x

Gabrielle Aplin – Organisk folk fra vestkysten

Gabrielle Aplin – Organisk folk fra vestkysten

Hun er ikke høj – Gabrielle Aplin – den fremadstormende britiske singer/songwriter, der i disse tider modtager stor opmærksomhed for sin single Please Don't Say You Love Me og snart også albummet English Rain. GAFFA møder hende i København, hvor hun netop er landet for at promovere debutalbummet, der bliver udgivet på EMI. Men før hun skal indtage TV 2 og den statslige radiofoni, fortæller den blot 20-årige sangerinde om tilblivelsen af karriere og sangene, der for alvor begynder at vinde hjerter i både hjem- og udland.

Som flere andre har gjort det, startede Aplin i den digitale verden. På YouTube for at være mere præcis, hvor først covernumre og sidenhen originalt materiale var indgangen til Aplins selvlærte musikalske udvikling. Det var også her, hun fandt en lytterskare, som siden hen har vokset sig større og større for hver udgivelse, hun har lavet.

– Da jeg begyndte at lægge mine videoer på YouTube, var meningen ikke, at det skulle blive populært. Men folk fra hele verden begyndte at anmode om bestemte sange, og bad om mig om at gøre ting. Jeg lavede dem, fordi jeg jo også syntes, det var sjovt. Det betyder ikke så meget, hvilken genre eller type af sang, for de vil lyde som mig i sidste ende alligevel. Jeg kan godt lide at gøre ting, som er anderledes, og at fortolke alt muligt – som for eksempel popsange, men også hiphop.

Fra selvgjort til major

Tre ep'er er det således blevet til, hvor folk-sangerinden har prøvet kræfter med sin folkede og poppede lyd. Der, hvor ting for alvor begyndte at ske, var da hun udgav ep'en Home, som blandt andet resulterede i pladekontrakt på et major label. Indtil da havde Aplin stort set selv stået for alt, der havde med den forretningsside, der omgiver musikken, at gøre.

– For mig blev det mere og mere travlt, og jeg ville have et hold omkring mig. Jo mere jeg tænkte over det, så ville det eneste label, der ville gøre en forskel, være et major label. Jeg havde allerede et indielabel, som jeg havde lavet selv. Det er derfor, jeg valgte et større.

– Jeg har udgivet alle de tidligere ep'er selv. Da jeg udgav Home, som er den tredje ep, eksploderede det rimelig meget, og så skrev jeg under umiddelbart efter, for alt blev ret vanvittigt og manisk, fortæller singer/songwriteren, der især har Joni Mitchell, Nick Drake og Leonard Cohen, som de helt store lyriske forbilleder.

I starten af 2013 udkom albumsmagsprøve-ep'en Please Don't Say You Love Me, hvor titelnummeret har været P3's uundgåelige, og dermed også varsler Aplins entré til dansk jord. English Rain er dog langspillerdebuten.

– Sangene er alle sammen selvbiografiske om mit liv, mine venner og ting, der er sket med mig over de sidste to år. Jeg skriver ikke kun om ét emne, jeg skriver om alt. Jeg har for eksempel en sang, der hedder November, som bogstavelig talt handler om, at det regner (det er også her, albumtitlen stammer fra, red.). Så det kan være alt fra noget virkelig alvorligt til nogle små ting, fortæller Gabrielle Aplin og slutter stadig smilende:

– Grundlæggende er jeg virkelig stolt af det. Meget på English Rain er lydmæssigt nyt i forhold til, hvad jeg har lavet før, da jeg har fået mulighed for nogle flere ting med et større label i ryggen. Der er mange mennesker, der ikke har set den side af mig endnu.

 

HVEM: Gabrielle Anne Aplin, 20 år, sang, guitar og klaver.

HVAD: – Det kan ret kort beskrives som folk-pop, vil jeg sige. Joni Mitchell og Nick Drake er store inspirationer, men jeg elsker også Leonard Cohen. Og T.S. Eliot, samt en stor del af 60'ernes folk-revival-sangere.

HVOR: – Jeg er fra Bath. Det er i det sydvestlige England. Det er der, jeg har levet, og det er der, jeg er vokset op. Det er tæt på den sydvestlige kyst, så jeg voksede op ved havet. Musikscenen er meget akustisk og organisk – som min musik.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA