x

Eurovision Song Contest-semifinale: Dansk syge i Malmø

Eurovision Song Contest-semifinale: Dansk syge i Malmø

Godt 11.000 tilskuere og ufatteligt mange millioner seere var på stikkerne. Og blev vidne til et gennemført flot, uhyre veltilrettelagt sceneshow, der smukt åbnede med en rørstrømsk versionering af Loreens "Euphoria", som havde vundet i 2012. Hvad seerne ikke kunne se var, at alt, hvad der i øvrigt omgav showet, var lige så gennemført flot og veltilrettelagt. Herfra skal der altså lyde et Thumbs Up til arrangørerne, der havde taget opgaven alvorligt og formået at løfte den. Man fik ganske enkelt det indtryk, at ikke bare hele Malmø, men hele Skåne bakkede op omkring projektet, der lokalt blev udråbt som noget af det største, man hidtil havde involveret sig i.

Hvad seerne formodentlig heller ikke kunne se var, at mange tilskuere i Malmø i løbet af aftenen nok fulgte showet med entusiasme, men samtidig – via smartphones – fulgte udviklingen i den VM ishockey-kamp, der samtidig blev spillet i Stockholm mellem Sverige og Danmark. Forventningen i Malmø var helt klart, at danske Emmelie de Forest vil vinde melodi grand prixets finale på lørdag. Ingen af dem, jeg mødte, vurderede at Sveriges chancer for igen at vinde var store. Heller ingen forventede, at Danmark ville kunne true Sverige på isen. (I lang tid førte Danmark ishockey-kampen, hvorfor der blandt svenskerne bredte sig en tydelig form for overgivelse til rollen som "lillebror").

Danmark! Når man så ud over skaren i Malmø Arena, forstod man, hvorfor enkelte danske medier drillende havde kaldt den grand prix-arrangerende by for København M. De mange danskere, der for en aften havde vendt næsen mod øst (Malmø og melodi grand prix) og nakkehårene mod vest (København og Springsteen) fyldte godt op iblandt tilskuere – både i kraft af udklædning, medbragte flag og tilråb. Så – for en aften – var Malmø reelt som et København M.
Rent musikalsk var aftenen en blandet affære, hvilket tydeligt kunne mærkes blandt publikum i Malmø – til trods for, at en næsten overstyret lyd vægtede bassen snarere end mellemtonerne og til tider gjorde det vanskeligt overhovedet at høre, om sangerne på scenen rent faktisk kunne synge.

Hollands repræsentant, Anouk, som på papiret på forhånd så ud som det stærkeste vokale kort forsvandt næsten i sit eget lydbillede. Og det samme kunne man sige om favoritter som irske Ryan Dolan og belgiske Roberto Bellarossa. Helt galt gik det, da slovenske Hannah, montenegrinske Igranka, hviderussiske Ayona Lanskaya, moldaviske Aliona Moon og cypriotiske Despina Olympiu optrådte.

Danske Emmelie de Forest forsvandt næsten også i sit eget lydbillede. Men i hendes tilfælde i forstærket form, eftersom publikum – tilsyneladende uanfægtet af nationalt tilhørsforhold – heppede som gale. Ingen i Malmø kunne være i tvivl om, at Emmelie var det store flertals foretrukne vinder. En svensker ved min side viste mig en besked på sin smartphone umiddelbart efter hendes optræden. På hans Facebookside havde en ven skrevet, at man lige så godt kunne sætte hjul under Malmø Arena og køre den over broen til København C forud for næste års melodi grand prix. Så ville rammerne være på plads.
Emmelies optræden med guld og glimmer var da også næsten som iklædt vindergevandter. Kun manglede vi – og Emmelie – et Champions League-trofæ!

En interessant iagttagelse på aftenen i Malmø var, at melodi grand prixet – som i Sverige historisk har været en stor begivenhed – på én gang affødte en udbredt hovedrysten over mange af de seksten sange og sceneshows (især over det kroatiske mandekor og de montenegrinske astronauter) og en samtidig stolthed over, at den store begivenhed (igen) var kommet til Sverige. Eller rettere sagt: var kommet til Skåne, som med afholdelsen ikke bare ville vise omverdenen, men især resten af Sverige, at dét her var deres show! We Are One, som showet var blevet døbt, skulle jo f.eks. afspejle, hvor godt og respektfyldt, man i Sydsveriges hovedstad har håndteret fænomenet mangfoldighed. Under den første semifinale var der imidlertid ingen tvivl om, at publikum følte sig mere beslægtet med Danmark og Emmelie end med de østeuropæiske kunstnere og disses udtryk. Om dén "danske syge" eller "begejstring" så kan brede sig til den mangfoldighed af europæiske stemmeafgivere, som på lørdag afgør, hvem der skal vinde, må tiden vise.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA