x

Suede – tilbage for at omskrive deres egen historie

Suede – tilbage for at omskrive deres egen historie

I løbet af GAFFAs interview med Suede ringer Brett Andersons telefon. Konstant. Og selvom hans to kumpaner, guitarist Richard Oakes og keyboardspiller Neil Codling, joker med, at det sikker bare er hans bankrådgiver, lyder det på de korte samtaler mere som om, det er BBC og større engelske aviser, der er i den anden ende. Der er knap en uge til Bloodsports – deres første album i 11 år – rammer butikkerne, og verden har i den grad genfundet interessen for Suede.

En ny verden

– Jeg ved faktisk ikke hvordan Suede passer ind i det musikalske landskab i dag, lyder det fra Brett Anderson.

Da A New Morning udkom i 2003, var der ingen Facebook, ingen YouTube, iTunes var i sine tidligste versioner, og MTV spillede stadig musik. Og selvom Anderson har udsendt en række soloalbum i mellemtiden, har han ikke prøvet at operere som stort kommercielt band i denne nye verden.

Det afskrækker ham dog ikke.

– Jeg synes helt oprigtigt ikke, at der har været et band, der har gjort, hvad vi har gjort i tiden siden 2003. Det kan selvfølgelig være helt bevidst, men jeg synes ikke, at vi skal ud og konkurrere med nogen om vores lyd. Der er en passion og en intensitet hos Suede, jeg ikke oplever hos andre bands. Det er masser af gode bands, men jeg synes, at vores lyd stadig er sært unik, forklarer Anderson.

Kimen til albummet opstod, da bandet efter en pause på syv år blev gendannet til Teenage Cancer Trust velgørenhedskoncerten den 24. marts 2010. Egentlig var det tænkt som en engangsforestilling, men koncerten gik så godt, at den efterfølgende blev udråbt til bandets bedste af Brett Anderson. En ære der tidligere har været kastet over bandets koncert på Roskilde i 1995.

Men efter syv års pause krævede det alligevel lidt at genfinde melodien.

– Det tog noget tid, før kemien var tilbage mellem os. Vi havde alle været ude og lave vores egne ting, men da vi kom ind på hinanden igen, så klikkede det bare, fortæller Richard Oakes.

Brett Anderson har også en anden grund ud over god kemi til at ville gendanne Suede.

– En af de helt store motivationer for mig personligt, for at lave noget nyt, var, at vi bare ikke kunne slutte historien om Suede med A New Morning. Jeg må se tilbage på det album og bare erkende, at det er et dårligt album. Vi skulle ikke have udgivet det. Hvis vi kastede håndklædet i ringen på mandag, efter Bloodsports er udkommet, ville jeg være tilfreds og stolt over det, fortæller Anderson og affejer med det samme snak om fremtiden og planer.

– I modsætning til for ti år siden prøver vi ikke at planlægge fremad. En dag ad gangen, lyder det afklaret fra Suede-forsangeren.

Over barrieren

Forud for Bloodsports har Suede udsendt to forløbere, numrene It Starts And Ends With You og Barriers. Barriers kom først og blev generelt modtaget positivt af både fans og journalister og anmeldere som det første udspil fra Suede siden Attitude fra 2003.

Barriers var det første nummer, vi startede ud med at skrive, og det sidste vi gjorde færdigt, men da det var færdigt, havde vi alle en klar fornemmelse af, at vi havde skabt et vigtigt nummer for pladen. Og for Suede, fortæller Neil Codling.

– Og så er det jo spændende at følge reaktionen på nyt materiale, når man har været væk så længe, griner Richard Oakes og indrømmer, at Suede ikke har nogen nogen cool rock'n'roll attitude, når det kommer til reaktioner. Det betyder noget, hvad folk synes om musikken.

– Men generelt har folk været meget tilfredse. Ja, altså med undtagelse af dem, der har brugt de sidste 11 år på at spare galde op. De ville jo synes, det er noget lort, lige meget hvad det var, vi udsendte, lyder det med et skuldertræk fra Neil Codling.

Bloodsport, sved og tårer

Albummet er indspillet med Ed Buller i producerstolen, samme mand, der var fødselshjælper på første tre Suede-plader. Det har været vigtigt for bandet.

– Uden Ed havde det været et helt andet album, og jeg mener ikke i klang eller stemning. Det havde været 10 andre numre! Han fungerede som filter, og så er han ikke bange for at sige, når han synes noget er noget lort, forklarer Brett Anderson.

Den hårde attitude hos manden bag knapperne har også betydet, at Suede har kasseret rigtig mange numre, her er den moderne teknik dog kommet bandet til hjælp.

– Det er faktisk den største forskel ved at indspille musik i dag, i forhold til sidst vi var i studiet; du kan lave gode demoer. Med de computere og den teknologi vi har, kan man lynhurtigt smække noget sammen, der lyder godt. Det handler stadig om inspiration og at sidde med en akustisk guitar, men billedet af den endelige sang, er der meget hurtigere, siger Neil Codling.

– En række af de nye numre, Faultlines og What Are You Not Telling Me, opstod på den måde og fandt lynhurtigt deres form på den måde, forklarer Richard Oakes og suppleres af Brett Anderson.

– Suede som band virker bedst, når vi ikke tænker for meget. Som på de tre første album og dette. Hvor vi Ikke prøver for hårdt og bare lader tingene ske, fortæller Brett Anderson.

Det er også den direkte facon, der ifølge de tre Suede-medlemmer giver den klang, man finder på albummet, der i vanlig stil veksler mellem det energiske og det mere melankolske og dramatisk sørgmodige.

– Det er bare den lyd der opstår, når vi er i lokale sammen, griner Richard Oakes.

– Det er ikke fordi, vi står op om morgenen, kommer i tanke om at vi skal i studiet og så finder sortseer-brillerne frem, det kommer bare helt naturligt, supplerer Neil Codling inden Brett Anderson, der stadig står for tekster og titler, fortsætter:

Bloodsports er i sig selv også en rejse. Historien om et forhold, fra alting er skønt og lyserødt og til det smadres i tusind stykker. Så der er en lys og en mørk side. Der er den dualitet, ligesom der er i Suede, mellem det dystre og det energiske. Den dobbelthed elsker jeg, og jeg mener er vores helt store styrke.

"Jeg hader nostalgi"

Siden gendannelsen har Suede spillet en række koncerter, og blandt andet været forbi både Skanderborg og NorthSide Festival herhjemme. Nu kommer der også en koncert i Tivoli i København til juli, en koncert, der ifølge frontmanden næppe ville være sket, hvis ikke det var for Bloodsports.

– Der er en enorm forskel på at læne sig op ad gamle hits og lave noget nyt. Suede må aldrig blive en band, der rejser rundt med gamle sikre hits. Det var derfor helt klart efter vores første koncert i 2010, at det enten ville blive en kort periode eller også måtte vi lave noget ny musik. Jeg har de virkelig svært med gendannelser, der ikke bringer noget nyt på bane. Det vil jeg aldrig kunne, forklarer Brett Anderson.

Samtidig er bandet også blevet ældre, og medlemmerne har slået sig ned og stiftet familie. Det får dem til i højere grad at skelne mellem at spille live og være på turne.

– Suede vil altid være et liveband, kontakten med publikum og lyden af numrene spillet direkte og uden filter. Men samtidig er ingen af os længere interesserede i at være på landevejene i 18 måneder i streg, som vi var efter Coming Up. Den slags gør dig til et selvcentreret, uudholdeligt røvhul. Man mister kontakten og gejsten, slutter Brett Anderson og læner sig afslappet tilbage.

– Vi er bare glade for at være tilbage, og dem vi er i dag. Et mørkt guitarrockband.

Suede i nye konstellationer

På de første to albums stod Brett Anderson for alle numrene sammen med bandets daværende guitarist, Bernard Butler. Da han forlod bandet og blev erstattet af Richard Oakes, blev sangskrivningen på de efterfølgende delt mellem Anderson og Oakes og Anderson og keyboardspiller Neil Codling.

På det nye album er der dog langt flere konstellationer end tidligere, så de tre i højere grad end tidligere har arbejdet sammen på kryds og tværs, ligesom albummet indeholder numre, hvor de to resterende medlemmer, Simon Gilbert (trommer) og Matt Osman (bas) også har været inde over.
Ifølge Richard Oakes skyldes denne nye blanding bandets måde at skrive sange på.

– Hvor vi tidligere skrev hver for sig, og så sendte det imellem os, så har vi første gang skrevet sammen. Hjemme hos hinanden og i studiet. Vi har laver rigtig mange sange sammen, siddende med guitar og klaver omkring computeren.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA