x

Debatindlæg: Kanonkritik med løst krudt

Debatindlæg: Kanonkritik med løst krudt

Billede: Einar vid Neyst

Jeg noterer mig, at Peter Ingemann på vegne af ”Det dårlige selskab og omegn” i GAFFA februar 2006 side 7 harcelerer over den kulturministerielle kanon, hvori både Gasolin’ og Kim Larsen naturligt indgår. Og at han undrer sig over, at hverken Larsen eller Gasolin’ kunne sige nej til at blive kanoniseret. Det er en sær, centraliserende tankegang.

Det, ministeriet i respekt for ophavsretten, spurgte om tilladelse til, var at bringe et billede af d’herrer i en officiel sammenhæng. Det sagde de nej til, og fred med det, men selvfølgelig må de ”finde sig i”, at nogen synes deres værker er så vigtige, at de bliver anbefalet som inspirerende udtryk for dansk musik. Forestiller Ingemann & co. sig mon også, at de skal bestemme, hvem der skal anmelde deres værker og hvordan?

Jeg skal ikke blande mig i de politiske overvejelser over ikke ville være med i kulturkanonen, men blot undre mig over, at man den ene dag frabeder sig at få det, man åbenbart ser som en konservativ blåstempling, for så den næste dag glad og gerne at søge og modtage produktionsstøtte til en film, f.eks. Erik Clausens kommende ”Ledsaget Udgang”; penge, der mig bekendt også stammer fra staten, og som administreres af et institut, der ligger under Kulturministeriet. Der er noget, der ikke rimer.

Torben Bille er medlem af Kulturministeriets kanonudvalg for musik, redaktionschef på Polfoto, musikskribent og –anmelder siden 1975

Læs mere om Kulturministeriets musikkanon


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA