x

Orbital: Jo, vi spiller skam live

Orbital: Jo, vi spiller skam live

Efter en lang pause er den engelske electronica-duo Orbital tilbage, dels med nyt materiale i form af albummet "Wonky", dels som aktivt koncertnavn. I forbindelse med gruppens besøg i Vega i København i november (læs anmeldelsen af koncerten) blev det til en lille snak med de to Hartnoll-brødre, en snak om comeback, om inspirationskilder og om det at opføre elektronisk musik live.

Ras Bolding: I spiller i København i aften – kan I sige lidt om hvad man kan forvente af koncerten? Vil I fokusere mest på materiale fra det nye album, "Wonky", eller vil I forsøge at dække det meste af jeres karriere?

Orbital: Vi kommer gennem det meste af vores karriere, men med fokus på det nye album. Omkring halvt af hvert, alt sammen mixet sammen til et langt forløb. Vi medbringer også ny videokunstner, så det bliver spændende at se undervejs.

Ras Bolding: Jeg har været på YouTube og set nye Orbital-koncertklip, og begik den fejl at læse brugerkommentarer – det er jo ofte en dårlig idé. Der synes at være en ophedet debat i gang om hvorvidt I spiller musikken live eller ej. Kan I prøve at forklare hvordan I opfører jeres musik til koncerterne, hvordan I bruger udstyret?

Orbital: Den slags folk skulle holde mund, ikke? Men skal man være fair, så kommer det jo an på hvem man er og hvordan man definerer livemusik. Nogle mennesker vil hævde, at vi bare trykker på knapper og ikke spiller live, for vi bruger jo ikke konventionelle instrumenter. Hvis man sammenligner os med jazzmusikere, der spiller på klaver og improviserer, så er det jo ikke det vi gør. Vi laver elektronisk musik, og en del af musikken kan ikke håndspilles. Tag sådan noget som hastige sequencerfigurer…

Ras Bolding: Hvor der tilmed leges med filtre undervejs.

Orbital: Lige netop. Vi sætter tempoet, styrer filtre, den slags. Og vores trommeprogrammeringer er jo heller ikke mulige for noget menneske at spille live. Vi gør lidt som Tangerine Dream gjorde; vi sætter en sequencer i gang, så endnu en og en til, bygger op i lag via diverse analoge synthesizere og trommemaskiner. Flere af dem har ikke presetlyde, så vi laver lydene undervejs, i løbet af koncerten. Vi ved godt hvilke lyde vi er ude efter, men de er jo forskellige fra show til show, udvikler sig i løbet af den enkelte koncert. Med andre ord, vi leger med strukturen i vores numre, med loops. Noget af det er samples fra computere, andet stammer fra de analoge synthesizere.

– Om man så synes at det kvalificerer som at spille live eller ej, det kommer nok an på hvem man er. Det er lidt relativt. Det er en debat, der ofte dukker op, senest omkring Deadmau5. Nogle musikere trykker mest på knapper, nogle spiller mest på deres keyboards. Det er forskellige former for optræden. Det er en liveperformance, hvis det ikke bare er det samme, der sker hver eneste aften, men er det samme slags liveperformance som en jazzkvartet? Nej, det er det ikke.

Ras Bolding: Det er ikke på samme måde en realtime en-til-en-performance, så at sige, men I spiller live med jeres brug af sequencere, lydbehandling undervejs, etc.

Orbital: Ja, og forløbet ændrer sig. Nogle gange spiller vi til festivaler, hvor vi har mindre tid, og så må vi ganske enkelt klemme flere numre ind, gøre dem kortere. Så er vi lidt ligesom indiske ragamusikere, der kigger på hinanden og så, fire sekunder efter, gør de nummeret færdigt på samme tid. Det at vi må gøre den slags peger jo også i retning af liveperformance. Hvis vi bare trykkede på en knap for at sætte det hele i gang, preprogrammeret, så var det jo en anden snak.

Ras Bolding: Pointen er om man gør en reel forskel på scenen som musiker, eller om man bare lader som om.

Orbital: Ja. Og vores instrument er det elektroniske studie. Vi spiller ikke på guitar eller klaver, men elektronisk studie. I dag er elektronisk musik meget udbredt, men engang måtte man jo i England kæmpe for overhovedet at få synthesizeren anerkendt som musikinstrument. I dag er vi nået lidt videre, og så dog alligevel…

Ras Bolding: Det er lidt sjovt, for til trods for at så megen musik i dag produceres elektronisk, med hjælp fra elektroniske instrumenter og hjælpemidler, så er der stadig mange, der ikke aner noget om hvordan det foregår. Men omvendt ser man jo også, at hvis femtenårige i dag vil i gang med at lave musik, så foregår det ofte på laptop, med Reason, FruityLoops, etc. Så jeg tror vi begynder at bevæge os i retning af større forståelse. Men nu vi snakker udstyr – hvad bruger I i dag sammenlignet med dengang i halvfemserne? Hvor meget er nyt, hvor meget er det samme?

Orbital: De gamle analog-synthesizere er ofte de samme. Vi bruger stadig 909, 303. I gamle dage brugte vi Alesis-sequencere, og nu er vi gået over til Ableton på Mac, som vi styrer via specialdesignet software og iPads. Det er mere håndgribeligt på den måde, for vi kan improvisere uden at skulle stå og glo ind i computerskærme.

Ras Bolding: Så I slipper for et væld af undermenuer.

Orbital: Lige netop. Og ellers er det som det plejer at være, bare uden gammeldags sequencere. Dybest set har vi en masse hardware som vi sender ind i mixeren og med masser af effekter. Egentlig et studie-setup.

 

Comback og inspiration

Ras Bolding: Efter det blå album droppede I sådan set Orbital – hvad fik jer til at vende tilbage?

Orbital: En reunion-koncert blev begyndelsen på det. Der var ikke nogen storstilet plan. Vi skulle bare spille den koncert sammen, og det blev så til halvandet år med reunion-koncerter. Så syntes vi, at vi havde brug for ny musik til koncerterne også, så vi begyndte altså at arbejde på ny musik. Sådan blev "Wonky" til.

Ras Bolding: Hvad vil I sige er forskellene på de elektroniske musikscener i dag sammenlignet med dengang I begyndte karrieren med Orbital?

Orbital: Der er mere elektronisk musik i dag. Og det er kommet ned på gadeniveau. Da vi begyndte var instrumenterne først ved at nå ned på et prisniveau, hvor almindelige mennesker kunne være med. Inden da var det kun folk med penge, der for alvor kunne kaste sig over elektronisk musik, medmindre man selv kunne finde ud af at skrue sit udstyr sammen, hvilket nogle jo gjorde. Da de digitale instrumenter kom på markedet faldt de analoge i pris. Mange brugte ganske enkelt ikke de analoge synthesizere længere, så dem kunne vi købe billigt brugt. Også nogle af de digitale maskiner var til at få billigt brugt.

– Dengang kunne man jo risikere at skulle betale 30.000 pund for en sampler, men man kunne også være heldig at finde en brugt til under 2000. Man kunne få 808 og 909 til ingen penge, for alle ville lege med digitaltrommer i stedet dengang. Lige pludselig kunne man høre på f. eks. Detroit-scenen, at her begyndte man at nyde godt af det billige analogudstyr. Stilmæssigt har den elektroniske musik udviklet sig fra tresserne og halvfjerdserne og frem. Der vokser nye grene på træet, såsom dubstep på det seneste. Det er en udvikling, der fortsætter.

Ras Bolding: Ja, og I blev jo oprindeligt store i halvfemserne, som en del af den tids ravescene, men samtidig har jeg altid følt, at I i lige så høj grad relaterede en stor del til halvfjerdsernes proto-electronica, med navne som Tangerine Dream, Klaus Schulze, Kraftwerk, Jean Michel Jarre, måske især pga. jeres heftige brug af sequencer-arpeggio-melodier. Er I enige?

Orbital: De der folk er vores væsentligste inspirationskilder, og senere kom så hele industrialbølgen fra Sheffield og ramte os.

Ras Bolding: Cabaret Voltaire.

Orbital: Ja. Og vi blev også meget glade for Front 242, Nine Inch Nails, og det påvirkede os alt sammen. Og så blev house pludselig stort, mens vi samtidig lidt var på vej i den retning også.

Ras Bolding: Man kan godt høre inspirationen fra industrial og ebm på et nummer som "Satan".

Orbital: Ja, der er den slags inspiration i det. Også fra sådan noget som Big Audio Dynamite, der var tidligt ude med at fusionere rock med hiphop. I dag lyder det måske ikke som noget særligt, men dengang var det radikalt.

Ras Bolding: Så for at svare på spørgsmålet; I er enige.

Orbital: Haha, ja, vi er enige.

 

Lidt britisk humor

Ras Bolding: Sidste spørgsmål – I skal jo på scenen om lidt. I udgav nyt album tidligere på året, I er på turné nu – er Orbital tilbage, og kan I afsløre eventuelle planer for fremtiden?

Orbital: Der er ingen fremtidige planer at afsløre. Det betyder ikke at der ikke er nogle, men at vi ikke kan afsløre dem. Det handler om at vi vil til ikke at spille live, haha.

Ras Bolding: Orbital spiller Minni Vanilli.

Orbital: Haha, ja, lige netop.

Ras Bolding: Det vil jeg ikke glæde mig til.

Orbital: Haha, vi vil også glæde os til at fortryde det. Eller måske vil vi udlicitere opgaven. Så kan andre spille for os. Det er en skam, at Daft Punk fandt på det med hjelmene først, ellers kunne vi have brugt det trick, og så ville ingen kunne se, at det rent faktisk ikke var os, der spillede. Men de er smarte, Daft Punk, med de hjelme, for så kan man jo ikke se at de bliver ældre!

Ras Bolding: Det er faktisk lidt sjovt med Daft Punk og de hjelme, for de er jo blevet kendt for dem, men tilbage i halvfjerdserne var der proto-electrogruppen Space, dem med "Magic Fly", som også optrådte med hjelme og rumdragter, og de var også fra Frankrig. Nogle troede dengang at det var Jean Michel Jarre, der stod bag, for det var samme periode.

Orbital: Var det så ham?

Ras Bolding: Nej, men trommeslageren Joe Hammer har spillet hos både Jarre og Space. Dengang kendte alle med hang til elektronisk musik i Frankrig sikkert hinanden personligt.

Orbital: Haha, ja.

Ras Bolding: Så i Frankrig er traditionen altså rum-motorhjelme, i USA er det øjenæbler som hos The Residents.

Orbital: Og Deadmau5 brugte bare et musehoved.

Ras Bolding: Men hvad er så den engelske masketradition? Death In June?

Orbital: Hvis vi har nogen? Måske Bowie og make-up?

Ras Bolding: Vil I låne lidt læbestift inden I skal på scenen? Måske skal vi slutte her, inden det udvikler sig til Monty Python.

Læs anmeldelsen af koncerten i Vega

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA