x

Teitur: Det er usundt med en kalender

Teitur: Det er usundt med en kalender

Filmen "Everyday Song", der bliver vist som en del af filmfestivalen CPH:DOX søndag den 4. november i Koncerthusets Studie 2, er en stumfilm, Teitur har skabt. Under filmvisningen vil Teitur selv og Netherland Wind Ensemble akkompagnere filmens lydbillede live. Et eksperimenterende projekt som det danske publikum får én chance for at opleve. GAFFA bad Teitur fortælle lidt om, hvordan ideen opstod.

– Det er et ensemble, der hedder Netherland Wind Ensemble, og de er et etableret blæserensemble, der har eksisteret siden 60'erne, og det er de dygtigste hollandske musikere, som har deres sjove orkester ved siden af. Og der har de altid spillet ny musik, og de hørte mig så spille i Holland for et eller to år siden, og så spurgte de mig, om jeg ville skrive noget musik til dem. Og i den forbindelse så, ja jeg vidste ikke rigtig sådan, hvad fanden jeg skulle skrive til det her blæserensemble, men jeg vidste, at jeg gerne ville lave en lang sang. Altså i modsætning til dem, jeg normalt skriver, så skulle det være en riiiigtig langstrakt sang, og så kom jeg frem til, at det kunne være sådan en sang om hverdag. Fuldstændig monotont. Det med at man står op om morgenen og gør de ting, man gør om og om igen og så videre. Og da jeg så gik og tænkte mere og mere på det, tænkte jeg "jeg skal da lave en film til også". Så man bedre kunne komme ind i historien.

Filmen er indspillet i Torshavn og historien er, ifølge Teitur, enormt simpel. Den er delt op i fem dele, og deromkring er solopgangen og solnedgangen, der binder det hele sammen. Teitur kontaktede en af sine venner fra Færøerne, som laver film – Thomas Koba – og fik ham til at lave filmen ud fra de rammer, han gerne ville have.

– Jeg besluttede formen på hele og så sagde jeg til ham, hvor lange sekvenserne skulle være, at morgenen skulle være så lang og så videre. Så han fik lidt at forholde sig til, og så gik vi ud og fandt locations og filmede. Vi startede vel for et halvt års tiden siden, måske lidt mere. Men egentlig er det gået ret hurtigt. Ideen var så udpenslet og klar. Så vi filmede på to-tre dage eller sådan noget. Så det er faktisk gået ufattelig nemt. Men det har selvfølgelig taget lang tid at skrive musikken. Også fordi jeg gerne ville have filmen klar først. For vi akkompagnerer filmen ligesom en stumfilm. Det er det, der er udfordringen. Det er 12 instrumenter, der skal spille til lærredet. Men det skal nok komme til at fungere godt. Første gang vi øver, er i denne uge. Det bliver mega spændende.

Der er kun én skuespiller med i filmen, og vi følger netop hendes hverdag. Men det var ikke helt tilfældigt, hvem der skulle spille med.

– Elin Mouritsen, som er fra Færøerne, er en legendarisk skuespiller. Man har ikke set hende i mange år, så hun er ligesom dukket op igen. Hun har mest lavet teater, men hun har også lavet nogle enkelte filmting. Men det skulle bare være hende. Jeg kan huske hende fra min barndom. Hun lavede teaterstykker, som jeg så med mine forældre og børneradio, som jeg hørte. Hun har været en stor personlighed på Færøerne. Jeg synes, hun har en selvsikkerhed og en nysgerrig udstråling. Hun er et perfekt billede til hverdagen, og jeg forbinder hende med hverdagen i min barndom. Hverdagen bliver tit forbundet med det at være gammel og noget dårligt. Men vi har jo alle sammen en rytme og en hverdag. Teksten er hendes tanker, og hun har formet sangene meget. Hvis det havde været en anden skuespiller, eller hvis der ikke havde været nogen skuespiller, så tror jeg, at sangene havde været meget anderledes.

Teiturs hverdag

Projektet handler altså om hverdagen og dens gentagelser, og derfor er der også hverdagsmomenter i sangen, som eksempelvis ringetoner og alarmer og andre af hverdagens lyde. Ifølge Teitur er det ikke nogen actionfilm, men man kommer derimod virkelig i dybden. Jeg spørger ind til Teiturs egen hverdag, der ikke ligner de fleste andre på Færøernes, eftersom han kun er hjemme fem måneder om året.

– Alle har en hverdag. Mit liv er måske atypisk, fordi jeg rejser meget, men derfor er der jo stadig alle de der ting, som alle holder fast i. Jeg har været på tour siden sidst i august, og før det har jeg skrevet meget af musikken til det her. Nu har jeg haft fri i en uge, og så skal jeg øve og opføre det her. Jeg har ikke lavet så meget, mens jeg har fri. Jeg har set Tintin-tegnefilm med mine venner. Bare hygget mig og nydt det. Jeg har ikke haft en fridag rigtig længe.

Hvad forbinder du med hverdagen?

– En af de ting, som jeg er kommet frem til, det er, at starten skal være rigtig. En generel universel ting. Om du skal lave mad, skrive en sang eller whatever du skal gennemføre, så er starten utrolig vigtig. Og det er det samme i hverdagen. Dagen skal starte rigtigt.

Er du morgenmenneske?

– Altså, jeg kan ikke rigtig bestemme mig. Nogle gange sover jeg længe til klokken 10, og nogle gange står jeg tidligt op. Men tidligt om morgenen det er bare et tidspunkt, man aldrig fortryder. Når man først er kommet op, så fortryder man det ikke. Og jeg kan godt lide at skrive om morgenen. Men jeg kan også godt lide at sidde oppe sent og skrive, og så sover jeg længe. Men jeg kan godt lide, at der sker noget.

Vil du kunne finde dig til rette i et 8-16 job?

– Ja, det tror jeg godt. Hvis jeg lavede noget, jeg kunne lide selvfølgelig. Men generelt synes jeg, det er så ærgerligt, når alt er planlagt. Du ved, det der "hey, lad os mødes og spise sammen om to måneder". Der tror jeg meget mere på en ting ad gangen. Og det er nok noget, jeg har med fra Færøerne. Der er alle gode til at gøre det, man har lyst til, med det samme. Folk er impulsive. Jeg synes, det er usundt med kalender og afhængigheden af den.

Det går vel ikke så godt i takt med at være på tour?

– Nej, det er vel rigtigt. Men det er også derfor, jeg aldrig nogensinde er kommet for sent til koncerter. Alle er sådan "hey vi skal køre nu", og det er noget fucking sludder altså. Vi skal nok nå det hele. We'll be there, we'll play music and people will be happy. (Teitur slår af og til over i engelsk, red.). Det lykkes jo altid alligevel. Jeg har tænkt enormt meget over alt det her med hverdag, og den her sang føles helt rigtig for mig. Jeg har noget på hjerte om emnet.

Teitur fortsætter: – På Færøerne har man enormt meget tid, og samtidig skal vi rykke tiden 30 år tilbage i forhold til Danmark med luksusvarer. Folk går meget mere ind til hinanden og siger hej. Det er ikke så planlagt. Men det er også et sted i sin egen boble. Det er domineret af ældre mennesker på alle måder. De er ligesom provinsbyer, bare et land. Et provinsland. "Sådan har det altid været", og alle passer sig selv. Der er meget, ja altså provinsielt er et så negativt ord, og jeg er selv et provinsielt menneske på en måde, men det er den der måde med, at der skal ikke være alt for højt til loftet. Der er ikke så meget med at planlægge forud. Man er meget egoistisk på en måde og samtidig selvfed på en anden måde.

– Jeg har lagt mærke til det i den by, hvor jeg bor i, at der er en umådelig flot udsigt. It looks really beautiful. Det gør der næsten alle steder på Færøerne, men jeg har ligesom lagt mærke til, at alle tænker "jaja, men jeg har den bedste udsigt". Det har sin egen klang og sin egen tone, og det er ikke noget dårligt. Det er også svært for dem, som kan noget kreativt eller er dygtige til noget, de skrider. Så længe aviser, nyheder, underholdning er adresseret til gamle mennesker, så ændrer det sig ikke. Det handler det fjerde stykke i filmen også om. Der sidder Elin Elin Mouritsen, og spiser midt i det, som er det bedste for hende. Hun får en stor laks og sidder ved et kæmpe bord og sådan. Og sangen til det hedder "No Place For A Young Man". Fordi der er sådan en slags hverdag på Færøerne, så jeg vil påstå, at det jo netop er alles hverdag. Den lidt selvfede måde, man har at gøre tingene på. Alle har det, som om "min måde er bedst".

Nyt album og nyt studie

Så snart Teitur er færdig med dette projekt, er der et nyt på tapetet. – Jeg skal lave mit næste album efter det her, og der er som sådan ikke nogen deadline på det. Men jeg er allerede begyndt på det. Den her tour er gået meget ud på at finde ud af, hvordan jeg skal gøre, og hvilke sange jeg skal skrive og sådan. Jeg har spillet, testet og leget meget med nye sange. Jeg har en rimelig klar idé om, hvordan det bliver. Jeg vil gerne have en masse spændende mennesker inde over. Og så er der kommet et total world-class studio på Færøerne, det har der aldrig været før, så det er mega sejt. Der vil jeg sgu gerne.

"Everyday Song" vises, som nævnt, i forbindelse med filmfestivalen CPH:DOX. En festival, Teitur endnu ikke selv har haft mulighed for at deltage i. – Jeg kender den kun af omdømme og jeg har altid hørt rigtig godt om den. Jeg kan desværre ikke nå at se noget andet på årets festival, for jeg skal videre til Holland og opføre "Everyday Song" dernede seks gange. Vores projekt var ikke lavet til DOX, men de hørte om det, og det passede ind i deres program, og det giver jo god mening. Det kunne ikke have passet bedre. Film og musik er to forskellige ting, men alligevel går det ud på det samme. To sider af samme sag. Man skal udtrykke noget, og så starter det og slutter det, og ved afslutningen skal du have fortalt nogen noget. Det er det samme, om det er en almindelig sang, den her sang eller en film. Men film er jo det ultimative medie, netop til at fortælle historier og gå ind i folks følelser eller fortælle dem noget. Der er musik meget mere abstrakt i forhold til andre kunstformer.

CPH:DOX er også kendt for at vise film i nogle alternative rammer, og "Everyday Song" vises i Koncerthuset i København. Her spillede Teitur i 2010 og jeg spørger ham, hvad han synes om den store sal. – Det er måske den allerbedst lydende sal, jeg kan komme i tanke om. I fucking love it, i'm just happy, you know. For mig er det bare et drømmeprojekt. Jeg får lov at lave det fuldstændig, som jeg vil, og alle er bare så meget med på den, og det er et sjovt arrangement. Nu nyder jeg det bare. Nu skal det bare opføres.

Filmfestivalen CPH:DOX, som præsenterer "Everyday Song" den 4. november i Koncerthusets Studie 2, har eksisteret siden 2003, og den er på kort tid blevet til en af Europas største dokumentarfilmfestivaler. De traditionelle grænser mellem medier og genrer bliver brudt på filmfestivalen, blandt andet med koncertrækken AUDIO:VISUALS, der forsøger at udfordre feltet mellem visuel kunst og livemusik. CPH:DOX finder sted den 1. til 11. november i år.

Der er stadig billetter til Teitur i Koncerthuset, og de kan købes via GAFFA Live.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA