x

Schultz And Forever: Impulsiv og intens folk

Schultz And Forever: Impulsiv og intens folk

Der sidder en skikkelse på en trappe en vinteraften og venter. Det eneste, der træder ud af silhuetten er gløden fra cigaretten, der bliver inhaleret med korte mellemrum. Han er pakket ind i mørke, men i det sekund at denne skribents forespørgsel: "Jonathan?" lyder, opstår et stort smil på ansigtet af den unge musiker Jonathan Schultz' ansigt. Vi er begge før tid på caféen i København, hvor vi møder hinanden. En længere tur for manden med en voldsomt karakteristisk vokal, der bor hos sine forældre i Vallø på Sjælland, hvor han går på sit tredje og sidste år på gymnasium.

Den 28. januar udkom hans anden – den første officielle – men anden udgivelse. Den første "Odd Stories" bestod af tre smukke sange, og blev indspillet under et gevaldigt tidspres op til Spot Festivals ansøgningsfrist sidste år. Den anden, "Celiné", under en intens uge i Paris. En skulkeuge der blev transformeret til kunstnerisk afbræk for at finde ro til at færdiggøre den første officielle ep, der er ude på franske Cracki Records, og som bliver udgivet i Danmark, Frankrig og USA med flere.

Fremtidsplaner
Jonathans Schultz intense, smånasale og meget genkendelige vokal vandt ham hurtigt et publikum, og han har blandt andet haft nummeret "Falling" på 1. pladsen af Det Elektriske Barometer på P3. Han har turneret en del i udlandet allerede, som han ytrer er en af de store ønsker. Her følger GAFFAs snak med det unge talent:

Hvornår startede du Schultz And Forever?

– Jeg indspillede en ep sammen med nogle venner sidste vinter – november 2011. Der havde jeg nogle venner ovre i tre dage, og så syntes jeg bare, at det skulle have et navn. Derefter begyndte jeg at spille shows, og så flaskede tingene sig hurtigt.

– Det var fordi, jeg havde fået en manager, og han sagde til mig: Jonathan – der er Spot-ansøgning om en uge. Vi skrev en opgave der, så vi indspillede det i weekenden, som var lige op til Spot Festival-ansøgningen. Vi indspillede tre sange på tre dage, og så afleverede vi en ansøgning dagen før. Det var meget kort proces. Det var primært one-takes, og det var en virkelig hyggelig indspilning. Jeg lavede pandekager og kaffe, og så inviterede jeg min gode ven Jakob Højgaard og Rasmus Krogh fra mit gymnasium. Jeg havde indspillet mange grundspor – næsten det hele, men der var nogle ting, som de kunne spille frit til.

Hvad med Spot Festival  – hvad er der sket siden?

– Lige efter koncerten var der meget udenlandsk interesse. Det var virkelig fedt, for det er det, jeg vil. Jeg vil rigtig gerne til USA rigtig hurtigt og lave en plade der. Nu er jeg blevet signet på et fransk pladeselskab (Cracki Records red.), som også hørte mig på Spot. De udgiver den også i USA, men det er også meget tidligt. Interessen efter Spot gav mig lyst til at blive ved, fordi folk åbenbart godt kunne lide det, jeg laver. Der kom også en kontrakt med Playground her for et par dage siden, og de distribuerer min kommende plade. Der er sket en del siden Spot.

Havde du mødt Cracki Records før?

– De havde skrevet inden Spot. Hvor de havde opdaget min ep på Bandcamp. De var inde at høre en af vores øvere. De kunne godt lide det. De hørte nogle koncerter på Distortion og Spot, og så stillede de et studie til rådighed i Paris.

Var der andre?

– Der var nogle små danske pladeselskaber, som også gerne ville. Og det var også det, jeg gerne ville til at starte med. Jeg kan bare mærke, at jo mere interesse der kommer fra folk, jo mere havde jeg lyst til at prøve noget større. Jeg er meget ambitiøs med det, jeg laver. Jeg vil rigtig gerne have en plade så bredt ud som overhovedet muligt. Det er meget ambitiøst at sige, at jeg godt kunne tænke mig at komme til USA, men det er også fordi, at jeg bestemt ikke føler, at USA er mit sidste stop.

ADHD, Nutella og inspirerende omgivelser

Var det situationen der faciliterede numrene eller omvendt, da du indspillede i Paris?

– Jeg havde nogle skitser og idéer, men det var helt klart i Paris, at de blev færdiggjort. Jeg var der i en uge, og det var i de sidste tre dage, jeg indspillede. Jeg boede i en lejlighed i Paris, hvor jeg skrev sange hele tiden, og det var også der, jeg skrev teksterne. Det er bestemt en fransk plade. Den blev færdig i Paris, men udtrykket kom først for alvor til udtryk i de sidste tre dage i studiet i Paris – ligesom på den første ep. Jeg indspillede fem sange. Paris var der, at pladen blev lavet færdig, og jeg stillede mig tilfreds med det.

– Det var en times kørsel udenfor Paris hos en producer, der havde ADHD. Han røg en ti-femten joints om dagen. Han boede i et kæmpe hus, som havde arvet af sin far. Han var 27 år, og han boede bare alene ude i den skov. Langt væk. Vi stod tidligt op, og så indspillede vi hele dagen. Efter at have indspillet hele dagen sad vi om aftenen og røg lidt med på hans tocifrede antal joints. Vi hørte rigtig meget R. Kelly på den tur, og det var virkelig essensen. Det var fantastisk – og så spiste også rigtig meget Nutella.

En plade inspireret af Paris

Hvad handler "Céline" om for dig?

– Specielt de to numre – "Sociopathic Youth" og "Two Flowers" – handlede om Paris, og det var med de omgivelser i tankerne. Unge mennesker, der boede i Paris. Specielt lige efter en koncert, hvor der var en rigtig sød pige. Hun var kæreste med en af pladeselskabsejerne, men jeg nåede alligevel at få et lille crush på hende. "Two Flowers" var om hende. "Sociopathic Youth" var de tanker, jeg havde i Paris – og i Danmark for den sags skyld. I Paris blev alle de tanker, jeg har haft samlet til en plade.

Der er et par ret dunkle titler som "Sociopathic Youth", "Death Rain", "Obscured"  undervejs – hvilken sindstilstand var du i, da numrene tog form?

– Mine sange og historierne deri er lidt dystre. Det inspirerer mig. Men jeg ved ikke, hvordan den næste plade bliver. Det kan være, at det bliver en virkelig glad plade. Det første nummer, "Au Fait", handler om at være informeret og opdateret med det nyeste. Jeg skrev det med en ironisk distance. Jeg var i Paris i skoletiden, så jeg følte, at jeg gik glip af en helt masse i forhold til undervisningen, og det gjorde jeg også. Jeg fik en advarsel, fordi jeg fik så meget fravær. Den var meget inspireret af det, men det er også en af dem, der er mindre dystre sammenlignet med de andre, som har nogle mere dystre historier.

"Jeg er et sløvt og distræt menneske"

Du har indspillet dit materiale på ret kort tid. Hvad er det, det impulsive giver dig? Mange skal jo vende og dreje produktionerne i lang tid, før de kommer videre.

– Jeg har haft ret travlt op til indspilningerne af begge ep'er. I Paris havde jeg kun tre dage i studiet, før jeg skulle tilbage i skole. Jeg havde også kun tre dage på den første ep, fordi jeg skulle aflevere en ansøgning til Spot dagen efter, det sidste nummer blev indspillet. Men den metode gør, at jeg får det gjort. Jeg er et meget sløvt og distræt menneske, så jeg får ikke tingene gjort, hvis ikke jeg har en tidsplan, og hvis det ikke er meget stramt.

– På samme måde tror jeg også, at det er sådan, jeg vil gøre fremover, selvom jeg ikke har så travlt med en fuldlængde. I Paris gjorde jeg tingene, mens jeg indspillede. Det var for at have den magi, der kan opstå ved det umiddelbare. Det var impulsivt. Den samme følelse, som da jeg skrev sangen, kommer til udtryk på pladen - den første energi.

Hvordan hænger albummet sammen for dig?

– Pladen har ikke et tema, for hver sang har en helt forskellig historie. Det første Francois sagde – ham er er kærester med Céline (titlen på den nye ep red.) – var, at den lyder fransk. Jeg ved godt, at hver sang har en forskellig historie, og der er ikke noget samlet tema på de fem sange. Det er kærlighed på én sang og alle mulige andre ting på de andre sange. Alligevel er der en samlet lyd.

Fuldlængde i udsigt

Hvordan har du det, når du sidder og kigger på det resultat, der er kommet ud af "Céline"?

– Jeg lagde meget energi i den plade. Jeg vil kigge på min plade og være stolt og glad. Jeg vil være ligeglad med, hvad folk tænker. Jeg er stolt af den. Jeg glæder mig meget til at sætte den på og høre det hele igen.

Hvad er dine egne ambitioner med Schultz And Forever?

– Der kommer en fuldlængde i år – det vil jeg i hvert fald meget gerne. Der vil jeg også gerne have lidt mere tid. Jeg vil mere til udlandet. Jeg skal til Paris igen til februar. Jeg vil gerne have den så langt ud, som overhovedet muligt. Spille en masse shows og så håbe på det bedste. Der sker mange fede ting. Jeg håber på at komme en masse til Paris, for det er en dejlig by, og Frankrig er et dejligt land.

Hvad vil du gerne lave, når du er færdig med gymnasiet?

– I den sidste uges tid har jeg faktisk overvejet at flytte til Paris efter gymnasiet. Jeg vil også meget gerne til København, men ellers vil jeg gerne læse filosofi på universitetet på et tidspunkt. Jeg ved dog heller ikke helt hvornår, for der er heller ikke så mange jobmuligheder. Haha.

HVEM?
Jonathan Schultz, 18 år

HVAD?
– Jeg vil egentlig gerne kalde det eksperimental folk, for jeg ved ikke, hvordan min fuldlængde bliver lige nu. Jeg ved ikke, om det er fordi, at jeg er ung, og hele tiden har lyst til at søge efter nye genrer. Jeg hører hele tiden ny musik. Når jeg hører en god smadret plade, så får jeg også lyst til at lave en smadret plade. Derfor ved jeg ikke, hvad jeg laver næste gang. Det kan godt være, at det kommer til at skeje helt ud, men lige nu er den bedste beskrivelse nok folk.

HVOR?
– Valløe, Sjælland. Det er et dejligt sted. Der er meget stille, og jeg kan godt lide ro. Det kommer også til udtryk i min musik, fordi jeg føler mig meget inspireret af ro. Det synes jeg også man kunne mærke – især på den første ep, jeg lavede ("Odd Stories" red.). Der var ikke mange instrumenter på. Det var det, jeg følte den vinter sidste år – derfor er den meget stille. Man kan ikke undgå at blive inspireret til at lave musik, når man bor der.



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA