x

Kitty Wu: Brevduer fra verdens metropoler

Kitty Wu: Brevduer fra verdens metropoler

– Det har ikke været det vigtige, hvor vi har været, fortæller sangskriver Robert Lund om de mere eller mindre tilfældige ophold i både Berlin og New York, der kom til at spille en stor rolle for det nye albums udformning.

– Det har været mere vigtigt for mig, at jeg var væk hjemmefra og kom et andet sted hen. Det hænger sammen med en fornemmelse af rastløshed, som prægede os, da vi skulle i gang med dette projekt. Opholdene i Berlin og New York har gjort et stort indtryk på mit liv, og det har selvfølgelig sivet ind i sprækkerne på den her proces, så det kan godt høres på albummet.

Robert Lund fortæller åbenhjertigt om den lange og meget fragmenterede proces, det har været at lave den femte plade med et af Danmarks mest konsekvente og sejlivede rockbands, Kitty Wu. Men selvom målet i lang tid ikke var i sigte, har den sidste del, hvor alt blev samlet i et album, været en slutspurt for bandet, der for anden gang udgiver som trio.

Nu ligger albummet Carrier Pigeons klart og understreger Kitty Wus position som fakkelbærere for den poetiske og melankolske rockstilart, gruppen har været eksponent for i over et årti.

 

Opbrud i Berlin

Det startede med Berlin. Den summende tyske hovedstad bød sig tilfældigvis til, da Robert Lund følte, at han havde mistet fodfæstet og var på et forvirret punkt i sit liv.

– Berlin er meget præget af opbrud, og det er en god by at falde ind i og være tilskuer i. Lige så levende og engagerende og social, som den kan være, lige så ensomme steder kan den være, hvis man bevidst sætter sig selv på sidelinjen. Den indeholder steder, hvor du kan glide i et med muren, hvis det er det, du har brug for. Det var ligesom der jeg var mentalt, da jeg skulle skrive denne plade, fortæller han.

Den fragmenterede proces, der har været udgangspunktet for albummet, gennemsyrer også billeduniverset i videoerne og artworket fra bandet, som Robert Lund står for, artworket dog i samarbejde med Nicolai Bejder. Han har blandt andet dokumenteret sangskrivningen ved hjælp af små kortfilm, der giver et indblik i, hvordan pladen blev skabt.

– Jeg tror, hvis man tager den generelle stemning, som videoerne har, til sig, så vil man fornemme den fortabte og fragmenterede stemning, som i virkeligheden er gået hen og er blevet pladens tema. Den der fornemmelse af at have mistet sit anker og drive rundt og forsøge at finde et eller andet, som føles virkeligt, som man kan holde fast i, forklarer Robert Lund om den poesi, der gennemsyrer både billed- og lydside.

Arbejdet med billedsiden i Kitty Wu er ifølge Robert Lund et udtryk for den ånd, bandet altid har taget udgangspunkt i, og som han også er overbevist om, at det dedikerede publikum kan gennemskue.

– Jeg kan rigtigt godt lide, når billeder og musik understøtter hinanden, og man måske opdager en ny side. Det visuelle er virkelig noget, der interesserer mig. Vi har altid haft sådan en græsrodsånd, og hvis der var noget, som vi selv kunne håndtere, så har vi altid gjort det. Det er noget, der i sin tid startede af nød, men det er efterhånden blevet en ekstra dimension. Selvom det godt kan syne af at være ubetydelige ting, så tror jeg stadig, at det er noget, der skinner igennem for folk, bevidst eller ubevidst, mener han.

 

Storm i New York

Det sluttede i den søvnløse by. Men i første omgang skulle tilfældet igen spille et pus og bidrage til inspirationen og skabelsen af det endelige album for Robert Lund og resten af rocktrioen.

– Jeg har været der ad flere omgange, og den ene af gangene var jeg der sammen med nogle andre, og tilfældigvis blev mit fly aflyst pga. en storm, som det måske fremgår meget løseligt af én af videoerne. Lige pludselig var man fuldstændig alene i byen. Det var en utrolig surrealistisk oplevelse at stå ansigt til ansigt med sig selv, fordi den by er så forbundet med at interagere med andre mennesker og suge andre folks energi til sig. At finde sig selv som tilskuer satte virkelig nogle ting i relief, fortæller Robert Lund.

Oplevelsen af at være alene i millionbyen blev udslagsgivende for skabelsen af temaet på Carrier Pigeons – et billede på hele den fragmenterede proces, der endte med at skabe albummet.

– Det var nogle livstegn fra den forblæste tur fra den ene by til den anden og nogle breve fra mig hjem til bandet og retur igen i vores musikalske proces. Men det slog mig også, at det i virkeligheden er det, vi gør, når vi udgiver plader. Vi har den her samling sange, som vi sidder og bekymrer os over og passer på, og på et tidspunkt så bliver man nødt til at sende dem ud til folk. Så håber man på, at de finder et hjem et sted, og at de finder noget ørenlyd.

Tilfældigvis mødte Robert Lund i New York også den amerikanske mikser John O'Mahony i New York, der tidligere har stået for miksningen af albums for navne som Coldplay og Metric, men også danske Oh Land og Kashmir.

 

Jimi Hendrix som spøgelse

Venskabet med produceren udviklede sig, og inden Robert Lund så sig om, sad han i de legendariske Electric Lady Studios i New York.

– Det var ikke et studie, som vi selv havde valgt. Det var noget, der helt ved et tilfælde landede i skødet på os. Jeg havde aldrig forestillet mig, at vi skulle lave noget som helst arbejde i sådan et mytisk sted. Det havde jeg aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, fortæller han.

John O'Mahony har en mixsuite i de velkendte studier, hvor ånden fra Jimi Hendrix stadig spøger, og hvor klassiske rockplader fra Led Zeppelin og The Rolling Stones er blevet skabt i årenes løb. Det var næppe den værste måde at gøre albummet færdigt på.

– Det sted er så pakket med historie, at man tror det er løgn. Der er så mange gode spøgelser i det hus, og det var bare fuldstændig i tråd med, hvordan vi skulle afslutte processen omkring denne plade. Det var en oplevelse, som jeg ikke ville være foruden. Vi er oven i købet også meget glade for, hvordan pladen er endt ud med at lyde.

Kitty Wu er dog stadig bandet, der går uimponeret til værks på trods af, at studierne emmer af rockhistorie og arbejdet med at producere pladen bliver varetaget af internationale producernavne. Robert Lund forklarer, at man naturligvis skal have respekt for de meget dygtige folk, inklusive bandets mentor og tidligere producer, Rob Ellis, men man ikke skal ligge under for det.

– Man skal faktisk også turde at være respektløs, når man arbejder sammen med dem. Jeg har stor respekt for Rob Ellis, som personligt og musikalsk har betydet rigtig meget for os. Jeg har også stor respekt for det arbejde, som John O'Mahony lavede på denne plade, men vi har forholdsvis meget selvtillid omkring den musik, vi laver, så jeg bliver aldrig ydmyg i forbindelse med de mennesker, men jeg har meget stor respekt for, hvad de kan tilbyde én.

 

At vende tilbage til Amager

Robert Lund har ikke været bange for at tage ud og søge et holdepunkt og genfinde inspirationen. Resten af Kitty Wu er med til at føre hans hånd, når de nye sange bliver skabt og kan umiddelbart finde takten sammen, når bandet samles på Amager.

– Det, som er så fantastisk ved et band som vores, er, at dette er vores femte album og at vi har spillet sammen så længe, og det er vi meget stolte af. Den der investering i tid er egentlig en af de mest sjældne og største investeringer, man kan lave. Det gør, at jeg måske nok har siddet alene et helt andet sted og skrevet nogle sange, men de andre er altid med mig i underbevidstheden, fortæller Robert Lund og kan godt være stolt over Kitty Wus levetid.

Det er ved at være 15 år siden, at bandet blev skabt som en kvartet med en dyster poesi og indadvendt lyd, der fra start markerede gruppens kompromisløse tilgang til musikbranchen. Men Kitty Wus fanskare er lige så konsekvente som bandets lyd og følger stadig trofast med.

– Vi kunne godt være mere beregnende i vores karriere, men det har vi aldrig haft lyst til eller evnet. Men det er også en styrke, for folk ved ligesom, at de får noget som er os på godt og ondt. Sommetider kan vores band godt virke lidt indadvendt, men hvis man tager sig en lille smule tid til at knække koden, så vil man opleve, at vi er et meget inkluderende band, hvilket folk, der har fulgt os, også vil kunne fortælle.

Robert Lund har egentlig ikke noget imod at betegne Kitty Wu som underdogs. Det er en del af jobbet at være eksponenter for en musikstil, der kræver noget af sin lytter.

– Vi er ikke konsekvente for at være konsekvente. Det er ligesom den vej, som det er gået. Det er vigtigt for os, at man ikke udgiver sig for at være noget, som man ikke er. Der ligger noget ægthed bag, for jeg tror altid folk vil kunne gennemskue det, hvis man prøver at fake et udtryk frem. Hvis man prøver at være sig selv hele tiden, så kommer der også en konsekvens og en integritet, som er blevet dyrebar for os, fordi det virker, slutter han.

Se Kitty Wus tredje og sidste videodagbog fra indspilningsprocessen:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA