x

Northern Winter Beat torsdag med Teitur, MØ med flere

Northern Winter Beat torsdag med Teitur, MØ med flere

Se flere billeder fra festivalen i GAFFAs gallerisektion

Jeg går helst til festival i shorts. På Roskilde Festival skal vi for det meste langt ud på de mørke aftentimer, før jeg overgiver mig, trasker ned til lejren og kaster et par lange jeans om stængerne. I Aalborg holder de festival i 11 graders frost.
Byens spillesteder har i årevis ikke været bange for at eksperimentere. På hver sin måde og med hver sit publikum har Skråen, Studenterhuset, Huset og 1000Fryd lokket både danske og udenlandske navne til byen, inden de for alvor fik et navn i radio og musikskrifter, hvis de overhovedet nåede dertil. Det er med det udgangspunkt, at de fire etablerede spillesteder nu samler kræfterne i den indendørs vinterfestival, Northern Winter Beat.

Godt 30 navne spiller over tre dage, hvor koncerterne primært folder sig ud på de fire spillesteder, men momentvis flytter sig til både et gammelt kloster og en hip natklub. 
Siden den første snak om festivalen løb i efteråret, har det summet i byen med omtrent lige dele nysgerrighed og spænding om musikprogrammet og i det hele taget interessen om arrangementet. Kan man lokke et festivalpublikum uden døre på sneklædte gadehjørner en torsdag aften, hvor termometeret tilmed viser minus 11 grader, og vinden pisker kuldefaktoren endnu nærmere det tænderklaprende?

Jeg starter aftenen på Skråen i Nordkraft, hvor Teitur er programsat. Færingen må betegnes som et af festivalens hovednavne, og der er da også fyldt op i salen, hvor publikum sidder ved langborde med stearinlys. Med sig har Teitur den kvindelige strygerkvartet "Who Killed Bambi?", der supplerer stort set alle koncertens numre. Teitur selv flytter sig lidt rundt mellem klaver, guitar eller på ren vokal og blot bakket op af kvinderne ved sin side. Vi er i den meget stille afdeling. Den mindste hvisken bliver straks nedtysset af andre publikummer, og man hører, når der bliver lagt mønter i baren.

Teitur synger glimrende, og lyden er fin. I mine ører er især starten lige til den lange og lovlig indadvendte side. Det klæder Teitur at løfte stemningen en anelse imellem de smukke, stille numre, og her fungerer de mere charmerende, humoristiske introduktioner perfekt. Igennem fem kvarter understreger Teitur et stensikkert greb om sit brede bagkatalog af melankolske sange og supplerer undervejs med glimt i øjet og legesygt overskud som blandt andet ved en eksperimenterende palindromsang og den ultrakorte, lystige klavervise om hipsterpigen.

Umiddelbart efter Teitur forlader scenen er landsmændene i Orka klar til at tage over. Jeg begiver mig videre, tættere på centrum og det alternative, venstreorienterede spillested 1000Fryd. Igennem 29 år har aktivitetshuset levet sit eget, bemærkelsesværdige musikliv. Oh No Ono øvede her i de tidlige år, og der florerer fortsat historier om Green Day og Nirvana. Green Day spillede her engang – Nirvana nåede aldrig forbi.

I aften står to danske navne på scenen. Get Your Gun er færdige, da jeg når frem, men Mellemblond venter i kulissen. Bandet har på to plader begejstret mange musikkritikere med deres skramlede orkestreringer og fine dansksprogede tekster. Den selvbetitlede ep udkom i 2008 på Nikolaj Nørlunds selskab, Auditorium, og langspilleren "Ude Af Mine Hænder" fulgte året efter. Aftenens sæt består af en blandet samling numre, og bærer også præg af, at nyt materiale er klar til landing inden længe.
Jeg forlader Mellemblond midtvejs gennem koncerten og eftersætter hypen som torsdag aftens sidste koncert. MØ spiller på Studenterhuset.

23-årige Karen Marie Ørsted var ikke kendt andre steder end i beskidte odenseanske afkroge, da hun for år tilbage legede hardcore anarkist i pigepunkduoen Mor. Det seneste år har hun under navnet skabt et elektropoppet univers, hvor hun allerede er kaldt "en dansk Lykke Li", har spillet koncert på Spot Festival, skrevet pladekontrakt på baggrund af to digitale singler og høstet omfattende foromtale i store musikmedier både nationalt og internationalt – herunder var hun senest en del af de danske navne, GAFFAs redaktion anslår bliver store i 2013.

Netop som torsdag bliver til fredag har hun samlet et pænt følge i Studenterhusets store sal og præsenterer et kompakt og koncentreret sæt på en halv times tid med vel seks-syv numre i det hele. Singlerne "Pilgrim" og "Maiden" vækker helt naturligt den største genkendelighed i det korte sæt, hvor musikken har en bismag af indie og hiphop, men hvor den allerede karakteristiske elektropop er gennemgående. To drenge på scenen bakker musikken op med bas og computersamples, men det er uomtvisteligt Karen Marie Ørsted, der med stor energi er centrum for koncerten, hvor hun med stor udstråling hopper og vrider sig igennem samtlige numre.

De særegne videoanimationer, der også opleves i videoerne til det digitalt tilgængelige numre er her projekteret op på et stort bagtæppe og indrammer koncerten i et andet udtryk end det man kunne få hjemme bag computeren eller højtalerne. MØ fik trods den korte omgang vist fine momenter af sit store potentiale, leverede en god koncert og overbeviste om, at hun i hvert fald strutter af selvtillid og lyst til at levere på de store scener. Med de rygstød, hun allerede oplever, og de erfaringer, der utvivlsomt vil følge, kan hun blive rigtig interessant at følge.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA