x

epo-555-turnédagbog del 5

epo-555-turnédagbog del 5

update numero 5
Ok, det er lidt snyd, for normalt sætter jeg mig ned med en kop kaffe og tager mig god tid til at informere GAFFAs læsere på bedste vis, men i dag må blive en undtagelse, for vi har så travlt som en græsk hund i løbetid. Som I nok kan gætte, er vi i Austin, og byen syder af sand musikglæde. Det er absurd, så mange mennesker her er, og alle er dybt involveret i musikken på den ene eller den måde. Ludere og lommetyve, baroner og grever. Alle afskygninger af det, vi elsker, og det sat ind i en verden, der summer af kaos med tusinder af bands, der gerne ville have spillet til den egentlige festival, men ikke kan komme til og derfor bare står og larmer i håbet om at blive hørt alligevel. Og på den anden side er storheden repræsenteret. I går repræsenteret ved Belle And Sebastian og Mogwai, der gav fantastiske koncerter på Stubb's.

Det er virkelig svært at forklare, men for dem, der har været på Roskilde Festival og kender den hersens besynderlige rus: konstant er man en smule tipsy ...glad, træt og vågen, med et smil på læben og en ny sans for at lade verden passere for sine fødder som en doven flod. Gang det med tusind og få følelsen af Austin. Spæd det op med 2-dollar drinks og overdreven BBQ (se billedet af Ebbe, der forsøger at klemme det sidste ned) og følelsen af at være med til noget rigtig rigtig stort...

Lige nu er Austin det bedste sted i verden. Hurra. Send flere penge...

Kjærligst,

Kong Gulerod m. Band

epo-555.dk's hjemmeside

South By Southwests hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA