x

Wacken Open Air 2013 – lørdag

Wacken Open Air 2013 – lørdag

Se masser af billeder fra Wacken Open Air i GAFFAs gallerisektion

Lørdag startede knap så hedt, som fredagen gjorde. Både temperaturmæssigt og på scenerne. For det var amerikanske Fear Factory, der startede det hele på Black Stage kl. 13.15 og det med Burton C. Bell på vokal, der historisk ikke ligefrem har gjort det helt store ud af at forsøge at detronisere kæmper som Ronnie James Dio, Bruce Dickinson og Rob Halford på evner ud i sang. Mandens stemme er tynd som pergamentpapir, og det er en evig gåde, at han ikke bare erkender det og gør brug af nogle elektroniske hjælpemidler. For hver gang hans stemme knækker over, så føler man med staklen, og det er ærgerligt, for det ødelægger helhedsbilledet, der ellers sagtens kunne være godt. Fear Factory har nemlig materialet til at levere gode koncerter og lyden var ganske udmærket denne dag. Bastrykket var enormt på "Shock" og "Edgecrusher", præcis som det skal være til den tekniske dødsmetal, som Fear Factory står for.

Noget bedre gik det for Lamb Of God, der også kommer fra USA. Forsanger Randy Blythe er omsider blevet løsladt og frikendt for ansvar for det dødsfald i Prag til en af deres koncerter tilbage i 2010, der resulterede i, at Blythe selv blev arresteret. Blythe selv har taget det det fatale uheld meget alvorligt og startede også koncerten med at minde publikum om, at vi er én stor familie, vi skal se efter hinanden og samle dem op, der falder i mængden. Og så var det ellers ud over stepperne til "Walk With Me In Hell", "Ruin" og "Now You've Got Something To Die For".

Og midt i det hele åbnede himlen sig over os og gav et regnskyl, som ingen havde regnet med. Det var kun et fåtal, der havde regnslag og/eller paraply med. Alle andre, der ikke nåede at søge tilflugt under en teltdug blev gennemblødte i løbet af 5-10 minutter. Det stod ned i stænger og forvandlede på ganske kort tid den knastørre græsklædte festivalplads til et mudderhul, der dikterede gummistøvler og ikke åbne sandaler. Lamb Of God lod sig heldigvis ikke mærke af vejrfænomenet og knoklede bare videre. Det gjorde langt størstedelen af publikum også, så der blev både kommanderet og udført "Wall Of Death", og de kunne slutte af med "Redneck" og "Black Label". En af dagens bedre koncerter, om end under omskiftelige omstændigheder.

Anthrax var så næste band på plakaten og de skulle spille på den store True Metal Stage. Forsanger Joey Belladonna var i topform lørdag kl. 17.00, da Anthrax gik på, og det blev derfor en sand fornøjelse at se den koncert. Guitarist Scott Ian havde tidligere på dagen gennemført en Spoken Word på den mindre Headbangers Stage, og mens han ikke var nær så sikker og underholdende som sin genrefælle Henry Rollins samme sted onsdag og torsdag, så var det nu ganske udmærket. Det var hans guitarspil under Anthrax-koncerten også, og sammen med resten af bandet sørgede de to ankermænd for, at selvom mudderhullet besværliggjorde indianerdans, så blev det gennemført og gjort underholdende. "Caught In A Mosh" tidligt satte festen i gang, og AC/DC-coveret "T.N.T." og sangen "Indians" midt i, samt "Antisocial" til sidst gjorde, at det aldrig blev kedeligt i de 75 minutter, som Anthrax havde fået til at spille i.

Knap så godt var det med koryfæet Danzig på Black Stage umiddelbart bagefter. Her skulle rusten lige bankes af indersiden af skroget, før end Glenn Danzig og resten af bandet kom op i omdrejninger. Med sig har han bl.a. Johnny Kelly på trommer, der nok bedst er kendt for sin tid i Brooklyn-bandet Type O Negative. At han også har været med i Danzig i efterhånden 10 år, er ikke nær så kendt, men man bliver lige mindet om det, når storskærmen viser et nærbillede af ham, der gemmer sig bag trommesættet bagerst på scenen.

Forrest går Glenn Danzig rundt og fremfører sine sange. Midt i det hele bliver Doyle fra Misfits hevet op på scenen. Den muskuløse guitarist med den velkendte ansigtsmaling og den aparte frisure ligner sig selv fra firserne, og sammen med bandfællen Glenn fra Misfits bliver der lige spillet en håndfuld Misfits-numre, før Danzig til sidst sætter i deres megahit "Mother". Ekstranummeret er Misfits' "Die, Die My Darling", som Metallica har udødeliggjort på deres coverplade "Garage Inc." og hele festivalpladsen kunne da også synge med på både "Mother" og den anden. En koncert, hvor det var et langt og sejt træk for at få moment på, men det kom der så også til sidst.

Noget bedre gjorde den mindst lige så aldrende veteran Alice Cooper det på samme scene et par timer senere. Han havde fremført en forfærdelig koncert på Wacken Open Air tilbage i 2010, og man frygtede derfor det værste. Det skulle dog gå helt anderledes i 2013, hvor Alice Cooper sikkert førte publikum gennem klassikere som "No More Mr. Nice Guy", "Welcome To My Nightmare" og naturligvis de helt store "Poison" og "School's Out". Der blev også plads til covernumre af The Doors, Beatles, The Who og Jimi Hendrix. Hvad der startede som frygt for endnu en fadæse blev vendt til en fest af hidtil usete dimensioner på Wacken Open Air 2013 og står måske som en af de bedste oplevelser dette år i det nordtyske.

Helt det samme kan ikke rigtig siges om det afsluttende Nightwish. Med adskillige udskiftninger på vokalfronten siden Tarja Turunen forlod bandet i 2005. Først fik de Anette Olzon i nogle år, men efter hun forlod bandet, har de reelt ikke haft en fast forsanger. De bruger dog Floor Jansen når de spiller koncerter, og det var da også hende, der gik forrest, da de skulle lukke True Metal Stage ned lørdag aften fra kl. 22.45-00.15. Det blev en gennemsnitlig affære, der næppe går over i historiebøgerne.

Det gør derimod det faktum, at der kun skulle gå nogle ganske få dage fra, at Wacken Open Air 2013 blev lukket ned til, at forsalget til Wacken Open Air 2014 kunne meddele, at alle billetter nu er revet væk. Så mens du læser disse ord, er publikum til næste års udgave allerede fundet. Hvordan det kan lade sig gøre, er ganske interessant og lige så imponerende.

Se masser af billeder fra Wacken Open Air i GAFFAs gallerisektion 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA