x

Dagbog fra South By Southwest – dag 3

Dagbog fra South By Southwest – dag 3

Arkivfoto

Jeg vil indlede dagens dagbog med at skuffe de folk, der læser denne artikel med henblik på at høre om nye spændende navne, da tredjedagen af SXSW-festivalen hovedsageligt handlede om Dave Grohl. Han er i år udnævnt som hovedtaler for festivalen, så dagen blev startet med at overvære hans meget inspirerende tale. Efter et fint interview med Roskilde Festival (artikel herom vil ligge klar i næste uge) var det igen tid til at høre noget musik. Når solen skinner, og det er 25-30 grader, virker udendørs koncerter bare lidt mere tiltrækkende end indendørskoncerter, så en akustisk koncert med norske Thomas Dybdahl til en hyggelig havefest startede min koncertdag. Et rigtig hyggeligt bekendtskab, når man er vant til at høre ham for udsolgte scener i Danmark med fuldt band.

Herefter var det tid til at tjekke Josh Ritter ud, som jeg tidligere på dagen var blevet tippet om. Den gode Josh har på ingen måde opfundet den dybe tallerken. Til gengæld er kvaliteten af hans singer-songwriter-sange høj. Sammen med hans band har de svært ved at skjule glæden over at se, at spillestedet Stage on 6th er helt fyldt op. Lidt inspireret af Dave Grohls tale tidligere på dagen lod jeg mig i den grad rive med og nyde øjeblikket, selvom man kan mene, at musikken er blevet hørt før. Koncertens højdepunkt er, da Josh Ritter tager et skridt væk fra mikrofonen og synger hele lokalet op bare med sin stemme, men også en meget humoristisk cover af Chriss Isaaks "Wicked Game" falder i god jord.

Som det kan læses af anmeldelsen andetsteds, var jeg inde og se Sound City Players. En så lang koncert med tilhørende opvarmning gør af gode grunde, at jeg kun havde mulighed for at nå en anden koncert inden spillestederne lukkede ned for aftenen. Austins motto er Keep Austin Weird, så da muligheden bød sig, tænkte jeg, at dette dårligt kunne matches bedre end af en intimkoncert med The Flaming Lips. Bandet udgiver nyt album 1. april, så undertegnede var både spændt på at høre nye sange, og se hvordan dette festband vil fungere på en lille scene uden mulighed for at gøre brug af deres normale gimmicks. De nye sange virker til at være mere dystre end normal Flaming Lips og er alle meget bygget op omkring synthesizeren. De gamle numre bliver også leveret i mere stille udgaver, så koncerten er meget forskellig fra andre Flaming Lips-koncerter, som jeg tidligere har oplevet. Eksempelvis bliver deres evigt smukke nummer "Do You Realize???" spillet i et meget langsom og ekstra smuk udgave. Wayne Coyne har som altid den karisma, der gør, at man som publikum ved hver enkelt koncert føler, at lige netop den koncert er speciel. Dermed blev en dejlig torsdagen sluttet af på rigtig god vis.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA