From Sarah: En filosofisk natteravn

From Sarah: En filosofisk natteravn

Den danske trio From Sarah udgav i 2011 debut-ep'en "Notes". I marts i år sendte de debutalbummet "Are We Okay?" på gaden. GAFFA mødte forsanger og sangskriver David Fjelstrup til en snak om pladens udtryk, samt en diskussion om identitet og selvet.

Det er morgen, da jeg banker på David Fjelstrups dør. Døsigt træder jeg indenfor. Jeg trasker lidt rundt og kigger mig omkring, mens David laver kaffe. Jeg lyttede til From Sarahs debutalbum "Are We Okay?" på cyklen på vej hertil. Den på én gang pulserende, fremaddrivende og søvndyssende, dronende tunge lyd har lagt sig som en dyne over mine tanker. Jeg har følelsen af at betragte mig selv og mine omgivelser udefra. David er også træt, men mest fordi han lige er vågnet. Han sætter to kopper espresso på bordet. Jeg fortæller ham om min oplevelse med musikken og han synes at forstå, hvad jeg mener.

"Det kører ligesom i andet gear." David bevæger sine hænder fremad i en glidende bevægelse for at illustrere, hvordan musikken på det nye album "Are We Okay?" bevæger sig. Langsomt. Kontinuerligt. Roligt. "Det er ikke noget vi har aftalt. Det var bare sådan det blev. Vi indspillede det hele om natten over tre uger. Moogie (Johnson, bassist) skulle arbejde på Betty Nansen fra 18-23 og Ask (Bock, trommeslager) skulle i skole, så vi mødtes i studiet fra 23.30-24.00 og arbejdede indtil kl. 5. Det er jo en åndssvag måde at lave plader på. Vi blev helt skøre oven i hovedet. Da vi fik mikset tilbage, var der mange gange, hvor jeg tænkte: Hold da op! Hvem har gjort det? Moogie forklarede mig, at det var mig, der spillede det. Jeg kunne hverken genkende eller huske, hvad der blev spillet." Musikken er altså blevet til i en transcendental tilstand og sådan virker den også på dens tilhørere.

Kan man løbe fra, hvem man er?

Trioen From Sarah består som nævnt ud over David Fjelstrup af Moogie Johnson fra blandt andre Our Broken Garden og Munck/Johnson samt Ask Bock fra Sleep Party People. Konstellationen har ligesom de sene indspilninger påvirket lyden. Lyden er opstået i et krydsfelt mellem tre forskellige musikalske identiteter. "Jeg er en melodidreng. Jeg er så poppet som noget overhovedet kan blive. Moogie vil bare gerne have bas, trommer og vokal. Ask vil have mere og mere, og bliver ved med at lægge ting på. Vi har et interessant spil mellem noget helt nedbarberet fra Moogie. Ask, som vil alt i hele verden. Og mig i midten som den poppede sangsmed".

David forklarer, hvordan hans pop-gen trænger igennem uanset, hvad gruppen gør. "Uanset, hvor beskidt vi gerne vil have det til at være, så bliver det bare pop. Det er lidt mærkeligt, for mine referencer er ikke poppede, og alligevel ender det med at lyde som Justin Timberlake." David forklarer, at det nok også har noget at gøre med, hvad han lyttede til, da han var yngre. "Min introduktion til musik var Sting og Mark Knopfler. Og de spiller virkelig pænt. Det samme gør jeg. Jeg spiller pænt, og kan ikke bare gå op og spille et eller andet smadret. Jeg prøver på ikke at stemme, eller spille bevidst dårligt. Man kan jo ikke løbe fra hvem man er."

At være menneske blandt mennesker

Idéen om et "selv" og spørgsmålet om "identitet" problematiseres på "Are We Okay?". Som David fortæller, handler "Are We Okay?" om det, han kalder for det menneskelige maskespil. "Det bunder i den her gamle Rousseau'ske tankegang om på engang at være fri og i lænker. Tanken er, at vi hele tiden medierer vores udtalelser, vores væremåde, vores udtryk alt efter reaktionen fra omverdenen. Når jeg ser dig, så modulerer jeg mine ord efter din reaktion. Hvis du eksempelvis begynder at se helt underlig ud, så skal jeg nok ændre min adfærd."

David fortsætter med at filosofere lidt over problematikken. "Spørgsmålet er om vi nogensinde, når vi er så sociale som vi er, kan være os selv. Kan man overhovedet tale om et autentisk jeg eller et selv, der agerer selvstændigt og på egne præmisser. Det synes jeg er et interessant spørgsmål i dag, hvor ordet autenticitet er blevet så stort et begreb. Det er som om autenticitet er en værdi i sig selv. Det har jeg svært ved at forlige mig med, når autenticitet i virkeligheden er et pseudo-begreb. Autentisk i forhold til hvad? Hvad er det jeg skal vende tilbage til? Jeg tror at selvet er processuelt. Det er noget som hele tiden konstrueres, som hele tiden knytter an til omgivelserne og menneskerne omkring en."

Det er pudsigt at høre en musiker tale imod autenticitet på denne måde, da musik i manges øjne jo netop handler om at formidle personlige følelser på en ægte og autentisk måde. Så hvis det ikke handler om David, hans personlige erfaringer og følelser, hvad handler det så om? Og hvis der ikke er et selv bag, som har en mening og holdning til ting, bliver det så ikke bare ligegyldigt?

"Det er netop det, som er mit problem med det. Når der opstår en følelse inden i mig, så har jeg utrolig svært ved at legitimere den overfor mig selv. Hvem er det, der føler og hvor struktureret/konstrueret er det, som foregår indeni mig lige nu? Hvis man hele tiden stiller spørgsmålstegn ved det, så bliver det svært at handle på. Det bliver svært at bearbejde, sorg, melankoli. Det bliver svært at forholde sig ægte til glæde, og eksempelvis have det okay med at være glad."

David forklarer at hvis der ikke er noget autentisk selv som føler, og hvis selvet er fuldstændig afhængig af andre mennesker, så bliver det uden værdi. "Jeg synes det sociale er svært, fordi det både reducerer og skaber mig. Jeg kan være socialt akavet i en grad, som du slet ikke kan drømme om. Jeg synes det sociale er pisse svært. Jeg føler mig mindre fri end nogensinde når jeg er sammen med andre mennesker i større sociale kontekster. Det er det jeg taler om med maskespil. Hvornår er vi nogensinde os selv? Det er spørgsmålet – Er vi okay?"

Jeg tager den dronende musik i ørerne og forsvinder ind et sted, hvor jeg ikke behøver tage stilling. Endnu engang distanceres jeg fra mig selv og omverdenen. Efter at have snakket med David forstår jeg bedre, hvorfor musikken har den indvirkning på mig.

Oplev blandt andet From Sarah på fredag den 11. maj på V58 i Aarhus sammen med Pil&Liv og In Memoirs eller tag et lyt her.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA