x

Filmanmeldelse: The Proposition

Filmanmeldelse: The Proposition

Den australske ambassadør i Danmark åbnede torsdag aften Natfilmfestivalen 2006’s ambitiøse slag for australsk film – og det kunne fylde den store sal 1 i Dagmar med filmentusiaster, jetsettere, forventningsfulde Nick Cave-fans, australske udvekslingsstudenter og, minsandten, en vis matematikprofessor, ham med den berømte datter, der har skiftet et forholdsvist anonymt liv i Tasmanien ud med livet som Se og Hørs og hele Danmarks royale kæledægge number one, som havde fået plads ved siden af undertegnede.

Aftenens gallaprogram bød på den første visning af den 100 år gamle og 9 minutter lange ”The Story of The Kelly Gang”, uden for australsk jord nogensinde, akkompagneret, live on stage, af den danske uhyggepianist Povl Kristian, men aftenens hovedbegivenhed var selvfølgelig Nick Caves længe ventede debut som filmmanuskriptforfatter, ”The Proposition”.

”The Proposition” er en dyster og brutal rejse ind i Australiens særprægede historie – og ifølge Nick Cave tog det ham blot et par dage at skrive manuskriptet, hvorimod han bruger måneder og år på at skrive en sang. ”The Proposition” bærer nu på ingen måde præg at være forhastet venstrehåndsarbejde. Tværtimod. Nick Cave fører os tilbage til 1880’erne, hvor lovløshed og kriminalitet hærger Australien. Kriminelle bander, aborginals og fordrukne engelske soldater, officerer og embedsmænd dræber, voldtager og plyndrer hinanden i et mørkt og amoralsk univers, hvor de gode er onde, de onde er meget onde, og hvor næsten alle er grimme, grænsende til det deforme.

Stanley er officer og udsendt af den engelske hær for at skabe ro og orden. Indledningsvist, og i et vildt inferno af skud og drab, fanger han de to brødre Charlie og Mikey, der er eftersøgt for en bestialsk voldtægt af en gravid kvinde, men Arthur, den tredje bror i slænget og den værste af dem alle, slipper væk. Stanley giver Charlie det uanstændige Abel og Kain’ske tilbud, at hvis han tager ud og dræber Arthur, vil han selv og Mikey få lov til at leve. Herfra og gennem resten af filmen går handlingen sikkert, skridt for skridt, ned ad den moralske stige; brudte løfter, hævn og afstumpet vold forenes i en dramatisk og ond cyklus, for til sidst alligevel at ende overraskende.

Nick Cave forholder sig kompromisløst til Australiens historie, men det er ikke en overfortolkning at konkludere, at ”The Proposition” også er en kærlighedserklæring til hans land. I sær kontrast til de mange blodige scener er der fantastiske og kunstneriske portrætter af den storslåede australske natur, af folk af aborginal-afstamning og af de mange skæve eksistenser, der immigrerede til Australien i sin tid.
Det er Nick Cave selv, hjulpet af Bad Seed-violinisten Warren Ellis, der har komponeret soundtracket til filmen. Et soundtrack, der på glimrende vis understøtter filmens dystre tone.

Som i mange af specielt Nick Caves tidlige album og sangtekster forholder The Proposition sig også til nogle af de mest drabelige historier og øje-for-øje-moraler fra Det Gamle Testamente. Men det var åbenbart ikke alle, der syntes lige godt om denne form for Cave’sk anti-western, for efter bare ti minutter udvandrede de første fra biografen, og siden søgte (et fåtal, ganske vist, men alligevel) andre også mod udgangen. Men for alle andre, der enten havde et specielt geografisk tilhørsforhold til aftenens land i fokus eller bare havde glædet sig til at se endnu et aspekt af Nick Caves talent, var det en film og en oplevelse, der fornemt forbandt kunst, historie og vildskab.
4 stjerner

"The Proposition"
Australien 2005, 104 minutter
Instr.: John Hillcoat
Manus.: Nick Cave
Medv.: Tom Budge, Guy Pierce, Emily Watson, Ray Winstone. Filmen har endnu ikke fået fastlagt en dansk premieredato, men vises på Natfilmfestivalen igen følgende dage:
Grand, København 25.03. 24:00
Palads, København 26.03. 21:30
Århus, CinemaxX 06.04. 19:30

Nick Caves hjemmeside

Natfilmfestivalens hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA