x

Reportage fra P3 Guld

Reportage fra P3 Guld

Billede: Mikkel Stenbæk Hansen

Men hvad har P3 Guld overhovedet at byde på i det tætte krat af awardshows, der i forvejen hylder "stjernerne"? Har showet overhovedet en berettigelse?

P3 Guld har slået sig op på at være ”et awardshow, der rykker og samtidig tager musikken alvorligt.” Og netop den betegnelse må siges at være særdeles rammende. Showet udmærker sig ved at være "the missing link" mellem de danske anmelderes meget seriøse (nogle vil sige en kende kedelige) Steppeulv-pris og de hårdtpumpede shows som Danish Music Awards, Nordic Music Awards og Zulu Awards.
P3 Guld har alle årene formået at tage musikken og musikerne seriøst på en befriende uhøjtidelig måde. "Stjernerne" bliver ikke sat op på nogen piedestal, men omgås med en vis jordbundenhed og ironi.

Men alligevel tager showet musikken seriøst på den mest optimale måde: Alle bandene spiller 100 procent live. Flere af de musikere, der tidligere har stået på scenen, har efterfølgende ytret, at det til tider var på et hængende hår, at det hele blev nået – men det blev nået.

I år blev showet for femte og sidste gang - inden det bliver rykket til Ørestaden - afholdt i det gamle radiohus, som på det seneste har boret sig ind i danskernes bevidsthed via dens rolle som kulisse i utallige afsnit af Krøniken. Den gamle, smukke træbeklædte koncertsal gav da også et "touch" af idyl. Men det var vist også det nærmeste, man kunne komme Krøniken-harmoni denne aften.

Inden tv-kameraerne begyndte at rulle, bød DR2’s chefredaktør, Mikael Bertelsen, alle velkommen, og gav koncertsalen et par ord med på vejen. Han kunne fortælle at bygningen blev påbegyndt samme år, som tyskerne indtog Danmark under Anden Verdenskrig. Håndværkerne blev derfor bedt om at give sig rigtig, rigtig god tid, så tyskerne ikke kunne nå at få glæde af salen. Den stod da også først færdig præcis to dage, efter at tyskerne havde trukket tropperne ud af landet og kunne derfor indvies under dansk flag.

Mikael Bertelsen præsenterede desuden en ældre kvinde, ved navn Grethe, som havde været ansat hos DR í 40 år som bestyrer af Radiohuset. Han kunne fortælle, at Grethe i sine yngre dage havde været med i en duo, som på et tidspunkt lå nummer ét med en sang, hvorefter han begyndte at synge den. Et virkeligt underholdende indslag, som for alvor fik sat gang i publikum, inden det hele rullede.

Derefter blev lyset slukket, og Peter Palshøj kom kravlende ind på scenen med en lommelygte, hvor han mødtes med Johan Olsen fra Magtens Korridorer, der iført hanekam, nederdel og resten af bandet fik sparket showet i gang med et medley af ”Picnic På Kastellet” og landeplagen ”Lorteparforhold”.

Efterfølgende var der en god veksling mellem live-musik, prisuddelinger og underholdning, som ud over Peter Palshøjs finurlige indslag bestod af en lille særdeles underholdende og politisk ukorrekt film om drengen med fistelstemmen, som måtte så grueligt meget igennem, inden han nåede til spotlyset sammen med Jonas Bjerre og resten og Mew.

Den første af de seks priser – P3’s gennembrudspris - blev uddelt af Nephew. Den gik fortjent til Bikstok Røgsystem, som må siges at have haft en massiv kometkarriere, der har trukket et røgspor efter sig på den danske musikscene.

P3-lytterhittet gik til Magtens Korridorers ”Lorteparforhold”, som har vist sig at tale direkte til de danske radiolyttere. En højgravid Pernille Rosendahl overrakte P3 Kunstner-prisen til faderen til det kommende kid, bassist Johan Wohlert og resten af Mew. Prisen P3 Eksperimentet – som må siges at have et malplaceret navn, som giver associationer til enkeltstående eksperimenter, mere end til de seriøse kunstnere, der er nomineret – gik til Oh No Ono, som virkelig har skabt røre om sig med deres ep.

Den temmelig useriøse pris Øvelokaleprisen alias Øveren gik til Gesser Gangsterne i Asia Boys. Man kan diskutere, om prisen ikke kunne gå til nogle mere seriøse bud på upcoming bands, som ville få mere ud af den positive opmærksomhed og muligheden for at indspille i et DR-studie. Denne opfordring er nu gået videre.

Den tidligere vinder af P3 Respekten – Thomas Troelsen – overrakte dette års pris til Outlandish. Sidst, men ikke mindst kunne Peter Sommer – med et digt af Klaus Handsome – overrække P3 Prisen til Tina Dickow, som må siges at have fortjent den. Hun har efterhånden kæmpet i mange år og er nu mere end før klar til et større folkeligt gennembrud. Potentialet er der i hvert fald.

P3 Guld viste igen i år, at de er Danmarks bedste awardshow, som dog kunne blive endnu bedre.

P3 Gulds hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA