x

Fallulah: Jeg er gennemsund og lidt kedelig

Fallulah: Jeg er gennemsund og lidt kedelig

Uden at overdrive kan man vist konstatere, at Fallulah havde et brag af en debut, der ramte plet i den hellige treenighed i form af anmeldere, pladekøbere og radiolyttere. Albummet The Black Cat Neighbourhood, og dertil hørende singler gav massiv genklang i befolkningen, blev belønnet med flere priser og hædersbevisninger og ganske sensationelt, var det en Fallulah skæring, der toppede flagskibet P3's årsliste som mest spillede nummer i såvel 2010 og 2011. Lidt af en bedrift af den unge, kvindelige debutant.

Solistens kombination af gangbar, mundret pop og tydelige Balkan- og folk-referencer var en cocktail, der faldt i danskernes smag, og som også ser ud til at agere isbryder for en karriere uden for landets grænser. Kombinationen af en ung piges oplevelser og tanker fra og omkring forstads-Danmark og de østeuropæiske toner og rytmer kom ikke fra fremmede. Fallulah – eller Maria Apetri har tilbragt sin opvækst på Amager og i Jyderup, har en dansk mor og en rumænsk far, hvor sidstnævnte ganske tragisk blev offer for kræft, da Maria kun var ni år gammel. Inden da var han leder af en dansetrup, og trods hans tidlige bortgang nåede han at sætte et afgørende præg på sin unge datter, en ånd og kulturarv hun senere har forvaltet som danser og på stærkt personligt vis på debutalbummet.

– Jeg var utroligt tæt på min far og havde en nærmest overnaturlig oplevelse i forbindelse med hans død. Han havde haft kræft i over et halvt år, og så en nat vågnede jeg med vanvittige stærke og umiddelbart uforklarlige smerter, der kom helt ude af den blå luft. Dagen efter døde han. Men livet går videre, jeg var kun ni år gammel, og børn har et utroligt overlevelsesinstinkt. Det havde jeg også, selvom savnet af ham har været som lidt af et hul i min opvækst. Jeg begyndte først at bearbejde min sorg lang tid efter, og her har sangskrivningen været et vigtigt redskab.

Pinligt i folkedragt
Selvom man levende kan forestille sig, hvor stolt faren ville have været over datterens meritter i dag, ikke mindst videreførelsen af hans egen passion og kulturelle rødder, fortæller sangerinden med et lille smil, at det i sin tid ikke kun var toppen af poppen at være fars pige.

– Vi boede sådan nærmest i et rumænsk hjem i Danmark. Og når man var purung skolepige, var det vigtigste for alt i verden ikke at skille sig ud, og så var det rimelig pinligt, når ens forælde klædte sig ud i dragter og kastede sig ud i folkedans. Men i dag er jeg rigtig glad for den ballast, jeg har fået med hjemmefra, og har den oplevelse, at rumænerne værner om deres kultur på en anden måde, end vi gør herhjemme. Det, jeg mest har kastet mig over af det danske, har været vores kulinariske traditioner, og jeg er nok selv blevet lidt af en "wannabe" gastronom.

Undervurder aldrig lytteren
Meget præcis tre år efter debuten er Fallulah nu klar med opfølgeren, der har fået titlen Escapism. Man tager ikke fejl af, hvem man har med at gøre, men de østeuropæiske rødder er tonet noget ned i forhold til et mere drømmende og filmisk udtryk, hvilket offentlighedens første smagsprøve på var singleforløberen Superfishyality, der var Ugens Uundgåelige på P3 i efteråret 2012.

– Måske ikke det mest oplagte singlevalg – der er tre rytmeskift undervejs, men jeg er rigtig glad for forløbet. Og så tror jeg, at man skal passe meget på at undervurdere sine lyttere, min erfaring er, at folk godt kan lide at blive overrasket og udfordret. Sangen er en slags nutidskommentar om, hvordan jeg og mange andre oplever verden, hvilket går igen på mange af sangene. Det handler blandt andet om at bedøve ensomhed med fjernsyn og andre afledningsmekanismer, hvilket også ligger i albumtitlen. Jeg er selv lidt af en drømmer og har i perioder brug for at flygte fra virkeligheden, hvilket kan være gennem tv-skærmen eller i bøgernes verden.

Taler vi også om det hårde liv?

– Nej, vi er ikke ude i stoffer eller anden form for misbrug. Jeg er nok gennemsund og lidt kedelig.
 
"Jeg tænker som en mand"
Det første er sikkert rigtigt, hvor udsagn nummer to er mere tvivlsomt. Denne skribent følte sig såvel godt underholdt som beriget med stof til eftertanke efter en længere seance med den fascinerende artist på pladeselskabets kontor. Trods hendes smukke ydre, milde væsen og feminine charme er hun ikke en af de kvinder, der går tolv af på dusinet.

– Jeg tænker som en mand på mange måder. Jeg er elendig til at multitaske, og jeg har det helt klart bedst med at fokusere på en ting af gangen og så gå i dybden. Og i lang tid har fokus været på det, der nu foreligger som mit andet album, Escapism. Selvfølgelig har der været uro og præstationsangst forbundet med arbejdet undervejs, da der jo er noget at leve op til. Men jeg har nydt at fordybe mig i musikken og ikke mindst i ordene, som altid er det, jeg selv lægger mærke til først, når jeg hører musik. Jeg har givet mig god tid, og har efter bedste evne forsøgt at udtrykke, hvordan jeg ser og oplever verden fra mit perspektiv, der hvor jeg står i dag.

– Jeg har værnet om at bevare en form for naivitet, og så har det været helt afgørende at trække mig tilbage fra det store mediecirkus og leve et helt almindeligt liv i en længere periode, ellers føler jeg ikke, at jeg ville have haft noget at skrive om. Jeg suger til mig fra verden omkring mig, jeg har altid været dybt fascineret af at studere mennesker, og så er jeg i besiddelse af en fotografisk hukommelse, hvilket er en kæmpe fordel i relation til at bearbejde indtryk i en kunstnerisk ramme. Men grundlæggende er alt, hvad jeg laver, lystbetonet; jeg betragter ikke det at skrive sange som et arbejde. Og heldigvis har jeg en masse energi, selvom jeg også har min dovne side.

Kan selv
Fallulah er gennem nogle år kæreste med sangskriveren Thomas Holm, men trods parforhold kan hun godt lide at klare sig på egen hånd.
– Som det er nu, har jeg ingen manager, og jeg kan godt lide at rejse alene, og har det grundlæggende godt alene i mit eget selskab. Jeg er også selv meget "in charge" i forhold til at skrive, udvikle og producere min egen musik, selvom René Cambony fra pladeselskabet har været – og er – en meget vigtig samarbejdspartner og supervisor.

Det er han blandt andet i forhold til at "breake" Fallulah i det store udland. Hun er i skrivende stund i New York for at sondere terrænet og skal senere spille på SXSW i Austin, Texas, og har tidligere gjort sig vigtige erfaringer i England.

– Det er en meget anderledes situation derovre. Blandt andet er det helt almindeligt, at artister lyver sig yngre, end de er, i pressen, så jeg har oplevet at fremstå som en af de ældre, selvom jeg rent faktisk var yngre end dem, jeg står over for. Hele den fanatiske dyrkelse af ungdom siger mig ikke noget, jeg er glad for at få erfaring og blive ældre. Men at pressen fungerer sådan er en del af gamet, og selvom jeg har det godt i Danmark, har jeg lysten, energien og motivationen til at satse på det store udland, og det helt store spørgsmål er, om det nye album bliver udgivet i USA. Jeg har ikke nået halvdelen af, hvad jeg gerne vil opnå. Jeg drømmer stort.

Escapism udkommer den 4. februar, og Fallulah kan opleves live ved enkelte koncerter i Danmark i marts måned.

Læs anmeldelsen af Escapism i GAFFAs anmeldelsessektion.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA