x

Sylvester Larsen – studiedagbog del 4

Sylvester Larsen – studiedagbog del 4

Se flere fotos fra indspilningerne i GAFFAs gallerisektion

GAFFA-dagbog i 4 afsnit om indspilninger af Sylvester Larsens 4. soloalbum
Musikere : Sylvester Larsen (vokal,keys) Kenni Andy Jørgensen (trommer) & Jon Pold (bas) Johnny Stage (producer)

GAFFA-dagbog: Sylvester Larsen. Fotos: Johnny Stage.

Studiedagbog del 4: The end of dancing
af Sylvester Larsen

Onsdag d. 6. marts
Gårsdagens begejstring efter de vellykkede indspilninger er i dag erstattet af et mere eftertænksomt humør oven på nattens udskejelser. Producer Johnny Stage og percussionist samt trommeslager Kenni Jørgensen valgte klogeligt at tage flugten, bedst som bandets bassist Jon Pold gik i baren efter øl. Turnéen endte på et gabende tomt Hong Kong og en ikke helt forsvarlig slingretur hjem på cykel. I min bukselomme finder jeg en sammenkrøllet lap papir med en emailadresse. Nå ja, jeg lovede vist bartenderen at overspille nogle gamle Disney-kassettebånd til hans unger – goddag mand økseskaft!

På sin pind bag pulten finder jeg hr. Stage med nystrøget Armaniskjorte og charmeklud. "Sådan én dandy" tænker jeg morgensurt. Er det måske ikke mig, der er stjernen i det her foretagende? Tilsyneladende ikke. Stage har imidlertid ikke tænkt sig at spilde tiden på pjank og beordrer mig fluks ind bag flyglet. Der mangler at blive lagt piano og keyboards på samtlige sange, ud over bas og trommer på yderligere tre tracks, så vi har temmelig
travlt. Vi befinder os til læsernes information i Copenhagen Piano i Bredgade, København. Nedenunder forretningen som rummer flygler og pianoer af fineste kvalitet er studiet, hvor vi de sidste par dage har arbejdet på det, der skal blive til min femte soloplade.

Tanken er denne gang at skære så meget ind til benet som overhovedet muligt. Melodierne er i fokus og arrangementerne består mestendels af piano, bas og trommer. Elektrisk guitar er bandlyst på albummet, hvilket afføder et skeptisk blik fra producer og guitarist Johnny Stage, der påpeger, at noget fed tråd ville være på sin plads. Indtil nu har det været nogle frugtbare dage i Hong Kong Studio, som vi har døbt stedet, og superlativerne er fløjet rundt musikerne imellem. I et kort øjeblik er jeg et ubestrideligt musikalsk geni. Men der er ugler i mosen.

Klaverstemmeren
Under en kaffepause i optagelserne hører jeg et track fra dagen før og mærker angstens sved pible ned ad ryggen. Det lyder sgu som en b-side med Paul Simon og Anne Dorte Michelsen på crack. Jeg græmmer mig. Nå, men det kommer ikke som nogen overraskelse. Der er altid mindst et track, der driller, og her fandt vi så synderen. Måske kan det reddes, men det må blive senere.

Resten af holdet indfinder sig efterhånden til dagens session. Jon Pold gør en syngende og larmende entré, bærende på en Nettopose i den ene hånd og hans nyeste påfund i den anden, en såkaldt "Stick". Dette er en tyvestrenget bastard af et instrument, der som oftest bruges af bassister med galoperende storhedsvanvid, der ikke kan nøjes med fire strenge på bassen. Jeg mærker dagens første toiletbesøg trænge sig på og hører på vej op ad trappen Jon fortælle Kenni om sin frygt for klaverstemmeren, som har værksted ovenpå – hvor toilettet også befinder sig. Jeg ryster på hovedet og træder ind i værkstedet og videre ud mod det lille kosteskab af et badeværelse.

Klaverstemmeren, der en meget lille mand med en skelen, som ville have gjort Marty Feldman grøn af misundelse, er på sin pind og i fuld gang med at istandsætte et nydeligt egetræsfarvet pianette. Da jeg kommer ind, stopper han imidlertid sit arbejde og kigger nysgerrigt på mig. Jeg låser hurtigt døren og går i gang med mit forehavende. Hvad fanden er det for nogle mærkelige lyde på den anden side af døren? En sagte skraben og undertrykt stønnen? Jeg åbner resolut døren og iler gennem rummet uden at kigge på manden og farer ned ad trapperne til de andre – i sikkerhed..

The search for Rollergirl
Stage er ved at lave lyd på Kennis trommer. Vi skal indspille en lille knaldperle af en sang ved navn "The end of Dancing". Sangen har givet mig en del problemer i venstre håndled på grund af en mildest talt overaktiv basfigur, og jeg spørger Jon til råds om det ømme led. Jon beroliger mig med, at det højst sandsynligt er begyndende seneskedehindebetændelse, der kan betyde musikalsk afholdenhed i højst et år. Jeg smiler blegt tilbage, og første gennemspilning af nummeret starter. Efter blot to takes kalder Onkel Stage os ind for at lytte. Det er langtfra en fejlfri version vi har indspillet, men hold kæft, hvor er der smæk på!

Humøret stiger et par streger, og vi kaster os med stor appetit over næste skæring, som er den lettere jazzede "Sunny". Karakteristisk for bandet bliver der allerede nu snakket musikvideo til sangen, og en saftig idé om en purung blondine på rulleskøjter i hotpants, kørende ud af Amager Strandvej i
strålende solskin, bliver bragt på bane. Den er alle med på, og vi går i gang med at surfe på Facebook for at finde kandidater til rollen. Dette bringer os fuldstændig på afveje, kraftigt anført af Stage der insisterer på at vise os bizarre amatøroptagelser, fra lukkede forummer han er med i.

Dagen lakker så småt mod enden, og endnu et par takes kommer i kassen. På trods af at vi ikke er blevet færdige, er jeg meget fortrøstningsfuld. Sangene er ved at tage form, og produktionen er rå og upoleret.

Nu står den så på postproduktion i Johnny Stage Playboy Mansion i næste uge.
Det bliver med garanti frækt...


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA