x

Swans: Det nye er det vigtigste – bagkataloget er en fejl

Swans: Det nye er det vigtigste – bagkataloget er en fejl

Fredag den 23. november giver det amerikanske kultband Swans koncert i Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Koncertsal i København.

Swans, med sanger og sangskriver Michael Gira i front, albumdebuterede i 1983 med "Filth" og udgav 10 album, sluttende med "Soundtracks For The Blind" i 1996, inden gruppen gik hver til sit. Musikken på albummene er ofte støjende og brutal, men rummer også mere afdæmpede og skønhedssøgende elementer. Foruden Michael Gira var eneste faste medlem fra 1984 til opløsningen i 1997 sangerinden og keyboardspilleren Jarboe.

Michael Gira helligede sig derpå sit nye band, det knap så tunge Angels Of Light, og sit pladeselskab Young God Records, der ud over plader med Swans og Angels Of Light også har udsendt musik med blandt andre Akron/Family, Devendra Banhart og Lisa Germano.

I 2010 blev Swans gendannet med en ny besætning, uden Jarboe, og udgav albummet "My Father Will Guide Me A Rope Up To The Sky", og i august i år udgav de dobbeltalbummet "The Seer" med gruppens længste sange til dato. Flere numre varer omkring 20 minutter, og titelsangen varer en halv time.

GAFFA ringede til Michael Gira på landevejen for at høre lidt om, hvad vi kan forvente af koncerten fredag.

Hvordan er turnéen gået?

– Den går godt, vi har haft udsolgte koncerter.

I skal spille i Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Koncertsal, hvor der oftest er klassiske koncerter. Hvordan har du det med at spille sådan et sted?

– Det lyder spændende. Vi spiller både på rockklubber og mere klassiske steder. Forleden spillede vi på Koko i London, et gammelt victoriansk teater. Det var meget smukt.

Hvad kan vi forvente af koncerten?

– Koncerten kommer til at vare mindst to timer, og jeg håber, det bliver en tilfredsstillende og dyb oplevelse. Vi spiller tre sange fra vores seneste album "The Seer" og tre helt nye sange, som stadig er under udvikling, og som udvikler sig løbende. Det er sange, som vi planlægger at indspille på vores næste album. Sådan var det også med nogle af sangene på "The Seer": Både titelnummeret, "Avatar" og "The Apostate" opstod ud af livekoncerter.

Koncertarrangøren artFREQ er kendt for at arrangere koncerter med unikke kunstnere på særlige steder. Eksempelvis har de haft det slovenske artrock-band Laibach på Statens Museum for Kunst, en solokoncert med Patti Smith på Østre Gasværks Teater og Diamanda Galás i Marmorkirken. De kalder deres arrangementer "Radical high culture". Synes du, at det prædikat passer på Swans?

– Nej, jeg vil ikke placere vores musik i nogen kasse. Det er bare Swans-musik, og der findes ikke noget som den.

Det er nogle lange numre, I spiller, både på jeres seneste album og live. Hvorfor er det så spændende at spille sange, som varer 20-30 minutter?

– I aftes spillede vi en version af "The Seer", som varede 45 minutter. Der er dog masser af dynamik undervejs, det er ikke bare én lang akkordrundgang. Jeg vil ikke kalde det improvisation, jeg vil snarere sige, at vi skubber til lyden og lader lyden skubbe til os. Vi følger bare den sti, der har mest energi i øjeblikket.

Jeg har kigget på nogle af jeres nyere sætlister, og I spiller én gammel sang, "Coward" fra 1986-albummet "Holy Money". Hvorfor er det lige blevet dén sang, I har kastet jer over?

– Den er elementær og umiddelbar. Det er bare akkorder og lyde og en dyb rytme, og den minder lidt om en gammel bluessang. Den er også anderledes end den indspillede version. Vi ville ikke have, at den skulle lyde som dengang.

Hvorfor spiller I så få ældre numre til jeres koncerter?

– Det mest interessante for os er at spille nye sange, gerne nogle, der ikke er indspillet endnu. Det er der, det vigtige er. Hvis folk vil høre gamle sange, kan de høre vores gamle plader.

Markante gæstevokalister

Jeres seneste album, "The Seer", har nogle markante gæstevokalister. Blandt andet Jarboe, der var det eneste faste medlem af Swans sammen med dig i 80'erne og 90'erne, men ikke var med, da I blev gendannet i 2010. Hun er med på albummet på to numre, men er ikke fast medlem af bandet og heller ikke med live. Hvorfor ikke?

– Det ville ikke fungere med hende som fast medlem af bandet, men det er rart at have hende med på albummet. Det er noget personligt, der gør, at hun ikke ville fungere som fast medlem.

Så er Karen O fra Yeah Yeahs Yeahs gæstevokalist på en sang. Hvordan kom hun med på albummet?

– Jeg havde skrevet en sang, "Song For A Warrior", som var rørende og følsom, og jeg forsøgte at indsynge den, men min stemme var helt forkert. Det var som at høre en gammel mand synge en vuggevise. Vores bassist kendte Karen og foreslog hende og fik mig til at lytte til noget af hendes solomateriale, hvor hun synger med en blid og næsten moderlig stemme, og så syntes jeg, hun ville være perfekt til opgaven.

Der er også Alan Parker og Mimi Sparhawk fra Low, der synger med på åbningsnummeret "Lunacy".

– Jeg har kendt dem i årevis, og jeg elsker deres smukke country-Americana-prærie-gospel-sange, og da jeg skrev sangen "Lunacy", syntes jeg, den passede godt til, at de sang med på den. De skulle ikke synge kor, så deres stemmer ligger på niveau med min.

Vild med von Trier

Hvem kommer egentlig til jeres koncerter i dag? Er det mest gamle fans, der har fulgt jer siden 80'erne, eller er der også kommet nye til?

– De fleste er faktisk nye fans. Der er nogle, der har været med siden 80'erne, men de fleste er unge, og der er især mange kvinder, hvilket er en positiv overraskelse. Vi spiller jo voldsom rockmusik, men den appellerer åbenbart til kvinder.

Hvis nogle af disse nye fans vil udforske jeres store og meget alsidige bagkatalog, er der så nogle plader, du særligt kan anbefale?

– Næh, jeg skammer mig over det hele. Det hele har været en forfærdelig fejl. (Michael Gira giver her udtryk for sin særegne humor – må vi da gå ud fra, red.). Kender du i øvrigt Lars von Trier?

Ja, det gør jeg – altså hans film, jeg kender ham ikke personligt.

– Kan du ikke få ham til at komme til koncerten? Jeg er stor fan af ham. Jeg synes, "Melancholia" er en fantastisk smuk film.

Jeg får arrangørerne til at invitere ham, de kender ham vist godt. Måske skulle I lave et samarbejde? Du kunne skrive musik til hans næste film?

– Ja, det ville jeg elske.

Er du inspireret af hans film?

– Ikke rigtigt. Jeg er altid så involveret i mit eget arbejde, når jeg skaber musik, at jeg ikke kigger efter eksterne kilder.

Jeg kan godt se nogle fællestræk mellem jeres værker. I arbejder begge med alvorlige temaer som jordens undergang, religion, død, kærlighed.

– Ja, måske er der nogle megalomane tilbøjeligheder hos os begge i de værker, vi skaber.

Fremtiden er åben

Hvordan går det egentlig med dit pladeselskab Young God Records, som jo tidligere har udsendt navne som Devendra Banhart og Akron/Family foruden Swans. Jeg læste for nylig et andet interview med dig, hvor du siger, at du fremover ikke vil udgive andet end Swans og selskabets bagkatalog?

– Jeg vil gerne, men det er ikke muligt for mig at udgive nye bands. Der er ikke penge til det, og jeg har ikke tid, når jeg også har Swans. Mange mennesker har besluttet, at de ikke vil bruge penge på musik, og så er det svært at få et pladeselskab til at fungere. Jeg kan løbe den risiko med min egen musik, men jeg kan ikke gøre det med andre kunstnere.

Hvad så med streamingtjenester, hvor folk betaler? Jeg kan se, at en del af jeres plader ligger på Spotify, også det nye album.

– Ja, og så får vi noget, der ligner én cent, hver gang nogen hører vores album. Det er ærlig talt ikke noget, jeg er begejstret for. Kan vi ikke snakke om noget andet?

Ja, hvad er fremtiden for Swans? For to år siden interviewede en af mine kolleger jer i Berlin, hvor du sagde, at Swans ville fortsætte i fem år endnu. Betyder det, at vi har tre år tilbage nu?

– Nej, jeg aner ikke, hvor længe vi vil fortsætte. Men indtil videre fortsætter vi, og vi arbejder også på et nyt album. Men jeg aner ikke, hvornår det kommer.

Køb billetter til koncerten på Billetnet.

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA