x

Kiras turnédagbog fra Canada

Kiras turnédagbog fra Canada

Billede: Morten Larsen

Toronto, 11. marts 2006
Jeg sidder for 3. dag i træk i Toronto lufthavn, med en temmelig flad fornemmelse i kroppen. Nicolai (Munch-Hansen, bassist i Kira And The Kindred Spirits, red.) og jeg blev stoppet i US Immigrations med vores guitarer, og efter en grundig ransagelse blev det konkluderet, at vi antageligt var på vej til USA med intention om at spille. Det vil jeg egentlig ikke gå nærmere ind på nu, men resultatet blev, at bandet blev splittet.

Rune (Kjeldsen, guitar) og Jesper (Lind, trommer) sidder nu med Figurines, MXD- og ROSA-repræsentanter (Music Export Denmark og Dansk Rock Samråd) samt GAFFA-reporter i Seattle. Det har været et helvede. Den første dag i US Immigrations varetægt blev vi i sidste ende meget gode venner med en Kevin Costner-lignende betjent, som trak os uden for for at ryge smøger og informere os om det amerikanske bureaukrati. Han kunne også godt se det sjove i, efter at have endevendt vores hjemmeside, at finde et indslag i min dagbog fra ugen tidligere, da vi mellemlandede i NYC, hvor jeg nævnte den fjendtlighed, man ofte er mødt med i US immigrations.

Desværre var betjenten, som behandlede vores sag dagen efter, ikke udstyret med den samme humor, og han spurgte træt, om jeg nu igen havde i sinde at nævne den dårlige behandling, vi fik i Immigration på min hjemmeside. Alt dette efter at have fået taget fingeraftryk på alle fem fingre fem gange, eller mere, endeløs venten, adskillige afhøringer og generel dårlig stemning og en overvældende mistro til os to ellers temmelig fredsommelige danske musikere. Man kan sige, at det var temmelig dårligt held, men også ret komisk, hvis man skal beholde den positive vinkel på det hele. Jeg vil dog sige, at både Nicolai og jeg er temmelig trætte af autoriter og disses håndhævere. Sjældent har jeg oplevet så mange reglementer, som der er flere af her i Toronto, end jeg havde forestillet mig. Det er som i Sverige kun muligt at købe alkohol i special-forretninger. Man kan ikke købe noget alkohol overhovedet efter klokken 1 om natten, ifølge state law, fik vi at vide på vores sidste hotel, og man må ikke ryge nogen steder. Desuden er det verdens koldeste land, og man får aldrig på noget hotel andet end et lagen og et tæppe. Jeg vil meget gerne til NYC nu og have mig en fest, som det var planlagt efter vores besøg i Seattle og Portland, men nu vil tiden vise, om vi får lov at rejse ind i landet ad den vej. Right now, I do not feel that luck is raining down on me!

Næh ... Men vi nåede da at få spillet 5 koncerter i Canada, til stor succes. Det var fantastisk at spille de nye sange live og opleve responsen fra et publikum, som ikke har nogen forudindtagede idéer om, hvem man er. It either works or it doesn't, and it did! Det er fedt at spille for et engelsktalende publikum, hvor der automatisk bliver mere fokus på teksterne. Ikke at folk derhjemme ikke forstår engelsk, men det er noget andet at spille for et folk, der har deres følelser bundet op i sproget, for de reagerer klart anderledes.

Første koncert var en dansk aften på The Drake i Toronto. Line-uppet hed Figurines, The Blue Van og os selv. Det var en god kamp at få folk med, men det endte med at virke rigtig godt. Næste aften var et akustisk sæt, uden Jesper (trommer) og Jeppe (hammond). Det var en god lille øvelse til næste aftens show og for øvrigt var det egentlig ret fedt at spille numrene i et lidt mere nedtonet set-up. Min Martin-guitar blev desværre smadret på vej herover, den lød dårligt i forvejen, men nu er den så flad og ukropslig som en guitar overhovedet kan blive, så det hjalp ikke just den akustiske fornemmelse.

Næste aften meldte et udsolgt hus, igen på The Drake. Det viste sig, at vi havde flået en flot lille anmeldelse i "The Globe and Mail", som vist er Canadas svar på Politiken, og som konkluderede, at man allerhøjest fandt 2 af vores slags i en generation, så det var gode ord at have med på vejen. Tina Dickow åbnede aftenen med et akustisk sæt og sang smukt som altid. Vi fulgte op, og det blev en super koncert for en taknemmelig crowd.

Næste dag gik turen til Ottawa, hvor vi dagen efter spillede en koncert på en mindre rock-club, igen med Figurines og The Blue Van. Vi sluttede Canada-turen i Montreal, med samme line-up som aftenen før, og alle spillede fedt. Alt i alt meget godt det hele, men vi manglede lige glasuren på kagen. Den fik vi ikke og må derfor spise den tørre skorpe, vi sidder tilbage med. Hvis vi ikke kommer ind i NYC inden mandag, så skrider vi sgu et andet sted hen. Island, Italien, Vietnam, anyplace but home... Pladen er på gaden i Danmark den 3. April, og vores turné starter i Danmark den 7. april, så vi kan godt nå at fare vild et par gange inden da. Vi glæder os til at se jer, når vi engang kommer hjem. Kærlig hilsen Kira.

Kira And The Kindred Spirits' hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA