Kirstine Stubbe Teglbjærg – Om at finde ind til kernen i sin lyd

Kirstine Stubbe Teglbjærg – Om at finde ind til kernen i sin lyd

At udgive et debutalbum på dansk efter en årrække med international succes er ikke det smarteste karriere-move i verden. Det sagde folk i hvert fald til Kirstine Stubbe Teglbjærg for fire år siden, da hun forlod den alternative supergruppe Blue Foundation for at hellige sig sit eget projekt. Nu debuterer hun som soloartist med albummet Hamskifte. For den tidligere Blue Foundation-sangerinde har det ikke kun handlet om at finde ind til kernen i sin lyd, men også kernen i sig selv. 

– Jeg har for første gang selv bestemt hvordan alting skal lyde. Når der ikke er nogen at spille bolden op ad, så tvinges man til at finde den der "rigtige" mavefølelse. Så i bund og grund handler hele mit projekt om at få skærpet min intuition og min villighed til at hengive mig til den fornemmelse. Jeg har et ønske om at komme helt ind i afkrogene af mig selv og se, hvad der kommer ud. Om det nødvendigvis er givtigt for den kreative proces, det ved jeg ikke. Fordi man risikerer jo at gå helt i selvsving og kun referere til sig selv. Men jeg har haft lyst til det. Og givet mig selv lov til at gå 100 procent efter lysten.

Kunstneren på kvisten

I en knirkende hule på kvisten af et gammelt hus på Vesterbro har hun siden 2009 indspillet og arbejdet på sine sange. Den gamle bygning charmerer med sine lave lofter og skæve karme og små dørindsatser, som selv middelhøje personer må dukke sig for at komme igennem. Her skriver hun musik og tekst, indspiller trommer og guitar, synger og producerer materialet. Og så er det forresten denne gang på dansk.

Hvordan er det for første gang i din karriere både at have det første og det sidste ord?

– Det er ret heftigt. Det har været en virkelig vild proces, fordi der er så mange beslutninger, som skal tages hele tiden. Alting har været op til mig selv. Men det er altid sværest at træde de første par skridt ned af en ny sti. Efter noget tid begyndte det pludselig at falde på plads med de ting, og så kunne jeg begynde at gå amok kreativt i mine indspilninger, og jeg fik flow på hele producer-tingen og de tekniske ting ved at arbejde i Logic (digitalt optage- og mikserprogram, red.)

Risikerer du noget karrieremæssigt ved at skrive på dansk?

– Jeg har ikke gennemtænkt, hvad det vil betyde for mig at skrive på dansk sådan rent business-mæssigt. Jeg har bare haft lyst til det. Hele projektet har handlet om at gå efter det, som tænder mig. Fordi jeg har ikke prøvet at lave for eksempel trommelyd før, og jeg har ikke prøvet at mikse før, så hvad faen...hvordan skal jeg gøre det? Af den grund har jeg været nødt til at gå tilbage til den der intuitive "tænding". Og det gælder også sproget. Desuden har jeg sat mig for, at jeg ville lave noget musik, som er interessant, uanset om man kan forstå sproget eller ej.

Tag den helt ud - og så lidt tilbage igen

Efter at have brugt de første to år på at finde ind til sin egen lyd og blive flydende i det tekniske, begyndte hun for alvor at rykke kreativt. Men det er ikke altid lige nemt at dirigere kreativiteten, når man kun er én.

– Jeg startede med de mere eksperimenterende lydbilleder, hvor jeg klippede i tingene og blandede en masse optagelser sammen, indtil jeg på et tidspunkt synes, jeg skulle prøve at skrive mere regulære singer-songwriter-numre. Men det var som om, det også blev for "lige ud" på en eller anden måde, og jeg opdagede først dér, at jeg i den mere eksperimenterende sangskrivning havde haft gang i noget, som var tro mod mig – mod mit udtryk. Så jeg begyndte igen at klippe og fucke ting op, som jeg havde indspillet. Det har været karakteristisk for min proces at prøve at gå hele vejen ud af en tangent, helt derud hvor jeg faktisk gik for langt. For først der kan man se, hvor man skulle være stoppet. Og så går man tilbage dertil og prøver nogle andre ting af. Det er nok også grunden til, at det har taget mig så lang tid. Men både teknisk, kunstnerisk og intuitivt har det været fedt og sundt for mig at gøre det så radikalt.

HVEM:

Kirstine Stubbe Teglbjærg, tidligere sanger i Blue Foundation, gik solo i 2009.

HVAD:

– Jeg har forsøgt at fusionere ret eksperimenterende lydbilleder med en poppet melodiføring. Jeg er ikke en traditionel sangskriver, som sidder og skriver alt på guitar – jeg kan faktisk ikke særlig mange akkorder – så jeg arbejder mere i enkelte melodier, som så sættes sammen til harmonier.

HVOR:

– Det her lille studie på Vesterbro fik jeg fat i, allerede mens jeg var en del af Blue Foundation. Vi har faktisk alle sammen stået og indspillet lige her og ud i køkkenet. Nu er det så mit eget sted, hvor jeg både har studiet her og øvelokale nedenunder.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA