Et år med Spotify – Vi gør status

Et år med Spotify – Vi gør status

1188 kroner senere. Den 12. oktober i år vil en trofast betalende Spotify Premium-kunde have spenderet præcis 1188 kroner på indspillet musik i det forgangne år, såfremt vedkommende ikke har valgt alternative digitale køb på for eksempel iTunes og Bandcamp eller i pladebutikken. Det betyder samtidig, at Spotify runder et års jubilæet for at have været på det danske marked i 365 dage med 8760 timer til at streame musik i.

Det første år med Spotify som klassens store dreng hos udbuddet af streamingtjenester har betydet, at flere danskere har lært ordet streaming at kende. Det har også betydet, at der har været mange interesser og aktører på spil, der alle sammen har debatteret denne tendens, som blev kickstartet af TDC Play i 2008 og efterfølgende af WiMP i 2010, som de mest betydelige spillere med flere. Spotify lancerede sig i oktober sidste år med stort anlagte partnerskaber som for eksempel NorthSide Festival, Coca Cola, Tivoli – også GAFFA, der har en app på Spotify-tjenesten, og senest med teleselskabet Telia.  

 

Begyndernerver

Vi lærte navnet at kende, og vi downloadede en tjeneste, vi endnu ikke kendte konsekvenserne af – og stadig ikke gør til fulde. Derfor var der også stor polemik omkring musiktjenestens indtog i vores daglige internetforbrug. For hvad får kunstnere, musikselskaber og rettighedshavere i virkeligheden ud af det? Det er fortsat svært at få aktørerne til at tale konkrete tal (om end, noget er kommet frem – en glimrende artikel i fagbladet Musikeren fra september anbefales her), så det udelader vi at begive os i kast med. Dog har der været en række kritiske anskuelser og bemærkninger fra en række musikere som for eksempel Per Vers i juni i år omkring gennemskueligheden af forretningsmodellen på Spotify.

– Det var begyndernerver, fordi at de forskellige aftaler har været lidt uigennemsigtige, og alle har været bange for at træde nogen over tæerne. Man skal forstå den nye teknologi, og man skal dreje sin hjerne fra unit-betaling eller eksemplar-betaling til mikro-aflønning, som på papiret virker absurd, men som i praksis sagtens kan give mening, forklarer Per Vers overfor GAFFA. Han blev oplyst via møder hos DMF, KODA og Spotify, der gav ham en større indsigt.

– Det vigtigste for mig i den forbindelse var at sikre mig, hvordan betalingen er konstrueret. Det er vigtigere for mig, end hvor stor indtægten er lige nu. Det vigtigste er retfærdighed forstået på den måde, at inden jeg gik ind i den her diskussion, vidste jeg ikke, om Spotify udbetaler fem procent af deres omsætning og overskud, eller om de betaler 95 procent. Nu har jeg så fundet ud af, at de betaler 70 procent, og WiMP betaler mellem 75 og 80 procent. Det er retfærdigt set fra mit synspunkt. Det svarer til en old school distributionsaftale. Det er ikke forkert. Det var det vigtigste for mig, så er det bare op til mig at få tilstrækkeligt mange streams. Nu er det der, man kan aflæse sin popularitet, forklarer rapperen.

 

Pragmatisk holdning

Også singleaktuelle Nephew ytrer positive vendinger omkring tendensen, men ønsker ikke at kaste tal på bordet, da gruppen ikke har været pladeaktuelle i Spotifys "fødselsperiode".

– Streamingtjenester betyder en stor grad af frihed for musiklytteren. Det har vi oplevet i Nephew for nylig, da vi udgav vores nye single (Hjertestarter red.). Når Spotify og WiMP er nogle få timer forsinkede – en halv dag måske – i forhold til downloadtjenesterne, så udløser det en mindre mailstorm hos os. Der kan vi mærke en tydelig interesse på de her tjenester fra vores fans, fortæller René Thalund, keyboardspiller i Nephew. Han uddyber:

– Spotify er et velfungerende eksempel på en abonnementsbaseret løsning. Om vi som musikere bliver honoreret rigtigt på sådan en løsning, det er forhandlingsdetaljer. For mig der ændrer det ikke på rigtigheden i, at den slags løsninger findes.

– Indtjeningen på Spotify afhænger af, hvor mange betalende kunder der er. De har valgt en forretningsmodel, hvor man kan få tjenesten gratis mod reklamer og betaling for at slippe for reklamer. Om det er den optimale forretningsmodel set fra en musikers synspunkt, det kan kun tid og erfaringen vise. For mig virker det sådan set fornuftigt nok, men det er klart, at hvis størstedelen af brugerne vælger at være gratister, så afhænger musikerens indtjening måske lige pludselige af Spotifys evne til at sælge reklamer. Der har Per Vers jo ret i, at det kan blive meget uigennemskueligt som musiker at finde ud af, hvilken indtægt det egentlig er, man har en andel af, forklarer Thalund.

– Der vil altid være forskel på brugerens gennemsigtighed og musikerens egen gennemsigtighed. Man kan ikke forlange, at private aktører skal dele deres aftaler med gud og hver mand, men den enkelte bruger ser jo nok helst at hans betaling også når frem til musikerne bag musikken. På den måde kan åbenheden også være en konkurrenceparameter.

 

Mange streams gør forskellen

Pladeselskaberne har også været nogle af de aktører, som for alvor har kunne se fremgangen på bundlinjen. En fremgang, der bliver pointeret hos de to uafhængige pladeselskaber, GAFFAs udsendte har talt med. Playground Music og disco:wax ser begge en markant fremgang i streaming, selvom de dog begge også maner til tålmodighed overfor streamingtjenesterne og det forventelige knæk opad, der blandt andet er set i Sverige. Her stod streaming for 57 procent af den samlede indtægt i 2011. En effekt begge parter forventer vil træde i kraft i Danmark om et-tre år.

Disco:wax' Digital Manager Henrik Fuglesang har været vant til at rydde misforståelser og uretmæssige beskyldninger af vejen, i forbindelse med al den negative omtale tjenesten også har trukket med sig. Men hvad har tjenesten egentlig betydet for et uafhængigt musikselskab, der blandt andet repræsenterer to populære artister på Spotify-fladen som Joey Moe og Kato?

– Det er virkelig med til at styrke vores forretning, at vi får folk til at gå et sted hen og lytte til vores musik, hvor vi får en smule for det. Det er ikke 100 streams, der gør forskellen. Men på den lange bane vil det uden tvivl gøre en forskel for os, og de artister vi repræsenterer. Vi er et label, der primært henvender sig til unge mennesker, og vi er meget glade for Spotify, som vi klart fornemmer, at de unge har taget til sig. Jeg håber, at de får styrket sig så meget, at de – ligesom i Sverige – kan få flere kunder til at betale. Jeg håber også, at finanskrisen snart er ovre, så annoncørerne kan se en fornuft i at reklamere på Spotify. Derudover håber jeg også, at folk vænner sig til, at det er måden at lytte til musik på.

 

Lad tålmodigheden råde

Dermed er Henrik Fuglesang inde på en af Spotifys måske største udfordringer i fremtiden. Noget der – ifølge de selskaber og musikere GAFFA har talt med – skal være med til at etablere en betydeligt større indkomst for både labels og musikere. Brugerne skal betale for deres brug. Dermed står de omtalte 1188 kroner (eller 588 kroner, hvis man vælger den mindste reklamefri løsning) centralt for den succes, der så skal være kilden til den vækst, som de fleste selskaber argumenterer for – om end den vækster i noget sløvere tempo, end hvad forhåbningerne har været. Der er dog generelt en stor optimisme at spore hos samtlige parter – også fra Søren Falk Madsen fra Playground Music:

– Man betaler omkring for eksempel 1200 kroner om året for at have adgang til al musik. Lad os forestille os at halvdelen af Danmarks befolkning gjorde det. Det er voldsomme summer penge, vi snakker om. Hvor mange brugte 1200 kroner om året under cd'ens storhedstid? Det var der ikke mange, der gjorde. Streaming har bestemt potentialet til at blive en rigtig fornuftig forretningsmodel for både artisterne og musikselskaberne, når det rigtigt kommer til at fungere, forklarer Søren Falk Madsen, Head Of Digital & International Labels.

– Jeg synes, at tiden er til at anlægge den positive mine og være optimist på alles vegne. Både musikere og selskaber – og ikke mindst musikforbrugere. Men vi skal lige lade tålmodigheden råde og give streamingtjenesterne et år eller to mere at modnes i, så er mit bedste bud, at det vil se godt ud. Det er i den grad bedre med et marked i udvikling end et stagnerende marked, som vi har været vidne til de sidste ti år. Og det for alle parter. Samtidig er det dog også vigtigt, at vi både på artisternes og selskabernes vegne kan være konstruktivt kritiske overfor streamingtjenesterne for derved at være med til at skabe et så godt produkt for musikforbrugeren som muligt.

Også Per Vers slutter med en lignende forhåbning:

– Jeg glæder mig til, at teknologien kommer et skridt videre med en masse betalende kunder. Så kan vi gå en virkelighed i møde, som ikke kun er baseret på, at man skal være udøvende musiker. Men at man rent faktisk også kan få finansieret sine ting og få en indtægt alene ved den mekaniske afspilning.

 

Fakta om streaming og Spotify:

Spotify har 15 millioner brugere i de 15 lande servicen er tilgængelig. Heraf er der fire millioner betalende abonnenter. Der bliver i gennemsnit tilføjet 20.000 nye sange hver dag, og der er et katalog på godt 18 millioner sange på Spotify, der både findes til mobil og computer.

Indtægterne til pladeselskaberne fra Spotify menes at ligge i omegnen 1,9 øre til 10 ører per stream, alt afhængigt af det enkelte labels aftale med Spotify og afhængigt af, om det er en gratis- eller en premium-bruger, der har foretaget de enkelte lyt, hvor sidstnævnte giver mest. Derudover afregnes der tolv procent af indtægterne fra Spotify til KODA ifølge en P1 Dokumentar fra juni.

For et år siden skulle der omkring 3.000 streams til at ramme streaming-hitlistens top, i dag skal der godt og vel 250.000 streams til.

Der skal i dag 900.000 streams af en single til at opnå en guldplade, mens der skal 15.000 downloads til det samme.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA