv og aids. Alt sammen noget, Hall har et skarpt blik for.

Røg til Hanne Boel
Samtidig byder bogen også på skarpe, men langtfra altid venlige portrætter af koryfæer som Michael Strunge og digteren og anmelderen Poul Borum, der optræder slet skjult under aliaser, og selvom det ikke er pænt at tale ondt om de døde - der ironisk nok faktisk citeres for at rose Hall på bogomslaget - må man sige, at deres ellers høje status på den danske litterære scene nok kan tåle lidt røg. Heller ikke Hanne Boel, der har meget tilfælles med ovennævnte Monica Bergholdt, og som på tre plader arbejdede sammen med Hall, går ram forbi, men hun kan forhåbentlig også klare mosten. Også selvom hun bliver beskyldt for at ligne en mellemting mellem Céline Dion og den gamle bakkesangerinde Cleo.

Alt i alt må "Den Store Romantiker" siges at være en temmelig vellykket bog, som ud over at være en yderst troværdig beskrivelse af en "vred ung mands" modning som menneske og den generation, han repræsenterer, og en til tider hylende morsom satire over det ikke altid for begavede danske musik- og kunstnerliv, også er skrevet med en særdeles veldrejet pen. Hall har et større ordforråd end de fleste andre danske forfattere, og man fornemmer, at hver eneste sætning er blevet vendt, indtil den rummer lige præcis den rigtige kombination af tankemæssig tyngde og elegant lethed. Et enkelt eksempel fra den mere romantiske afdeling: ”Enhver berøring var en hel lille morsekode om behov og overbelastninger, der var i tusindvis af kodede budskaber i hver eneste bevægelse, vi foretog os, og under mig blev gulvbrædderne til drivtømmer på en flod.”

Eneste indvending er, at bogen med sine 700 sider trods alt er en kende lang i spyttet. Ganske vist skal en roman, der forløber over 25 år, have en vis størrelse, men der kunne vist godt blive redigeret yderligere et par hundrede sider ud af det manuskript, der ellers angiveligt har været flere hundrede sider længere end de 705, det er endt med. For til tider er beskrivelserne af for eksempel de to hovedpersoners mange møder i den religiøse bevægelse Omega, for ikke at tale om de mange pladereceptioner, de frekventerer, lige lovlig omstændelige.

Dette forbehold er dog til at leve med, da "Den Sidste Romantiker" sin størrelse taget i betragtning faktisk er ganske hurtigt læst. Den kan bestemt anbefales - ikke mindst, nu vi snart går de lange efterårsaftener i møde.

Martin Hall: "Den Sidste Romantiker", People's Press, 705 sider, pris 399 kroner


Martin Halls hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA