x

Debatindlæg: Rap- og r&b-pladeforretning kritiserer pladebranchen

Debatindlæg: Rap- og r&b-pladeforretning kritiserer pladebranchen

Blackout fyldte i denne uge 5 år. Det har været 5 år med mange udfordringer, glæder, ændringer og overraskelser. Vores intense fokus på det, som medierne elsker at kalde urban, og det vi kalder rap og r&b, har været en succes. Den amerikanske scene er stadig dominerende, men de danske kunstnere følger godt med.

Vi har i de 5 år gjort vores for at promovere den musik vi elsker, lever for og af. Vi har med stolthed set danske kunstnere som L.O.C og Jokeren blive større end kulturen. Vi har set sidstnævnte få sit eget label, set Fight Night vokse sig større og større, og vi har set undergrunden spytte masser af salgsbare udgivelser ud. Vi har mærket det voksende salg på nettet på vores egen side, har set musik-dvd’en eksplodere, og håber stadig på, at dansk r&b får en chance. Den amerikanske rap og r&b har overtaget hitlisterne, og der har medført en bi-effekt. Man kan kun høre mange hits, og når ørerne bliver trætte af det, så har vi stået klar med alt det, som kunderne ikke kendte så godt.

Det er dog ikke problemfrit at drive en special pladeforretning i Danmark. Det kan især ses på det faktum, at vi snart er de eneste tilbage. Det siger vi absolut ikke udelukkende med et smil på læben. For hvad der engang var en drivende og pulserende energi på den danske musikscene, er nu ved at blive reduceret til ingenting. Alle, der er kommet i f.eks Street Dance, Loud, Baden Baden eller Baryske, har fået mere end musik med hjem. De har fået en følelse af en musik kultur, og er oftere end ikke, trådt ud, klogere end de var, da de trådte ind. Men vigtigst er naturligvis musikken, som var unik, og i Blackouts tilfælde, stadigvæk er unik.

Mange vil straks pege på elektronificeringen af musikken, mp3, internettet, fildeling, brændbare medier osv. som det, der er skyld i musikmarkedets generelle fald. Og der er ingen tvivl om, at det er en del af årsagen, men at udelukkende pege i den retning er naivt. Vi mærker klart hos os, at alle de ting er en del af hverdagen hos mange pladekøbere, men vi ser også tydeligt, at hvis produktet er interessant nok, så køber de også pladen. Så pladebranchen, der er dem, som oftest peger, burde måske vende fingeren den anden vej.

Pladeselskaberne i Danmark virker ofte, som om de stadig lever i 80’erne, hvor informationsstrømmen var knapt så hurtig som nu. Vi forstår udmærket, at de er underlagt deres europæiske hovedkontorer, men er det en grund til at bare give op? Forbrugeren ved lige så godt som os og pladeselskabet, hvad der udkommer i USA eller UK i næste uge. Og hvis der så er indlagt en forsinkelse på 2–3–4 måneder, til de danske pladeselskaber samler produktet op og sætter maskineriet i gang, så kan man kun tænkte sig til, hvad der er sket i mellemtiden. Hvad de forbrugere, som vil have produktet nu og ikke vil vente, gør.

Glem ikke, at modebranchen og musikbranchen på den front er blevet meget ens. Det er det nyeste det handler om, og det gælder om at få det så hurtigt som overhovedet muligt. Det retter vi os efter, for kunden bestemmer jo stadig. Eller hvad?


Blackouts hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA