x

Wacken Open Air – fredag

Wacken Open Air – fredag

Se masser af billeder fra Wacken Open Air i GAFFAs gallerisektion

Den moderne tidsalder gør, at vejret aldrig helt kommer bag på én mere. Med smarte telefoner og apps, der snart både kan trække vejret for os og sørge for, at vi får den rigtige føde gør, at vejret så nogenlunde kan forudsiges. Derfor var det ventet, at fredag den 2. august på den store tyske metalfestival Wacken Open Air 2013 ville blive en varm en af slagsen. Præcis hvor varm var svært at sige umiddelbart, men da klokken slog otte om morgenen stod det klart, at det ville blive rigtig varmt. Teltet var allerede ubeboeligt, og solen bagede varmt på græsset. Som formiddagen skred frem, og solen kom højere op, blev det kun værre. Solcreme, skygge og masser af vand blev nogle af fikspunkterne denne fredag.

Musikalsk var der dog også fuldt program, så det var bare på med vanten og komme ud på festivalpladsen, der denne fredag blev betrådt med lige dele ærefrygt og varsomhed, som var det Gorgoroth-sletten i Mordor. Der var varmt og der, hvor der ingen skygge var, brændte solen ubønhørligt på skuldre, pander og næserygge. Det første band, der sådan for alvor skulle afprøve folkets udholdenhed var franske Gojira, der gik på Black Stage kl. 13.30, hvor solen stod højst. Der var mange, der trodsede solens stråler og brølede med som koncerten skred frem. Gojira er kendte for deres progressive metal, der til koncert lyder næsten lige så præcist og tungt som på plade. Således var der også tilfældet denne eftermiddag, hvor forsanger og guitarist Joe Duplantier havde både scenen og publikum i sin hule hånd. Den karismatiske frontmand dirigerede stærkt begivenhedernes gang og de præcise eksekveringer af både soli og vers gjorde, at det unægteligt blev en af de bedste koncerter denne fredag. Ikke nogen dårlig start. Specielt "Oroburus" til sidst fik festivalpladsen til at eksplodere i fest og roterende nakkehvirvler.

Efter dem gik amerikanske Ugly Kid Joe på Party Stage, hvor forsanger Whitfield Crane var i hopla. Bandet startede ud med "V.I.P." og "Neighbor", og Crane susede rundt på scenen og var adskillige gange ude at stå på hegnet, så han var så tæt på publikum, som han kunne komme uden at vandre ud iblandt dem. Midt i koncerten gav de så covernummeret "Cats In The Cradle", hvor der øjeblikkelig blev fællessang og jubel på pladsen foran scenen. Derefter en håndfuld velspillede numre, hvor Motörheads Phil Campbell lige kom op og deltog i covernummeret "Ace Of Spades". Ugly Kid Joe sluttede den fede fest på Party Stage af med deres største hit "Everything About You", og så kunne Crane og co. ellers ærbødigt takke af efter en forrygende fest, hvor der ikke blev lagt skjul på, at det mere handlede om at have det sjovt end at være fuldstændig teknisk præcis i sit spil. Befriende, afslappende attitude fra Californien.

Stik modsat gik det på Black Stage, hvor norske Ihsahn spillede sin introverte og teknisk komplekse metal, som kun er for de få. Det var også, hvad der var foran scenen til den koncert. På en plads, hvor der let kan være 40.000 uden det føles trængt, ser 800 -1000 mennesker altså ikke ud af meget. Det ligner, at de kunne have været i ens dagligstue.

Ihsahn er en avantgarde version af progressiv black metal tilsat lige dele symfoniske og klassiske dele. Det kræver således sit af lytteren, når Ihsahn starter koncerten ud med den 10 minutter lange "On The Shores" og fortsætter med "Arrival" og "Called By The Fire". Ihsahn havde kun en time og nåede godt omkring i sit materiale, men mens koncerten ikke var specielt mindeværdig, så var pressekonferencen bagefter det tværtimod.

For her holdt Ihsahn hof for journalisterne, og pludselig blev han gjort selskab i sofaen af sin tidligere bandkammerat Samoth. Deres fælles fortid i det legendariske Emperor gjorde, at alle lige holdt vejret i et par sekunder. For netop Emperor blev gendannet i 2006 for en serie koncerter, hvor de bl.a. headlinede på Wacken det år. Og pænt nok; Wacken havde lokket dem til at genopføre det show til næste år. Den nyhed kom hurtigt til at løbe som steppeild over den knastørre festivalplads. Det har måske været en medvirkende faktor til, at Wacken Open Air 2014 i dagene efter denne festival blev udsolgt på under 48 timer? Hvem ved. Men nyheden blev i hvert fald modtaget med åbne arme af det trofaste publikum.

Det samme gjorde danske Pretty Maids på True Metal Stage. De gjorde det rigtig godt og var eneste danske band på Wacken i år. Pretty Maids er ikke helt nye længere, men gjorde det ganske udmærket. Det samme gjorde de skandinaviske brødre i Sabaton, der stolt repræsenterede Sverige og blev meget overraskede over, hvor mange, der var mødt op for at synge med på deres krigssange.

Overrasket er vel også det ord, der bedst beskriver denne anmelders reaktion, da jeg få dage før afgang fik bekræftet, at trods sygdom så ville Motörhead alligevel spille fredag aften på Wacken i år. Det blev, som læserne kan læse i den særskilte omtale, heller ikke ligefrem nogen succes, hvorfor det var rart, at et andet ikon med årtier på bagen derefter kunne rette lidt op på det hele.

Det var lokale Doro, der er tysk metals svar på Sanne Salomonsen. Hun har 25 års jubilæum i år og fejrede det med et kæmpe show fredag aften, hvor der var næsten lige så mange gæstemusikanter og fans indbudt til små optrædener sammen med Doro denne aften, som der var sange i koncerten. Uli Jon Roth, Biffy fra Saxon og et hav af andre mere eller mindre kendte personligheder gik på scenen og fejrede Doro sammen med hende selv. Hun var meget beæret og tydeligt stolt over, at så mange havde valgt at stå den varme fredag igennem og hylde hende i halvanden time fra 22.30 til midnat.

Efter Doro var det så også ved at være tid til at gå mod lejren. Festen trak da ud i nogle timer derefter, men det var med at få smidt hovedet inden teltet igen blev ubeboeligt. Det lykkedes delvist.

Se masser af billeder fra Wacken Open Air i GAFFAs gallerisektion


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA