x

Hard-Fi – Fra socialkontor til stjernestatus

Hard-Fi – Fra socialkontor til stjernestatus

Efter en håndfuld år på bistandshjælp og med kriminalitet som sidste udvej er det endelig lykkedes for den 29-årige Richard Archer at bryde ud af den lille døde forstadsby Staines, der nok er bedst kendt for også at have huset wannabe-gangsteren Ali G (alias komikeren Sacha Baron Cohen).

I front for de ærkebritiske Hard-Fi er Archer i hjemlandet blevet udråbt som en af frontløberne for genfødslen af ska-rocken. En dansabel genre, der blander punk, reggae og rock. Tekstmæssigt er vægten lagt på socialrealisme, og det er da også svært at øjne meget glamour hos navne som Pete Doherty, Arctic Monkeys, The Ordinary Boys og The Dead 60’s der ligesom Hard-Fi også flittigt har spillet The Clash- og The Specials-pladerne i øvelokalet. Opvæksten i satellitbyen gav fra barnsben Archer en udlængsel, eller som han selv forklarer:

– Jeg har altid ville se verden, og den eneste anden måde, jeg havde mulighed for det, var ved at melde mig til militæret, men jeg kan ikke finde ud af at stå tidligt op om morgenen, så der var kun ét valg for mig, og det var musikken. Vi er meget ambitiøse, og vi vil være store og respekterede i hele verden.

Er I så tilfredse med den succes, I pt. har opnået?
– Det ville være underligt ikke at være det; sidste år havde vi ikke engang råd til benzin, så vi kunne komme hjem efter en koncert. Og nu ligger vores album nummer 1 i England, vi har en top ti-single, vi har udsolgte turneer, har spillet opvarmningstjanser for Green Day foran 100.000 mennesker, vi fik gendannet The Specials for at spille deres gamle hit Ghost Town sammen med os, og så har folk som Paul Weller, Mick Jones, Rick Rubin, Roger Daltry og Damon Albarn sagt, at de er fans af os. Det har været et vanvittigt år, men jeg tror stadig ikke, at det bliver lige så vildt som 2006. Vi er først lige begyndt. Vi har hele tiden set os selv som et folkets band, og nu er det resten af verdens tur.

Er der ikke en fare for, at jeres musik simpelthen er for britisk til at slå igennem i resten af verden?
– Indtil videre har folk i Amerika taget godt imod os. Vi har ikke et handicap, selvom vores musik lyder meget britisk, for der er småkedelige byer som Staines i hele verden og folk, der vil bryde væk derfra og ikke ende med at få 2,4 børn og få et hus på samme vej som deres forældre. Den slags satellitbyer kan folk identificere sig med overalt, også i Danmark.

Grøntsagen kylling
Nu hvor du så endelig er ude at rejse og se verden, hvad skuffer dig så mest?
– Lige nu er vi jo i Amerika, så jeg må svare maden. Det er umuligt at spise sundt, og her i USA tror de, at kylling er en grøntsag.

Hvor længe var du på bistandshjælp hjemme i Staines?
– Sammenlagt i cirka tre år. Jeg søgte job, hvor jeg kunne tjene nok penge til at holde fri i nogen tid, hvor jeg så kunne fokusere på min musik. Jeg fortalte bistandskontoret, at jeg ville være lydmand, for siger man, at man i virkeligheden vil være musiker, så beder de bare én om at skride, men sound engineer lød godt i deres ører, fordi det indeholder ordet engineer (ingeniør, red). Da min karriere begyndte at tage form, tog jeg ned til bistandskontoret med en æske kager til de ansatte, for man ved jo aldrig, om man på et tidspunkt er nødt til at vende tilbage.

Hvad er det værste job, du har haft?
– Det var nær Heathrow lufthavn i et firma, der leverer mad til luftselskaberne. Jeg stod i et trug med et desinficerende middel og skrællede løg og kartofler, og når man kom hjem, stank man langt væk af løg. Det var et temmelig usselt arbejde, men jeg tjente til min første guitar på den måde. Jeg har også engang haft et arbejde, hvor jeg var klædt ud som pirat, hvilket ikke var det bedste job at have, når man er 17 år og gerne vil have fat i nogle piger.

Piger og andet godtfolk kan opleve Hard-Fi i civiliseret påklædning på Loppen i København den 18. februar. Danske Marvellous er support.

Hard-Fis hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA