x

Mystery Jets: Udlever drengedrømmen

Mystery Jets: Udlever drengedrømmen

Siden 2006, hvor Mystery Jets i forbindelse med deres debutalbum "Making Dens" optrådte på MTV, har indierock-bandet for alvor fået deres gennembrud på især det britiske marked. Efterfølgende er det i alt blevet til fire album i Mystery Jets' navn. Nu er bandet startet deres tour for at promere deres seneste album "Radlands" fra 2012. Deres verdensturné inkluderer også et stop forbi Voxhall i Aarhus den 7. april, og København får glæde af bandet, når de den 8. april skal supporte Mumford and Sons i Falconer Salen. I den anledning snakkede GAFFA med guitarist William Rees.

Nu har I spillet sammen i bandet siden midt-90'erne og kender således hinanden på godt og ondt efterhånden - betragter I ligefrem hinanden som familie?


- Yeah, det synes jeg bestemt, vi gør. Vi er stort set vores egen lille familie. Efter at have arbejdet sammen med hinanden så tæt i så mange år, har vi opbygget et kærligheds- og tillidsforhold, som man kun kan opnå efter så mange år sammen. Jeg vil næsten sige, vi er mere end familie.

Oprindeligt startede Mystery Jets jo også som et mindre familieprojekt mellem dig (William Rees, red.) og din barndomsven Blaine Harrison samt hans far Henry Harrison. Hvordan var det at have Blaines far som bandmedlem?

- Hmm… Det var rigtig godt faktisk. Henry fik os ind i musikken, da vi var omkring fire år gamle. Vi får ofte spørgsmålet om Henry, og jeg kan forestille mig, at det er underligt for folk udefra, at det ene bandmedlem er faren til et andet medlem. Men for os er Henry en fantastisk ven, og bliver betragtet som et hvilken som helst andet medlem, og da det altid har været sådan, føles det helt naturligt for os – det er blot, hvad vi er.

Så I regner ham stadig som en stor del af jeres gruppe?

 - Ja helt bestemt. Henry spiller ikke med os live mere, men han hjælper med sangskrivningen og har stadig en stor part af beslutningstagningen.

I har således altid haft musikken tæt på livet?

- Det har vi. Blaine og jeg startede som sagt med at spille, da vi var meget unge. I stedet for at rende rundt og spille fodbold, som de fleste andre på vores alder gjorde, spillede vi musik og lyttede til plader.

Living the Dream

Så nu, hvor I har sluppet igennem musikbranchens nåleøje, hvordan føles det så at udleve drengedrømmen?

- Living the dream, haha. Jah.. Det føles godt. Det har været en langsom proces, som stille og roligt har udviklet sig, og jo mere vi har arbejdet, jo tydeligere er drømmen blevet, og det er således ikke noget, som er sket fra den ene dag til den anden. Da vi har spillet musik hele vores liv, har vi på en måde altid udlevet drømmen. Det er fantastisk - ingen af os har nogensinde lavet andet end at spille musik, så på en måde har vi virkelig været heldige. Jeg kan ikke rigtig forestille mig et liv uden musik eller at lave noget andet. Og i virkeligheden er vi sikkert ikke i stand til at lave noget som helst andet, haha. Ehm.. Så jeg er heldig at være, hvor jeg er.

Gennem jeres tilværelse som Mystery Jets er det blevet til fire studiealbum. På en måde fire forskellige album i udtryk og genre. I startede ud med elektronisk rock på "Making Dens" (2006) og efter "Serotonin" (2010) minimerede I lyden af synthesizers, og med "Radlands" indeholder jeres portefølje nu også country og folk. Føler I, at I med "Radlands" har fundet jeres lyd:


- Det er svært at sige, om vi vil forsætte med lyden af "Radlands". Vi har nu lavet syv nye sange, som vi vil vente med at afsløre nogle af på vores nuværende tour. Vores lyd afhænger meget af, hvad de sange, vi arbejder på, fortæller os at gøre. Jeg synes, det er bedst ikke at overtænke hele processen, og bare gøre hvad din inspiration fortæller dig, du skal gøre. Så jeg kan ikke rigtig svare dig på, hvor vi ender - måske vil jeg om seks måneder have et bedre svar.

Hvordan har jeres fans indtil videre modtaget "Radlands"-albummet?

- Jeg synes, folk hurtigt har taget rigtig godt imod "Radlands". Hver gang man laver et nyt album, er der altid den der skræmmende periode, hvor folk endnu ikke har hørt albummet endnu, og man skal "roadteste" sangene. Her ved man aldrig rigtig, hvad de vil tænke. Med "Radlands" opfangede folk heldigvis "viben" ret hurtigt.

På "Radlands" virker det også som om, I har lagt mere fokus på sangteksterne, vokal og guitar. Føler du, I som band, er blevet mere modne?


- Ja. Jeg føler, "Radlands" er vores første "voksne" album på en måde. Sangene på det album kan jeg ikke forestille mig, vi nogensinde bliver trætte af at spille. Der er mange sange fra vores tidligere album, som vi stille og roligt er vokset fra, men sådan føles det ikke med "Radlands". Det har også været et svært album at lave, og på den måde har vi nok også fået et større forhold til albummet.

The Final Frontier

Efter at have tilbragt hele livet i musikkens verden, frygter du så, at I pludselig løber tør for inspiration?

- Jeg tror, man altid er bange for at løbe tør for inspiration. Men frygten for ikke længere at have nogen gode idéer inspirerer én til netop at producere nye idéer. Det er en slags benzin til at holde bilen kørende. Det handler bare om at se fremad, og indtil videre er vi ikke løbet tør for idéer - det gælder bare om bevæge sig hele tiden.

Var det også derfor, at I besluttede jer for at indspille "Radlands" i Texas?
 

- Ja. Vi havde lyst til at indspille albummet i USA, da vi har lyttet en del til amerikansk musik. Jeg synes, at hvis du gerne vil tæt på det, du elsker, skal du opsøge stedet, hvor det er. For os er Amerika det her store fantasiland, som føles som et langt mere spændende sted end noget andet sted i England eller Europa for den sags skyld. Og vi havde lyst til at opfange noget af den amerikanske attitude, folket og hvad de tror på. Der er noget over USA, som føles som "the final frontier".

Jeg har læst, at "Radlands' er en kombineret reference til Terrence Malicks film "Badlands" fra 1970'erne og Keith Richards' (Rolling Stones, Red.) hus "Redlands", hvor han sidst i 60'erne blev arresteret for at tage stoffer. Som inspiration til "Radlands" lyttede I således meget til the Stones' "Exile on Main Street". Er Radlands dermed også jeres måde at udtrykke jeres kærlighed til USA og musikalske forbilleder som The Rolling Stones?


- Ja, "Badlands" er en film, vi alle har set og elsker. I samme periode som vi så denne film, lyttede vi meget til The Rolling Stones' album "Exile on Main Street". Derfor tænkte vi, at hvis vi kunne kombinere disse to, ville vi komme op med "Radlands" og det ville således symbolisere alt, hvad vi elsker fra USA samlet i et ord. Der er således lagt meget i navnet.

Nu har I netop startet touren, hvor I skal supporte Mumford and Sons. Her skal I blandt andet, efter jeres koncert på Voxhall i Aarhus den 7. april, spille som supportnavn for Mumford and Sons den 8. april i Falconer Salen i København. Hvordan reagerede I, da I blev spurgt om, I ville turnere med Mumford and Sons?

- Vi var henrykte. Det er altid fantastisk at være på tour, og Mumford and Sons er virkelig fine mennesker og et virkelig godt band. Det, vi har lavet med "Radlands", er et rigtig godt fit med Mumford and Sons' musik, hvor vi begge, på vores egne måder, repræsenterer country-genren. Så forhåbentlig vil Mumford and Sons' fans forstå det og synes om vores musik også og dermed købe vores album og gøre os rige og berømte... haha. Alt i alt synes jeg, vi er et rigtig godt match, og vi er spændte på forløbet.

Find billetter til Mystery Jets via GAFFA Live.




Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA