x

Dagbog fra Wave Gotik Treffen kapitel 3

Dagbog fra Wave Gotik Treffen kapitel 3

I denne weekend fandt den store goth/industrial/med mere-festival Wave Gotik Treffen sted i Leipzig, Tyskland. Fire danske bands er taget af sted og rapporterer hjem. Se flere billeder i GAFFAs gallerisektion

Vi er blevet gamle mænd, der desværre ikke kan sove særligt længe, så vi får kun sovet 4 timer, og står op ganske trætte med tømmermænd. Og p.g.a. ombookninger inden vi tog afsted, skal vi sove på et andet hotel den sidste nat, og bliver alligevel nødt til at få pakket tingene og få tjekket ind det nye sted. Men lidt morgenmad og et par hurtige glas med O.P. Anderson-akvavit får det hele til at se lidt lysere ud!

Vi får tjekket ind på det nye hotel, som ligger lidt mere nordpå. Herefter kører vi til Volkspalast hvor Of The Wand & The Moon og vores svenske rejsemakkere Solblot skal optræde i dag. Volkspalast er en meget smuk bygning fra 1913, med den flotte sal Kuppelhalle - en helt perfekt æstetisk til en Of The Wand & The Moon-koncert!

Efter at have hjulpet med at slæbe udstyr og hvad der nu skal til, ved vi at de næste timer blot vil stå på ventetid og lydprøver for Solblot og OTWATM, så resten af os beslutter os for at tage en taxa ind til Agra-området og besøge markedet endnu engang, få en over tørsten og hænge lidt ud. Volkspalast ligger dog i et temmelig øde område, så først efter en temmelig lang gåtur får vi fat i en taxa.

Back in the…DDR!

På Agra-området er der endnu engang masser at se på, og kølige glas med mjød er nu en dejlig afveksling til det bitre tyske fadøl, som vi har fået så rigeligt af. Mjød holder dog 12% , så at drikke det i så hurtigt tempo som fadøl skal man passe på med. Særligt i denne trykkende hede som har været over Leipzig det meste af tiden. Nu fremstår det måske som om vi er drikfældige. Næ nej. Men på festivaler som disse er det en klar fordel hele tiden at være i tilpas festligt humør, ellers går man helt ned. Mange års erfaring beviser også at man skal variere indtaget af alkohol. På et eller andet tidspunkt sløver fadøllet for meget, og så er det tid til en whisky eller to. Andre tidspunkter er det vodka/Red Bull der passer til situationen. Vores keyboard-mand Jens synes dog ikke at kende til disse huskeråd og hælder bare vilkårligt i sig.

Vi får mødt flere bekendte på området, og hængt ud med lidt forskellige folk. Desværre skal Euzen spille igen kl. 17 – samtidig med Solblot. Da vi fik set Euzen dagen før, men gik glip af Solblot om fredagen, vælger vi at tage en taxa af sted mod Volkspalast igen. Vores kontant-beholdning er dog helt i bund, og der er ingen penge-automater på Agra-området, hvilket er helt uhørt på et så kæmpe område med masser af boder. Vi har lige til en taxa, og chaufføren lover os at køre os forbi en pengeautomat.

Vi bliver derfor sat af et lille stykke fra Volkspalast, og han påstår at der er en automat lige om hjørnet. Vi bliver en anelse skeptiske, da vi mildest talt er sat af i et forladt DDR-fabriks/kontoragtigt område. Og lige om hjørnet er der naturligvis intet spor af en automat. Men stedet er nu ret fascinerende med dets grå og triste spøgelsesagtige bygninger. Vi spekulerer over om der mon sidder en flok glemte Stasi-agenter tilbage derinde og overvåger den store parkeringsplads, som måske er den sidste bastion.

Neofolk og networking


Tilbage på Volkspalast lidt i kl. 17:00 får vi set en strålende Solblot-koncert, og stedet er allerede pænt besøgt. Solblot har Kim, Iver og Niels fra Of The Wand & The Moon med som backing, og Oliver fra det tyske neofolkband Sonne Hagal på percussion såvel som Peter fra østrigske Jännerwein på violin. Deres blanding af Death In June-inspireret neofolk og svensk folkemusik får en virkelig god modtagelse, og den udvidede besætning i dagens anledning fungerer ganske fremragende. Bandet spiller hele deres debutalbum "För Mig Finns Ingen Väg Från Hemmets Dörr", og får solgt rigeligt med cd'er og T-shirts efter koncerten.

Vi bliver hængende på Volkspalast, og hænger ud med venner fra ind- og udland, og får networket særdeles meget med folk fra bands, magasiner og koncertbureauer, primært fra neofolkmiljøet. Thomas Bøjden fra danske Die Weisse Rose dukker naturligvis op, og endnu engang er der en god undskyldning for at få sig en over tørsten med vores gamle ven. Die Weisse Rose turnérer i lighed med Of The Wand & The Moon ret meget rundt omkring i verden, og Bøjden er da også "på hat" med stort set alle fra neofolkmiljøet der har forsamlet sig foran Volkspalast.

Vores keyboard-mand Jens er nu i en så beruset tilstand at han ikke magter at stå på benene mere, og nærmest halvt-sidder/halvt-sover foran Volkspalast. Det fører til alvorlig samtale med de lokale securityfolk, der vil sikre sig at han ikke er til gene for den offentlige sikkerhed. Vores svenske venner i Solblot tilbyder at tage Jens med hjem til hotellet, da de skal hjem med deres udstyr, og derefter vende tilbage til Volkspalast. Så kan Jens jo passende blive lagt i seng på hotellet. Det indvilliger han i.

Imens får vi hørt koncerter med italienske Ain Soph og franske Dérnieré Volonté. Og et sted der i mellem dukker svenskerne op igen i en taxa… med Jens, der tydeligvis har nægtet sengelægningen.

Vi går desværre glip af danske Klutæ som skal spille kl. 21:00 et helt andet sted i byen. Og med taxasituationen herude bliver det nærmest umuligt at komme tilbage til Of The Wand & The Moon senere.

Et fuldt proppet Volkspalast

Imens har der dannet sig en kæmpe kø til Of The Wand & The Moon-koncerten. OTWATM er aftenens hovednavn, og det er ingen hemmelighed at Kim efterhånden har spillet sig op til at være et af de største navne på neofolkscenen, siden debuten "Nighttime Nightrhymes" fra 1999 udkom. Med det nye album "The Lone Descent" har han bredt sig længere fra neofolk-genren, men holder stadig på alle de gamle fans såvel som at nye kommer til. Volkspalast er fuldstændig proppet til bristepunktet denne aften. 2000 mennesker er mødt op for at høre Of The Wand & The Moon, og vi kan sgu ikke undgå at blive lidt stolte af, at hvad der startede med Kim og en akustisk guitar i en lejlighed på Amager nu har udviklet sig til dette.

Vi hænger lidt ud med bandet backstage, og hjælper til med at slæbe udstyr på scenen, få styr på diverse kameraer m.m.

Livemæssigt er Of The Wand & The Moon et 7-m/k stort orkester for tiden, der udover Kim tæller Iver Overgaard (My Beloved), Matthew Moller (The City Kill, Sink Ships), Niels Rønne (Rainscape), Louise Nipper (Alouise), Tim Ellegaard (Parzival) og Louise Wilk-Zehran. Of The Wand & The Moon har jeg efterhånden set som solo, duo, trio og hvad ved jeg, men den 7 mand store besætning er rekord, så vidt jeg husker.

Og man må sige at det er bandets aften. Koncerten er muligvis den bedste Of The Wand & The Moon koncert jeg har set gennem tiden, og jeg har set rigtigt, rigtigt mange i både ind- og udland. Stemningen er i top, og det er tydeligt at folk kender numrene virkelig godt. Det hjælper jo også en hel del på det samlede indtryk. Vi får en dejlig blanding af "The Lone Descent"-numre som "Sunspot", "Absence", "Tear It Apart", "We Are Dust" etc., og numre fra hele bagkataloget som "Lucifer", "My Black Faith", "Hollow Upon Hollow", "Lost In Emptiness", "I Crave For You", og mange flere. Det er dog nærmest umuligt at finde en god plads, da stedet er så proppet at man dårligt kan mase sig frem og tilbage.
Klapsalverne vil ingen ende tage, og ekstranumre bliver der naturligvis også givet.

Herefter samles vi alle backstage til lidt mere øl, med ved 01 tiden må svenskerne og resten af os kapitulere og drage hjem til hotellet.

Næste dag fortsætter festivalen, men det er tide for os at drage hjem. Så en lang og særdeles varm tur i vores lejede minibus tager det meste af dagen, men et stop i en lille landsby på en restaurant med udendørsservering med lækre wienerschnitzler bliver kronen på værket, inden vi endelig når hhv. København og Malmø ud på aftenen!

Tak til alle medvirkende på denne tur for endnu en fantastisk oplevelse!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA